this post was submitted on 29 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Forhånds information: Denne skrivelse og alt i den, er offentlig information, og er tilgængelig ved blot at søge.

Jeg har haft en mindre heldig oplevelse med Mastershop.dk. Det er et lidt længere skriv, så deler lige historien lidt op hen af vejen.

Modtagelse og åbning af pakken.

Det hele startede i December, da min mor bestilte en gave (2 små tekander med dertilhørende kopper og underkopper, som kanderne står i). Da vi modtager pakken er den ene underkop og kande gået i stykker, men heldigvis lavede jeg en video til min mor, af at min kone åbnede pakken. Jeg tænkte derfor at det ikke ville være noget problem at lave en reklamation på varen, men min mor skulle lige finde ud af hvor det bar hun havde købt varen henne etc. Et par dage senere modtager jeg linket til siden så jeg kunne skrive til deres support, men grundet juleræs og en gang Corona til familien gik det lidt i glemmebogen.

Kontakt med deres kundeservice.

Jeg skriver så i midten af Jan. til Mastershops support, og efter lidt frem og tilbage, skriver deres support så at deres handelsbetingelser foreskriver at man skal henvende sig inden for 24 timer efter modtagelse af pakken ved reklamation. Jeg skriver derefter og spørger hvordan jeg, som modtager af en gave, skulle have nogen som helt mulighed for at vide dette (hvilket også umiddelbart er ulovlig praksis), da vi jo ikke har læste handelsbetingelserne? De skriver blot derefter igen og henviser til deres handelsbetingelser med de 24 timer.

Lille udpluk af deres handelsbetingelser:

Der er som standard 2 års reklamationsret på alle vore produkter. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Såfremt leverancen ikke kvalitets- eller mængdemæssigt svarer til det aftalte, har mastershop ret til at om- og/eller efterlevere.

Du skal reklamere indenfor ”24 timer” efter, at du har opdaget manglen ved varen ved modtagelse. 

Hvordan kan jeg have 2 års reklamationsret, hvis jeg kun har 24 timer til at skrive til dem efter jeg har modtaget varen? Det hænger vidst ikke helt sammen. Jeg kan tage fejl, men jeg mener at dette er ulovlig praksis, så jeg tænkte at nu ville jeg skrive en anmeldelse på Trustpilot.

Trustpilot anmeldelsen.

Jeg går så ind på trustpilot og vil skrive en anmeldelse af deres hjemmeside, hvorefter jeg hurtigt kan konstatere at der er noget der er lidt mistænkeligt. Den første anmeldelse er først skrevet her i Decemmber/Januar og alle 5 anmeldelser er 5 stjerner, skrevet af personer der kun har lavet en enkelt anmeldelse.

Jeg beslutter mig for lige at slå firmaet op i CVR registeret, for at se hvor gammelt firmaet er.

Mastershop opslag i CVR

Firmaet er altså oprettet sidste år. Men hov, hvad er nu det. Jeg syntes jeg har set det navn før. NÅÅ jo, der var sjovt nok en anmelder med det navn.

Anmeldelse af familie medlem på trustpilot (senere blevet fjerne af dem, da jeg gjorde dem opmærksom på at det nok ikke var så smart en ide.

Hvor mange mon hedder Shafee til efternavn i Danmark? Slog til lige op på DST (Danmarks statistik).

Hvor mange hedder Shafee i Danmark

Så altså 5 personer! Hvor stor er sandsynligheden for at disse 5 personer ikke er i familie, og en af dem tilfældigvis har købt et produkt på deres side, uden at være i familie? Jeg gravede derfor lidt videre.

Deres hjemmeside.

Jeg kiggede derfor deres hjemmeside igennem, og mere eller mindre samtlige af deres produkter, kan jeg findes på andre sider som Temu, Shien og andre lign sider, med priser så de selvfølgelig tjener lidt på det. Jeg undrede mig igen over en ting. Hvis alle disse varer er tilgængelige på andres sider, hvordan fungere der her foretagende sig så? Jeg gik derfor tilbage og fandt leverings kvitteringen omkring hvor jeg kunne hente min pakke fra GLS.

GLS kvittering.

Men der står da ikke noget med Mastershop på den kvittering. Så jeg begyndte at google lidt frem og tilbage, og fandt ud af at "LOGISTIC OPERATOR" betyder at pakken er bestilt i udlandet, altså ikke fra virksomheden i Vejle. Det mit umiddelbare gæt er, at de modtager en ordre, hvorefter de så bestiller varen i ens navn i udlandet, til en lavere pris, og beholder overskuddet. (Pakken blev i øvrigt sendt fra Valencia i Spanien, kunne vi se på tracking.)

Yderligere skriverier med Mastershop.

Jeg gjorde som tidligere nævnt mastershops support opmærksom på den "uheldige" anmeldelse på trustpilot, hvilket jeg nok ikke skulle have gjort, men skidt pyt med det. Bare fordi de har fjernet den inde på trustpilot, har trustpilot den stadig gemt i systemet, den vises bare ikke længere. Jeg har desuden fortalt virksomheden at jeg har anmeldt dem til trustpilot for falske anmeldelser, og ydemere har jeg tænkt mig at lave en klage til forbrugerklage nævnet, over deres reklamations betingelser.Jeg modtog herefter et længere skriveri fra Mastershop, om at min anmeldelse på trustpilot er blevet gennemgået af dem, og at den virker uregelmæssig, og at de har sendt den videre til deres jurist.

