this post was submitted on 29 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløj!

Jeg har altid selv været bange for, hvad folk ikke ville tænke, hvis jeg sad alene på café, restaurant osv. Altså ikke som studerende eller arbejdende med computer og bøger - blot mit eget selskab og min bestilling.

Jeg har socialangst i nogenlunde grad - men i dag gjorde jeg det sgu bare, og det var en dejlig oplevelse!

Har I nogensinde tænkt over eller set skævt til folk, der har siddet alene? Eller har jeg faktisk bare aldrig haft noget at være ræd for … Har altid synes, det var fedt at andre turde, men jeg må indrømme, at det først er i mine tidlige 20’ere at jeg har prøvet det for første gang 🤚🏼 og det var meget mere afslappende, end jeg troede 😅

Tilføjelse: Tak for alle input! 🕺🏼 Jeg ved jo selvfølgelig godt, at man skal være røvligeglad med, hvad andre nu tænker. Det er ikke altid lige let - men det er jo en proces for mit og andres vedkommende 😊 og så gør det mig jo egentlig bare rolig at vide, at folk er pisseligeglade 🤠 så nu prøver jeg sgu også det der med at være pisseligeglad.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Own-Adhesiveness-596 at 2024-01-29 14:56:52+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Exo_Sax at 2024-01-29 18:35:53+00:00 ID: kk52k0q


Der er angsten, der får der til at tænke, at folk i det hele taget ville tænke noget. Langt størstedelen af alle, der kommer ind på caféen, vil ikke skænke din tilstedeværelse en tanke. Okay, det lyder måske lidt hårdt, men det er nok sandt; hvornår har du sidst gået og tænkt lange og dybe tanker om folk på fx en restaurant? Og hvis de opdager dig, så vil de tænker, at der sidder du og drikker kaffe og spiser frokost.

Men at identificere problemet er selvfølgelig kun første etape; det næste er, at du også overbeviser dig selv om, at folk stort set aldrig vil lægge mærke til din adfærd i det offentlige rum, så længe den ikke er til gene for dem. Altså, at du accepterer, at det er dig, der overtænker din egen adfærd. Og det kan være svært. Der er heldigvis hjælp at hente. Men nu har du skrevet, at du har tænkt dig at prøve, og "exposure" er en glimrende måde, at flytte grænserne for ens angst. Held og lykke med det! Jeg håber, at alle er ligeglade, og at du har en god oplevelse med det. Skulle du få kolde fødder, så husk at minde dig selv om, at du jo heller ikke selv går og dømmer folk, der sidder alene.