this post was submitted on 31 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg ved godt at jeg ikke bor med vedkommende og kun ser ham meget sjældent (måske 1-2 gange om måneden) men blot de få timer om måneden jeg ser manden, bliver jeg bare så ulykkelig dagene efter fordi han simpelthen bringer så meget negativitet med sig. Og ja, jeg kan bare ignorere ham komplet, men problemet er, at jeg skal jo også opretholde en god familiedynamik når vi enten besøger ham og svigermor eller når han er på besøg hos os.

Han er virkelig ubehagelig, grov, dominerende, manipulerende, kontrollerende og har nærmest alle narcissistiske træk man kunne have.

Han har i et par år (2019-2022) været målrettet psykisk voldelig overfor mig uden at nogen kunne se det, men det kom efter 2 år frem i lyset og jeg fik lov til ikke at se manden i et helt år. Jeg gik til psykolog og fik også ændret meget af min egen adfærd, som han havde problemer med (fx. at jeg ikke tilbød vand til hele bordet hvis jeg skulle have vand eller jeg kun tog min egen tallerken med ud når jeg var færdig) og fik etableret nogle grænser.

Nu er vi blevet forældre, og min mand vil jo selvfølgelig gerne for alt i verden have at hans forældre får en god relation til vores lille pige.

Og selvom at mine grænser er ret klare nu og dermed at han ikke har en psykisk kontrol over mig, så er han bare så ærgerlig at være i selskab med. Jeg er drænet og har mavepine 1-2 uger efter.

Eksempler fra blot den anden aften hvor han var forbi:

Han ignorerer vores lille pige fuldstændigt… han er dybt ligeglad med hende og viser kun interesse ved at komme med “bedrevidende” kommentarer om hvad der er bedst for babyer, som oftest er helt ukorrekt information.

Hvis hun griner prøver han at føre opmærksomheden væk fra det over på sig selv. Der ignorereres han også ofte af mig og mine forældre fordi vi jo selvfølgelig synes at pigen er den dejligste og vi ikke kunne give en fuck for ham til sammenligning. Han bliver frustreret, som rammer hans selvværd hårdt så han kan komme med en masse nedladende kommentarer i vores retning.

Han prøver virkelig at dominere ALLE samtaler og dominerer ALLE i en samtale. Han sidder decideret og bliver sur hvis han ikke er den eneste der taler og så sidder han seriøst og giver ordet til folk omkring et bord. Hvem der skal sige noget nu og hvem der ikke fik fortalt deres historie færdig osv.

Når man siger til ham at noget pis som han siger ikke er korrekt, kigger han på en med det mest dræbende og nedladende blik nogensinde som om “du er da bare så dum - jeg er klogere, så bare hold kæft”.

Hvad skal jeg gøre?

Han vil aldrig kunne erkende at han er narcissist, dette vil hverken min mand eller min svigermor nok heller ikke fordi de jo elsker ham, selvom han har haft denne adfærd hele sit liv. Svigermor har helt klart en svag personlighed som jo har været viklet rundt om hans finger og min mand elsker jo sin far uanset.

Jeg kan mærke at jeg (og mine forældre) har det så dårligt med at være i hans selskab men er rimelig låst for jeg kan ikke nægte svigermor at ses med sit barnebarn. Jeg vil for alt i verden heller ikke lade min mand ses med dem alene og min baby, så hellere at jeg er med, men jeg kan bare ikke tåle ham.

Mine forældre siger at jeg bare skal ignorere ham men det prøvede jeg i løbet af 2021, hvilket kun gjorde at han bare skød al skylden over på mig ift. hvorfor han var som han var.

Jeg kan ikke tage en snak med min mand før at jeg ved hvordan jeg skal sige det og det er det jeg behøver input til🙏🏻❤️

Så skyd løs🙏🏻


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Maximum-Tie8375 at 2024-01-31 15:03:16+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

dr-zukunft at 2024-02-01 08:18:48+00:00 ID: koer354


Jeg kender så godt din situation. Min kæreste (nu kone) har oplevet lignende situationer som dig. Kort efter vi fik vores første barn, oplevede hun at min mor var meget kontrollerende, besidderisk, blev nemt tøsesur etc. Jeg kunne selv ikke se det, og følte til tider at jeg skulle vælge hvem af dem jeg skulle have en fremtid med. Min kæreste begyndte at gå til psykolog, da hun begyndte at opleve sygdomsangst. Psykologen fik sporet det ind til grænseoverskridende adfærd, og dykkede længere ned i problemet med hendes svigermor. Hver gang min kæreste havde været til psykolog, følte jeg at de kun havde snakket om mig, hvilket var mega irriterede. Efter noget pres fra min kæreste, fik jeg også snoldet mig sammen til at gå til psykolog, og det var en kæmpe øjenåbner for mig! Jeg fik kontakt med alt muligt grænseoverskridende og kontrollerende adfærd som jeg har oplevet gennem livet, men havde negligeret. Det endte med en større konfrontation mellem mig mine forældre, og jeg fik lært mig selv at sige fra og sætte grænser. Hvis jeg ikke selv havde fået noget indsigt, og tog ansvar for at løse problemet, samt få sat nogle tydelige grænser, tror jeg ikke jeg havde været sammen med min kone i dag. Vi har nu tre børn sammen, og et tåleligt forhold til mine forældre, hvor vi også kan hygge os, og være på mini-ferier sammen. Der er selvfølgelig en masse nuancer og detaljer i min fortælling som ikke kommer med her, og hvis du føler behov for at få noget uddybet, er du meget velkommen til at sende en PB. Jeg kan kun sige at jeg kender det, og jeg ved der kan findes en løsning så man også er glad og hviler i det. Det kræver dog at din kæreste ser problemet rigtigt, får arbejdet med sig selv og tager noget ansvar. De beste hilsner fra en søn af en narcisist.