Del 1.

Del 2.

Ja muligvis har jeg ikke fået forklaret sagen godt nok til dem i første omgang. Men det ændre stadig ikke ved at deres praksis er ulovlig, og at de stadig lavere falske anmeldelser på trustpilot. Men ligefrem at true mig med en jurist, når de ingen ben har at gå på syntes jeg nu var lidt morsomt.

Konklusion.

Pas på hvem i handler med, også selvom firmaet er gemt bag et dansk domæne (.dk). Brug trustpilot, men vær stadig skeptisk! Bare fordi der ligger gode anmeldelser, er det ikke ensbetydende med at de er ægte, og det var nok desværre det hul min mor faldt i.

TL;DR: Mor købte gave til kone hos mastershop. Varer ødelagt ved åbning af pakke. Kundeservice var ikke til hjælp og henviser til umiddelbart ulovlige handelsbetingelser. Bruger falske anmeldelser på trustpilot. Truer med juridiske konsekvenser for min negative anmeldelse.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/NikolaiM88 at 2024-01-29 12:11:13+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

Grumphh1 at 2024-01-29 13:08:51+00:00 ID: kk3ldvr


Det kaldes "dropshipping" når en mellemhandler udgiver sig for at være en "rigtig forretning" men i virkeligheden blot er et (fordyrende) mellemled mellem sælger/producent og dig, og sælgers arbejde udelukkende består af at sende din bestilling videre til et andet firma der har varen på lager og så tager sig af forsendelsen.

I og for sig er dropshipping ikke et problem i sig selv, detailhandel er jo reelt set heller ikke andet end mellemhandlere mellem producenten og kunden...

  • problemerne opstår først når der er reklamationer på en given vare, for så bliver dropshipperens arbejde jo besværliggjort og dropshipperen mister måske endda den smule profit han fik på en handel hvis en vare skal returneres/ombyttes, etc.

Og dette medfører igen at man som kunde hurtigt kan løbe ind i problemer med en dropshipper der jo er der for at tjene penge.

Netop fordi dropshipperen - i modsætning til en reel forretning - ikke er forberedt på problemer, ombytninger og evt. ligefrem returvarer.

............

Og her er problemet at man faktisk ikke umiddelbart kan se på en hjemmeside om der er en rigtig forretning bag siden, eller om det bare er en der har fået lavet sig en hurtig hjemmeside til hurtig profit...

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

LuckyAstronomer4982 at 2024-01-29 13:13:36+00:00 ID: kk3lynk


Og dropshippere lever af kunder som ikke undersøger sagen.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Grumphh1 at 2024-01-29 13:20:59+00:00 ID: kk3mvwr


Som skrevet ovenfor - man kan jo ikke umiddelbart se på hjemmesiden om det er en forretning eller en dropshipper.

Så skal man jo ud i detektivarbejde, som de fleste hverken kan eller gider overkomme. Og de skal i første omgang vide at dropshipping er en ting.

........

Personligt indskrænker jeg mig til at se om en salgshjemmeside har en fysisk adresse (som ikke er et kontorhotel i Bahamas eller Hong Kong, d'oh) eller ligefrem tilbyder personlig afhentning fra lageret, og et telefonnummer man kan ringe til.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

LuckyAstronomer4982 at 2024-01-29 13:26:38+00:00 ID: kk3nlno


Det er også det jeg gør, og mit krav er at den fysiske adresse skal være i Danmark, som f.eks. ved Med24.dk.

Tit bruger jeg en butikskæde som f.eks. Kop og Kande, eller Jem og Fix til at bestille ting fra butikkens hjemmeside til levering i butikken.

Har du andre tips til boomere?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Grumphh1 at 2024-01-29 13:35:49+00:00 ID: kk3osdk


Hehehe, jeg har nu altså også fået varer fra forretninger i andre EU lande - og endda en fra en britisk forretning (med EU lager) uden at det er gået galt :D

Jeg holder på, at risikoen for snyd eller skuffelser er minimal - forudsat man kan verificere, at man handler med en rigtig/fysisk forretning - og så er det lige meget hvor i verden den ligger.

...så er der bare den der med moms og told osv osv :D :D

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

NikolaiM88 (OP) at 2024-01-29 13:16:34+00:00 ID: kk3mbxp


Helt korrekt. Dog ændre det ikke på at shoppen ikke overholder hverken sin egen, eller den danske reklamationsret. Jeg kan se på deres side at den er lavet med shopify, så desværre kan den tilgængelighed som shopify tilbyder også medvirke til at svindelfortagende som denne dukker op.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Grumphh1 at 2024-01-29 13:29:21+00:00 ID: kk3ny4z


Jamen, for nogle erhvervsdrivende er svindel (for det er jo det det er) bare en del af forretningsmodellen, og der har i så været så uheldige at støde ind i en af den slags. :(