JustBecauseOfThat at 2024-01-30 13:43:14+00:00 ID: kk98p3d

Jeg er selv jurist og har beskæftiget mig en hel del med statsret. Må indrømme, at jeg undres over kronikken.

For det første er intet taget fra kongehuset. Rollen flyttes bare til Hofmarskallen. I samme omgang fik vi så en virkelig kompetent hofmarskal. Den siddende hofmarskal er ikke bare "jurist", som kronikken kalder ham. Han har været departementschef i adskillige ministerier, oplært fra justitsministeriet, så der er nok få mennesker i Danmark, der kan yde bedre statsretlig rådgivning til kongen end ham.

Kronikkens hele præmis virker til at være "har han mon tid til den opgave også". Men altså, det sker jo 1 gang hvert hundrede år, at der er en kæmpe statsretskrise i Danmark. Mon ikke hofmarskallen så smider de andre opgaver lige i den situation?

Noget andet er, om kongen overhovedet har en så aktiv rolle, som kronikken påstår.

Det de mener kongen bør gøre er vel på mange måder det, som den danske konge gjorde under Påskekrisen: Han greb ind, fordi han mente regeringen var igang med at skade Danmark ved at opgive kravet på Flensborg. Det er alle vist i dag enige om, at kongen ikke skulle have gjort.

Deres eksempel fra Norge er dårligt. Det var jo en konge, der truede med selv at abdicere. Han greb netop ikke ind og forsøgte at stoppe regeringen gennem sin statsretlige magt. Han konkluderede bare, at så blev det uden ham. Det behøver en konge principielt ikke statsretlig rådgivning for at beslutte. Det handler mere om, hvad han selv moralsk vil stå på mål for.

De fleste andre eksempler de kommer med er noget, der kan håndteres af folketingets flertal. Hvis et flertal i Folketinget går imod statsministeren, så skal hun træde tilbage. Hvis en statsminister går i "chok" under en krig eller pandemi, som kronikken foreslår, så må det være Folketinget der i første omgang griber ind. Ikke kongen.

Kongen skal primært gribe ind, hvis en statsminister f.eks. nægter at gå af selvom Folketingets flertal kræver det. Så er det klart, at kongen om nødvendigt må gribe ind. Det er vist endnu aldrig sket at en statsminister har nægtet at træde af/udskrive nyvalg.

Deres eksempel med, at kongehuset tilsyneladende sagde nej til at udpege Uffe Ellemann, fordi denne havde flertal imod sig fra start, at måske det bedste eksempel på, at kongen kan have en rolle. Igen, lige præcis ved en regeringsdannelse har hofmarskallen selvfølgelig tid til at rådgive om dette også. Så jeg synes kronikken er en storm i et glas vand.