this post was submitted on 28 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Med alle verdens problemer såsom penge, korruption, krig, kaos, stigende leveomkostninger, voldsom teknologisk udvikling, osv. går jeg og undrer mig. Joh, vi har det vel fint herhjemme i Danmark, men varer det ved? Tror I, at livet bliver bedre, når befolkningen bliver ved med at vokse? Den danske befolkningen vokser nærmest ikke i dag, men hvad med alle dem, der flygter fra klimakatastrofer og krig. Der er ingen tvivl om, at Danmark bliver mere befolket, jo voldsommere verden bliver.

De fleste herinde vil højst sandsynligt være døde eller kortvarig vidne til, at befolkningen topper. Men op til dette punkt vil presset på almindelige mennesker vel kun bliver større, ikke sandt? Flere folk skaber mere trængsel. Huspriser i og omkring storbyerne er stukket af. Vokser vi til de priser, de har i Australien? Flere og flere områder bliver lavet til lejeboliger. Samtidig stiger lejen på samme boliger voldsomt. Priser på livsnødvendige ting såsom strøm og mad stiger. Alt bliver dyrere. Teknologien udvikler sig. Flere arbejdspladser bliver erstattet af robotter. Færre jobs?

Bliver livet kun mere og mere surt, jo ældre vi bliver? Bliver vi bare malket hårdere og hårdere, indtil vi er helt færdige? Jeg har svært ved at se en fremtid, hvor tingene ikke bliver mere ekstreme. Hvor leveomkostninger bliver mere håndgribelige. Hvor mindre folk rammer fattigdomsgrænsen. Hvor store firmaer ikke vil blive mere grådige. Hvor korruption ikke vil stige. Hvor krig ikke vil udvikle sig yderligere. Hvor penge ikke bliver Gud.

Samtidig vil det også blive et skønt syn at se, at befolkningen topper. At overbefolkning har en ende. At mennesker kun kan nå så langt, før vi giver op. Vi kommer så bare ikke til at se, hvilken forskel det gør (hvis nogen overhovedet), men tanken er nok for mig.

Hvad tænker I om at leve i det 21. århundrede? At leve på det tidspunkt, hvor vi rammer det højeste befolkningstal, der nogensinde vil være? Er I bange for eller spændte på at se udviklingen? Tror I, at verdens udvikling har en positiv eller negativ effekt på det vores liv? Evt. livet i udlandet?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Crazy_Recover_9649 at 2024-01-28 01:36:23+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 9 months ago (1 children)

trickortreat89 at 2024-01-28 09:28:26+00:00 ID: kjxj2j7


Jo det kan skal jeg da love for der gør… hvorfor i alverden tror du vi har bedre forudsætninger i DK?

[–] [email protected] 1 points 9 months ago (1 children)

beltoft at 2024-01-28 09:57:56+00:00 ID: kjxlhof


Hvad tror du da der kommer til at ske her inden for de næste 50-100 år der gør det sværere at leve her, og som vi som enkeltpersoner kan gøre noget ved?

[–] [email protected] 1 points 9 months ago (2 children)

trickortreat89 at 2024-01-28 10:57:18+00:00 ID: kjxqdg3


Vi kan ikke gøre noget som enkeltpersoner ved at vores miljø bliver smadret yderligere feks. Sådan helt lavpraktisk vil rent drikkevand være fortid her i DK om 50 år, og vi vil under alle omstændigheder ikke kunne dyrke jorden med den kæmpe input af kunstgødning som vi gør i dag. Hvordan vi kommer til at kunne dyrke fødevarer nok til alle er uvist.

Der vil også være masser af steder det vil være så godt som umuligt at bo i i de kystnære områder pga ekstremt vejr som stormflod osv. Der vil være kæmpe pres på de få steder man kan leve godt i DK pga alle de mange mennesker som næppe bare vil ligge sig ned og dø men kæmpe for at overleve. Og så har jeg ikke engang nævnt migranter fra syd. Der kommer kort sagt til at være ekstrem kamp om vand, mad og steder at bo. Ingen af disse problematikker bliver taget seriøst nogen steder, vi er knap nok begyndt at tale om dem og så snart man nævner det bliver folk nærtagende og mistroiske. Så jeg gætter på at det ikke er noget vi som samfund vil prøve at løse og at folk heller vil kæmpe mod hinanden som man gjorde i fortiden (mennesker har jo i størstedelen af den evolutionære historie kæmpet i klaner og stammer mod hinanden om præcis det samme)

[–] [email protected] 1 points 9 months ago (1 children)

beltoft at 2024-01-28 11:40:15+00:00 ID: kjxtzdl


Vi er et rigt land. Hvis der kommer mangel på rent grundvand har vi råd råd til at begynde at rense det. Så det kommer til at kræve lidt investeringer men det er ikke noget der ikke kan lade sig gøre. 

Ja nogle områder vil blive ubeboelige men så vil andre områder blive attraktive i samme omfang. Vi bor stadig ikke så tæt at der ikke er plads til os alle. Singapore er på størrelse med Bornholm og har ca. samme indbyggertal som Danmark. 

Teknikkerne til fødevarer dyrkning udvikler sig hele tiden så man kan dyrke mad mere effektivt på mindre og mindre plads. Det er jeg sikker på vil blive løst som problemerne opstår. Vi ser jo allerede hvordan man kan dyrke mad i store etagefarme der ikke er afhængige af jordkvaliteten. Og igen vi har råd til den teknologi hvis den bliver nødvendig.

