Halløj!
Jeg har altid selv været bange for, hvad folk ikke ville tænke, hvis jeg sad alene på café, restaurant osv. Altså ikke som studerende eller arbejdende med computer og bøger - blot mit eget selskab og min bestilling.
Jeg har socialangst i nogenlunde grad - men i dag gjorde jeg det sgu bare, og det var en dejlig oplevelse!
Har I nogensinde tænkt over eller set skævt til folk, der har siddet alene? Eller har jeg faktisk bare aldrig haft noget at være ræd for …
Har altid synes, det var fedt at andre turde, men jeg må indrømme, at det først er i mine tidlige 20’ere at jeg har prøvet det for første gang 🤚🏼 og det var meget mere afslappende, end jeg troede 😅
Tilføjelse:
Tak for alle input! 🕺🏼
Jeg ved jo selvfølgelig godt, at man skal være røvligeglad med, hvad andre nu tænker. Det er ikke altid lige let - men det er jo en proces for mit og andres vedkommende 😊
og så gør det mig jo egentlig bare rolig at vide, at folk er pisseligeglade 🤠 så nu prøver jeg sgu også det der med at være pisseligeglad.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Own-Adhesiveness-596 at 2024-01-29 14:56:52+00:00.
TheRealSlot at 2024-01-29 20:01:57+00:00 ID:
kk5i1nhTruth be told, stort set samtlige mennesker omkring dig er ligeglad med om du spiser alene eller med andre så længe at du ikke er til gene for folk omkring dig. De andre mennesker er så optaget af dem de er sammen med eller dem selv, til at de overhovedet opdager du er der.
Der er mennesker der på grund af erhverv tit spiser ude alene, det er ikke unormalt at man gerne vil steder hen men bare gør det alene. Jeg har spist ude alene mange gange når jeg rejser, har gået i biffen alene fordi der var en film jeg pisse gerne ville se med det samme, gået i fitness 3-4 om ugen alene og har endda rejst alene på spontan ferie på den anden side af kloden.
Da jeg voksede op havde jeg meget svær angst overfor andre mennesker og turde næsten ikke gå udenfor en dør fordi jeg følte at andre jeg ikke kendte så negativt på mig, og det er da noget man aldrig rigtig vokser fra, men det er noget man skal lære at leve med og det værste du kan gøre er ikke at forsøge at leve det liv du gerne vil have.