this post was submitted on 29 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløj!

Jeg har altid selv været bange for, hvad folk ikke ville tænke, hvis jeg sad alene på café, restaurant osv. Altså ikke som studerende eller arbejdende med computer og bøger - blot mit eget selskab og min bestilling.

Jeg har socialangst i nogenlunde grad - men i dag gjorde jeg det sgu bare, og det var en dejlig oplevelse!

Har I nogensinde tænkt over eller set skævt til folk, der har siddet alene? Eller har jeg faktisk bare aldrig haft noget at være ræd for … Har altid synes, det var fedt at andre turde, men jeg må indrømme, at det først er i mine tidlige 20’ere at jeg har prøvet det for første gang 🤚🏼 og det var meget mere afslappende, end jeg troede 😅

Tilføjelse: Tak for alle input! 🕺🏼 Jeg ved jo selvfølgelig godt, at man skal være røvligeglad med, hvad andre nu tænker. Det er ikke altid lige let - men det er jo en proces for mit og andres vedkommende 😊 og så gør det mig jo egentlig bare rolig at vide, at folk er pisseligeglade 🤠 så nu prøver jeg sgu også det der med at være pisseligeglad.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Own-Adhesiveness-596 at 2024-01-29 14:56:52+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

trickortreat89 at 2024-01-29 17:25:45+00:00 ID: kk4px3q


Hvis jeg endelig skulle tænke over det, ville det være i højest to minutter, før jeg formentligt hurtigt havde noget mere vigtigt at tænke på. Jeg har selv været samme sted og frygter til dels stadig også ofte, at folk tænker jeg må være en taber når jeg opholder mig steder i offentligheden alene. Men altså… det er jo skørt, for ingen tænker jo så meget på andre eller på hvad komplet fremmede nu end måtte foretage sig.

Man har som regel knap nok kun lige overskud til at tænke på sig selv… noget andet og langt mere akavet ville dog være hvis man så rent faktisk mødte nogen man kendte, måske endda godt.

Jeg ville nok synes det var mega pinligt hvis jeg feks sad og spiste middag på en café mutters alene for at “nyde mit eget selskab”, og så kom min eks gående ind med hans nye kæreste og satte sig ved det eneste ledige bord, der tilfældigvis var lige ved siden af mit. Men altså, chancen for at det skulle ske er til gengæld ret lille…