Magistraten at 2024-01-31 09:35:15+00:00 ID: ko9f3a6

Jeg har selv undervist i engelsk på gymnasiet, og synes personligt at det mest givende ved faget netop er, at introducere eleverne for en levende og global kultur, som de på alle måder er en del af, også selv om vi bor i lille Danmark. At give dem referencepunkter og forståelse for Shakespeare, T.S. Eliot eller Bret Easton Ellis - men også Kendrick Lamar, Wes Anderson eller Dave og/eller Robert Eggers.

Det vigtige er ikke, om literaturen er "svær" eller "let" men om man kan gøre den følelsesmæssigt og forståelsesmæssigt relevant for eleverne. Hvis det "bare" er noget de snakker om fordi de skal snakke om det kommer man ingen vegne. Mine kæreste minder fra faget er de gange, eleverne er blevet tydeligt påvirket - som en elev der talte om at "The Ones Who Walk Away From Omelas" "kom lidt tæt på." Eller chokket i deres ansigter, da vi så et klip fra 12 years a slave. Eller bare ham der blev enormt grebet af far/søn forholdet i Fences.

Det nytter ikke at tale ned til eleverne og begynde at undervise dem i ungdomsliteratur ud fra en tanke om at det da er det, de kan relatere til: Populærkulturen kan i dag alligevel så meget, at man sagtens kan bruge den som udgangspunkt, hvis man har bare det mindste øre til jorden. En film som Everything, Everywhere, All At Once er i virkeligheden en ret svær film at tolke ift. at have et ordforråd så man kan tale om dens virkemidler, men den er også sjov og så underlig, at eleverne faktisk gerne vil forstå den, og den følelsesmæssige effekt kommer helt af sig selv - det at undersøge hvorfor den har den effekt, er det egentlige lærepunkt, og dét, man kan tage videre med sig i livet (og eksamenslokalet).

Og for at være fair, kræver det ~~en meget høj IQ~~ en veludviklet evne til at kunne tolke ironi og subtekst at kunne forstå Rick and Morty - hvis man altså vil diskutere andet end at det er sjovt når manden bøvser og sejt når han skyder med lasere.