this post was submitted on 30 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

https://www.altinget.dk/artikel/forfattere-bag-statsministerens-royalistiske-roegsloer-spoeger-staunings-praesidentielle-droemme-stadig

Nu havde vi 14 dage med store for/imod diskussioner vedr. monarkiet tidligere på måneden. Den behøver vi måske ikke tage igen, men denne kronik ligger sig alligevel op af dele af diskussion der var. Nemlig om Kongehuset rent faktisk spiller en magtmæssig rolle eller ej.

Et statsoverhoved, om det er en kongelig der arver sig til det, eller en præsident som bliver valgt, kan i nogle lande ses som en form for sikkerhedsventil.

Så længe det politiske system "kører", så træder statsoverhovedet i baggrunden. Men opstår der f.eks. en krisesituation el.lign. som kan have konsekvenser for landets integritet f.eks. har man den føromtalte 'sikkerhedsventil'.

At Konge ikke længere har en kabinetssekretær kan være en lille organisatorisk spidsfindighed, eller det kan være en de facto kastrering af regentens adgang til en statsretslig 'supervisor'.

Er det bare f**king lige meget og gråspurve der bliver skudt med kanoner, eller erodere det nuværende system stille og roligt af bagvejen, uden en egentlig debat eller synlig stillingtagen fra Regering og Folketing?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/ObjectiveMinute2641 at 2024-01-30 11:10:26+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (3 children)

JustBecauseOfThat at 2024-01-30 13:43:14+00:00 ID: kk98p3d


Jeg er selv jurist og har beskæftiget mig en hel del med statsret. Må indrømme, at jeg undres over kronikken.

For det første er intet taget fra kongehuset. Rollen flyttes bare til Hofmarskallen. I samme omgang fik vi så en virkelig kompetent hofmarskal. Den siddende hofmarskal er ikke bare "jurist", som kronikken kalder ham. Han har været departementschef i adskillige ministerier, oplært fra justitsministeriet, så der er nok få mennesker i Danmark, der kan yde bedre statsretlig rådgivning til kongen end ham.

Kronikkens hele præmis virker til at være "har han mon tid til den opgave også". Men altså, det sker jo 1 gang hvert hundrede år, at der er en kæmpe statsretskrise i Danmark. Mon ikke hofmarskallen så smider de andre opgaver lige i den situation?

Noget andet er, om kongen overhovedet har en så aktiv rolle, som kronikken påstår.

Det de mener kongen bør gøre er vel på mange måder det, som den danske konge gjorde under Påskekrisen: Han greb ind, fordi han mente regeringen var igang med at skade Danmark ved at opgive kravet på Flensborg. Det er alle vist i dag enige om, at kongen ikke skulle have gjort.

Deres eksempel fra Norge er dårligt. Det var jo en konge, der truede med selv at abdicere. Han greb netop ikke ind og forsøgte at stoppe regeringen gennem sin statsretlige magt. Han konkluderede bare, at så blev det uden ham. Det behøver en konge principielt ikke statsretlig rådgivning for at beslutte. Det handler mere om, hvad han selv moralsk vil stå på mål for.

De fleste andre eksempler de kommer med er noget, der kan håndteres af folketingets flertal. Hvis et flertal i Folketinget går imod statsministeren, så skal hun træde tilbage. Hvis en statsminister går i "chok" under en krig eller pandemi, som kronikken foreslår, så må det være Folketinget der i første omgang griber ind. Ikke kongen.

Kongen skal primært gribe ind, hvis en statsminister f.eks. nægter at gå af selvom Folketingets flertal kræver det. Så er det klart, at kongen om nødvendigt må gribe ind. Det er vist endnu aldrig sket at en statsminister har nægtet at træde af/udskrive nyvalg.

Deres eksempel med, at kongehuset tilsyneladende sagde nej til at udpege Uffe Ellemann, fordi denne havde flertal imod sig fra start, at måske det bedste eksempel på, at kongen kan have en rolle. Igen, lige præcis ved en regeringsdannelse har hofmarskallen selvfølgelig tid til at rådgive om dette også. Så jeg synes kronikken er en storm i et glas vand.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

bombmk at 2024-01-30 16:01:38+00:00 ID: kk9u5b5


Deres eksempel med, at kongehuset tilsyneladende sagde nej til at udpege Uffe Ellemann, fordi denne havde flertal imod sig fra start, at måske det bedste eksempel på, at kongen kan have en rolle.

Og det var ikke tilfældet. Meddelsen var at man mente det var problematisk, men ville være forpligtet til at bakke op om det, hvis Schlüter og Co. holdt fast i at konstituere Ellemann.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

ObjectiveMinute2641 (OP) at 2024-01-30 19:24:05+00:00 ID: kkausz5


Tak for dit sobre indlæg :)

Blot et opklarende spørgsmål, jeg håber du kan svare på; hvis statsministeren blev 'vanvittig', og havde en flertalsregering med yes-men, hvordan vil Folketinget så kunne gribe ind? Altså, lad os sige Hitler 1933-style eller noget i den stil.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

iBendUover at 2024-01-31 06:20:17+00:00 ID: ko8xmtg


De må gi statsministeren en næse, og et lillebitte overskæg.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

thebobrup at 2024-01-30 21:03:16+00:00 ID: kkbcxtc


Som en scient. Pol. Synes jeg alt om vores monarki er en storm i et glas vand. Det er en spændende storm, men ikke fordi der er så meget vand i glasset at gøre godt med.

Er vores monarki vigtig? I teorien ja. I praksis, nok ikke… som du så fint, selv påpeger. Så bruges kongen kun når demokratiet fejler, men det er spændende hvordan en monark er et skakmat til en diktator eller autokratisk regering.