BrutalDane at 2024-01-31 10:52:16+00:00 ID: ko9k8wd

Sådan overordnet set, så forholder det sig sådan at de økonomiske rammer er fastsat af regioner og kommuner, udover togene det er staten.

Deres budgetter bliver ikke øget til at varetage de stigende udgifter til den kollektive transport, det betyder kommunerne og regionerne er nødt til at lave besparelser for at holde deres budgetter.

De besparelser medfører forringelser i serviceniveauet som medfører passagerfrafald.

Trafikselskaberne er stadig forpligtet til at køre det de skal ved lovkrav, men nu er der mindre midler til at dække omkostningerne og den eneste knap der kan skrues på er takstloftet som fastsættes af transportministeriet, trafikselskaberne kan ikke selvstændigt lave investeringer. Det hele skal politisk besluttes.

Så starter vi forfra med et fald af passagerer pga. pris elasticitet også kører skruen.

Samtidig med dette har der været ingen politisk prioritering til den kollektive trafik, da der har været et fokus på motorvejsudbyggelse og privatbillisme. Hvis man kigger på udviklingen i den kollektive trafik, så stemmer faldet overens med politiske tiltag som gør det mere attraktivt at have bil.

Sidst men ikke mindst, så er der i transportministeriet og vejdirektoratet nogle regnemodeller med en hel del antagelser som favoriserer anlæg til biler og billisme, mens at ulemperne for den kollektive trafik er nøje målbart og derfor medregnet.

Det betyder at anlæg og løsninger såsom busbaner, BRT løsninger og lign. næsten altid vil ses som et samfundsøkonomisk tab og derfor ikke bliver investeret i.