this post was submitted on 31 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg ved godt at jeg ikke bor med vedkommende og kun ser ham meget sjældent (måske 1-2 gange om måneden) men blot de få timer om måneden jeg ser manden, bliver jeg bare så ulykkelig dagene efter fordi han simpelthen bringer så meget negativitet med sig. Og ja, jeg kan bare ignorere ham komplet, men problemet er, at jeg skal jo også opretholde en god familiedynamik når vi enten besøger ham og svigermor eller når han er på besøg hos os.

Han er virkelig ubehagelig, grov, dominerende, manipulerende, kontrollerende og har nærmest alle narcissistiske træk man kunne have.

Han har i et par år (2019-2022) været målrettet psykisk voldelig overfor mig uden at nogen kunne se det, men det kom efter 2 år frem i lyset og jeg fik lov til ikke at se manden i et helt år. Jeg gik til psykolog og fik også ændret meget af min egen adfærd, som han havde problemer med (fx. at jeg ikke tilbød vand til hele bordet hvis jeg skulle have vand eller jeg kun tog min egen tallerken med ud når jeg var færdig) og fik etableret nogle grænser.

Nu er vi blevet forældre, og min mand vil jo selvfølgelig gerne for alt i verden have at hans forældre får en god relation til vores lille pige.

Og selvom at mine grænser er ret klare nu og dermed at han ikke har en psykisk kontrol over mig, så er han bare så ærgerlig at være i selskab med. Jeg er drænet og har mavepine 1-2 uger efter.

Eksempler fra blot den anden aften hvor han var forbi:

Han ignorerer vores lille pige fuldstændigt… han er dybt ligeglad med hende og viser kun interesse ved at komme med “bedrevidende” kommentarer om hvad der er bedst for babyer, som oftest er helt ukorrekt information.

Hvis hun griner prøver han at føre opmærksomheden væk fra det over på sig selv. Der ignorereres han også ofte af mig og mine forældre fordi vi jo selvfølgelig synes at pigen er den dejligste og vi ikke kunne give en fuck for ham til sammenligning. Han bliver frustreret, som rammer hans selvværd hårdt så han kan komme med en masse nedladende kommentarer i vores retning.

Han prøver virkelig at dominere ALLE samtaler og dominerer ALLE i en samtale. Han sidder decideret og bliver sur hvis han ikke er den eneste der taler og så sidder han seriøst og giver ordet til folk omkring et bord. Hvem der skal sige noget nu og hvem der ikke fik fortalt deres historie færdig osv.

Når man siger til ham at noget pis som han siger ikke er korrekt, kigger han på en med det mest dræbende og nedladende blik nogensinde som om “du er da bare så dum - jeg er klogere, så bare hold kæft”.

Hvad skal jeg gøre?

Han vil aldrig kunne erkende at han er narcissist, dette vil hverken min mand eller min svigermor nok heller ikke fordi de jo elsker ham, selvom han har haft denne adfærd hele sit liv. Svigermor har helt klart en svag personlighed som jo har været viklet rundt om hans finger og min mand elsker jo sin far uanset.

Jeg kan mærke at jeg (og mine forældre) har det så dårligt med at være i hans selskab men er rimelig låst for jeg kan ikke nægte svigermor at ses med sit barnebarn. Jeg vil for alt i verden heller ikke lade min mand ses med dem alene og min baby, så hellere at jeg er med, men jeg kan bare ikke tåle ham.

Mine forældre siger at jeg bare skal ignorere ham men det prøvede jeg i løbet af 2021, hvilket kun gjorde at han bare skød al skylden over på mig ift. hvorfor han var som han var.

Jeg kan ikke tage en snak med min mand før at jeg ved hvordan jeg skal sige det og det er det jeg behøver input til🙏🏻❤️

Så skyd løs🙏🏻


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Maximum-Tie8375 at 2024-01-31 15:03:16+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Both-Promise1659 at 2024-01-31 22:41:53+00:00 ID: kocrm4d


Øøøh... What? Manden er tydeligvis stadigvæk psykisk voldelig. Nu har han bare laserfokuseret det på en uskyldig lille pige, som ikke kan udtrykke et ønske om at få et års pause fra ham.

Jeg ville helt ærligt ikke lade ham se mit barn, han vil tydeligvis også helst være fri. Farmor kan komme så tosset hun vil, men farfar må blive hjemme.

Og så skære det i mine ører at du arbejdede med en professionel, på at ændre ting ved dig selv, som din abuser ikke kunne lide. Du lyder ikke som en der er hverken halvt eller helt helet endnu.

Din mand bliver nødt til at indse, at hans fornemste opgave i det her liv, kvag jeres valg om at få et barn, er at passe på hende og på dig. Og det betyder at I ikke behøver at finde jer i psykisk vold, for at holde husfreden. Din mand kan se sin far så tosset han vil, hjemme hos sine forældre. Men I behøver ikke sætte jeres mentale velvære på spil. Hvis farfar vil have en chance til, så er det ham der skal have professionel hjælp. Det er ham der skal ændre sig, ikke jer.