this post was submitted on 31 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg ville gerne høre, om nogen har erfaringer eller råd vedrørende dette. Min 83-årige morfar har for nylig fået diagnosen Parkinsons. Han oplever hyppig glemsomhed, rysten, nedsat syn og andre udfordringer. Min mor og jeg er bekymrede for, at han ikke længere er i stand til at køre bil. Desværre er min morfar en stædig mand, der reagerer vredt, når vi forsøger at bringe det på banen.

Min kæreste har været en stor hjælp ved at køre min morfar til hospitaler og andre steder. Jeg bekymrer mig dog meget for, at han en dag selv vælger at køre bil. Jeg føler, at det ikke kun udsætter ham selv for fare, men også andre trafikanter. Er der noget, man kan gøre? En måde at få inddraget hans kørekort eller på anden måde få ham til at stoppe med at køre bil?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Anne1998_ at 2024-01-31 14:45:59+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

s-ad-agent at 2024-01-31 17:30:11+00:00 ID: kob4ihs


Der er regler på området og selvom de måske kunne være endnu klarere formuleret, forstår jeg, at din morfar og andre Parkinsons patienter som udgangspunkt ikke må køre bil — med mindre en neurolog vurderer hans intellektuelle funktion er tilstrækkelig:

“Ved Multipel sklerose, Mb. Parkinson og andre progressive cerebrale sygdomme vil motorkontoret sædvanligvis tage stilling til, om der gives en 2 års tidsbegrænsning for kørekort til kategori B på grund af mulig progression af denne type sygdomme. Ved evt. funktionshæmninger anbefales en vejledende helbredsmæssig køretest. Ansøgning om kørekort til kategori A, C, D, E samt erhverv B og D forekommer yderst sjældent og kan i tvivlstilfælde forelægges for Sundhedsstyrelsen. Ved multipel sklerose og Mb. Parkinson skal der foreligge en vurdering ved en speciallæge i neurologi, herunder en vurdering af den intellektuelle funktion, i sværere tilfælde skal der foreligge en aktuel neuropsykologisk undersøgelse.”

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

unrectify at 2024-01-31 18:28:59+00:00 ID: kobdsu8


Du linker til en vejledning på retsinformation fra 2007, som er mærket "Historisk", og den er ikke længere gældende. Det ses på sidens baggrund. Blot så du ved hvordan siderne skal fortolkes.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

s-ad-agent at 2024-01-31 18:38:00+00:00 ID: kobfeyk


Ah, det havde jeg overset, tak! Så er det selvsagt ikke de seneste regler på området. Men jeg har selv en neurologisk sygdom, så ad den vej, ved jeg der er regler på området. Også selvom de måtte være blevet opdateret siden det link, jeg har citeret.