this post was submitted on 29 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Det er naivt at tro vi ikke er i nøjagtig samme situation som Sverige. De har Gotland i Østersøen og vi har Bornholm. Det er fuldstændigt samme scenarie. Vi skal beskytte Bornholm mod Rusland, på samme måde som Sverige beskytter Gotland nu. Danske politikere tør åbenbart ikke fortælle os, hvor realistisk et angreb på DK er.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/tlaerche at 2024-01-29 12:04:09+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

Rjjt456 at 2024-01-29 13:57:48+00:00 ID: kk42q75


Det er næppe en hemmelighed at Bornholm længer har været ignoreret af den danske stat.

Bornholm blev ikke befriet sammen med resten af Danmark i forlængelse af befrielsen, og man gjorde ikke engang et minimum for at gøre det. Den tyske kommandant havde ordre om kun at overgive sig til en britisk eller amerikansk officer, men Danmark sendte ikke nogen afsted, hvilket førte til bombningen af Rønne og Nexø. Jeg har ikke nogen statistikker til at bakke det op med, da jeg kun har det fra min bedstemor, men de to byer var blandt de mest synderbombede under hele krigen (relativt til hvor mange bygninger der stod tilbage bagefter).

Så kom russerne og blev i 11 måneder. De gjorde intet for at forlade øen før at den danske regering endelig fik skaffet sig nok rygrad til at sige til russerne at nu kunne Danmark selv tage vare om øen igen.

Så kom den kolde krig, og den danske regering var frygtligt bange for at lade noget som helst som bare mindede om udenlandske styrke sætte fod på øen, grundet den danske regerings misforståelse af den aftale man havde lavet med russerne da de forlod Bornholm. Et amerikansk militærorkester blev nægtet adgang til øen da man ikke ville tier russerne.

Som jeg har forstået den daværende nato-strategi for Danmark, så skulle man hurtigst muligt lukke bælterne, og evt. udlægge miner. Hvad ville dette betyde for Bornholm? Man giver det op uden kamp, rent basalt set.

Under den kolde krig var hjemmeværnet på øen utroligt aktivt. Der var våbenlagre overalt, og man havde en plan for hvordan man skulle spærre/springe lufthavnen i luften i tilfælde af at russerne havde tænkt sig at bruge den.

Jeg er umiddelbart af den overbevisning af at russerne næppe vil have svært ved at indtage øen hvis de virkelig prøver, og man ville fra dansk side ikke kunne gøre ret meget ved det da man længe har virket utroligt ligeglade med hvad der sker med øen.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

WolfeTones123 at 2024-01-29 15:55:45+00:00 ID: kk4a0cx


Ignoreret er jo ikke det rigtige ord. Tværtimod har der jo været et misforstået, skærpet og oversigtigt fokus på Bornholm, der paradoksalt nok havde den konsekvens, at Bornholm kom til at blive mere udsat. Det er 1864-syndromets eftergivenhed og den konstante frygt for at tirre stormagterne, der fik vidtrækkende konsekvenser for Bornholm.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Rjjt456 at 2024-01-29 16:08:25+00:00 ID: kk4c5tl


Du har nok fat i noget.

At sige at Bornholm er blevet ignoreret er nok lige at strække den, men fra et bornholmsk synspunkt så er det nærmest hvad der er sket. Spørg de ældre bornholmere og de vil beskrive hvordan man følte at man var glemt og ignoreret efter befrielsen og gennem det meste af den kolde krig.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

WolfeTones123 at 2024-01-29 16:21:59+00:00 ID: kk4eh5r


Bestemt, og det er ikke, fordi jeg eller andre skal underkende den følelse eller den del af den bornholmske selvforståelse. Jeg mener bare ikke helt, at det stemmer overens med de faktiske omstændigheder, der førte til Bornholms besættelse.

Det, man kan og bør kritisere, var det danske underdanighedsnøleri, men vi havde jo også lige været igennem en lang besættelse, og man var rædselsslagne for, at en for hård dansk fremfærd ville gøre Danmark til genstand for en stormagtskonfrontation.

Det er ikke glemsomhed eller ligegyldighed, der førte til Bornholms besættelse, men den paradoksale kombination af mindreværdskomplekser og overvurdering af landets betydning, for i virkeligheden var sovjetterne ikke så frygteligt interesseret i Bornholm, som man troede. Det kunne man dog ikke helt vide dengang.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

tlaerche (OP) at 2024-01-29 15:19:05+00:00 ID: kk43wb6


sørgeligt og sandt. Vi er så bange for Rusland at vi ikke engang vil indrømme det. Vi kommer til at aflevere nøglerne frivilligt til Putin, hvis han ønsker det. De Svenske politikere er i det mindste ærlige.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Rjjt456 at 2024-01-29 15:25:20+00:00 ID: kk44x43


Det kan man sige.

Det går mig specielt på som Bornholmer da det er at vi selv (føler at vi) har valgt at være danske: Både i 1658 da man skyd den svenske kommandant og gav øen tilbage til Danmark og i forlængelse af 1945-46 hvor man gerne ville tilbage til Danmark trods det at man følte sig ladt i stikken.

Prøv at forestille dig at hører i radioen at Danmark er frit og de tyske styrker har overgivet sig, men når du kikker ud så kan du stadig se de tyske soldater som om intet har ændret sig...