TonyGaze at 2024-01-31 08:05:34+00:00 ID: ko9eahs

Prætorius har ret i, at hvis man vil have eleverne på gymnasiet til at læse den klassiske litteratur, tung eller ej, så må man få eleverne til at forstå, hvordan disse såkaldte "klassikere" passer ind i elevernes samtid, og få dem til at forstå, hvordan det er relevant for dem, at læse Strunge eller at læse Kierkegaard. Og der skal mere til, end de gammelborgerlige grundtvigianske dannelsesidealer til, hvis man vil overbevise dem om det. For den slags dannelsesidealer er ikke andet end indlæring af forudbestemte fælles referencerammer, der ikke relaterer eleven til andet, end det forudbestemte pensum, og pensum ikke til andet, end vurderingen af, hvorvidt man nu har forstået det forudbestemte rigtigt.

Som Georg Brandes skrev og sagde for 150 år siden, kan "en levende litteratur kendes på, at den sætter problemer under debat." Eller, sagt med en senere kulturkritikers ord, er litteraturens mission at skabe en levende relation, og et kritisk blik på, vores egne levende omstændigheder (Lukács til Bloch.)

Og så giver jeg Prætorius ret i, at fordybelse kræver tid, og fordybelse kræver også, at man fritages fra faste, forudgivne resultater.