Migranter fra syd skal igennem hele Europa før de havner hos os og vores naboer mod syd vil gå meget langt for at stoppe dem. Det vil vi støtte økonomisk så det kun vil være et fåtal der rent faktisk når helt her op. Krigen vil komme men det bliver ikke her. 

Alt dette kommer selvfølgelig til at koste noget og nogle vil gå til på den bekostning men jeg er sikker på at vi i Danmark stadig vil have en af verdens højeste levestandarder om både 50 og 100 år. Jeg er virkelig ikke bekymret. 

[–] [email protected] 1 points 9 months ago (1 children)

trickortreat89 at 2024-01-28 11:58:58+00:00 ID: kjxvmg7


Ja, det scenarie du beskriver er jo det rene “techno fantasy” hvor vi kan lade som om vi løser alting med teknologi. Men den har godt nok ikke løst mange af de fundamentale problemer der kommer tættere og tættere på, tværtimod… det er ganske simpelt heller ikke muligt at dyrke afgrøder på den måde du beskriver. Det er ren utopi, fordi man skal bruge kunstgødning og anden input som simpelthen ikke vil være til rådighed i det omfang i fremtiden, da især ikke med afgrøder dyrket i etageejendomme. Prøv du bare at få så meget som en potteplante til at gro i din lejlighed uden nogen form for gødning i et par år, og se hvor svært det er at få den til at overleve, og den ville da på ingen måde være i stand til at producere næringsrig mad.

Jeg tror heller ikke at mennesker vil kunne trives rent psykisk eller fysisk, der ser vi også allerede store udfordringer med folks evne til at arbejde. Dit scenarie kræver også store ofre for velfærdsstaten, som så ville miste sammenhængskraften. Så ville vi pludselig ikke være så skide anderledes end et land som Rusland med en form for diktatur til at holde befolkningen i kort snor. Men det er meget muligt, at det netop vil være i den retning udviklingen går fordi folk tror det kan lade sig gøre.

Igen, et samfunds sammenhængskraft går ikke meget længere end i det omfang samfundet kan skaffe mad, vand og et sted at bo til alle. Alle tre ting er stærkt udfordret i fremtiden uanset hvor på kloden man bor. Vi vil ikke kunne undgå et gigantisk befolkningskollaps, og det vil være de fattigste som umiddelbart står til at blive ofret først.

Jeg tror dog der vil komme en del oprør ligesom vi ser det i lande der allerede er mere eller mindre kollapset længe før vi kommer til det fremtidsscenarie du beskriver… hvor stor sammenhængskraft ser du feks i lande som Venezuela, Sudan, Yemen? Der er det nærmest allerede alles kamp mod alle. I andre dele af verden, særligt Mellemøsten, ser vi konstant borgerkrig. Der er ikke noget umiddelbart der taler imod at vi kunne få en borgerkrig i de vestlige lande så snart vi bliver klar over, at moderne teknologi og et økonomisk overskud der er bygget på at stjæle fattigere landes ressourcer, ikke længere kan opretholdes.

[–] [email protected] 1 points 9 months ago

beltoft at 2024-01-28 13:23:21+00:00 ID: kjy48lv


Vi har løst vores problemer via teknologi de sidste ca 2000 år. Hvorfor skulle vi holde op med at gøre det nu? 

Og jeg betvivler da heller ikke på at dit scenarie vil ske i større eller mindre grad i den fattige del af verdenen, men det kommer ikke til at berører os andet end at priserne stiger lidt en gang i mellem. Vi bor i den rige del af verdenen, vi har råd til at skubbe problemerne væk. Moral har ingen betydning i sådanne spørgsmål. 

Mht mad:

Det er allerede godt i gang og bliver mere og mere effektivt. Og gødning har vi masser af i kloakken hvis det kommer dertil. 

[–] [email protected] 1 points 9 months ago (1 children)

SvedigRocker87 at 2024-01-28 13:14:40+00:00 ID: kjy38xj


Det må være udmattende at gå og pine sig selv over nogle dybt hypotetiske fremtidsforestillinger, man gør sig selv.

Drikkevand løber vi ikke tør for i et land der vitterligt er omgivet af vand. Jeg kan ikke se hvordan kunstgødning er værre end de pesticider vi havde i fortiden; hvis vi var på kollisionskurs landbrugsmæssigt så ville de under alle omstændigheder have gjort udfaldet.

Er det sådan her konsekvenserne af doomscrolling og negativ journalistik ser ud?

[–] [email protected] 1 points 9 months ago (2 children)

trickortreat89 at 2024-01-28 13:31:38+00:00 ID: kjy575i


Bare lige for at svare direkte på dit spørgsmål om jeg synes det er udmattende at doomscrolle? Næ, jeg synes det er virkelig interessant og jeg kan godt lide at være forberedt på fremtiden :) Er glad for at fremtidens kvaler ikke kommer til at “klaske mig i ansigtet” men at jeg til den tid allerede vil være bedre forberedt end de fleste :) Jeg er faktisk virkelig kun glad for at jeg ved det jeg ved og at jeg allerede nu tager mig mine forholdsregler derefter.

[–] [email protected] 1 points 9 months ago

SvedigRocker87 at 2024-01-28 13:32:36+00:00 ID: kjy5ba7


Hvordan forbereder du dig? Har du en bunker ude i haven med mad og vand til flere år? Eller er du ved at læse op på hvordan man kan overleve i skoven med kun en kniv?

[–] [email protected] 1 points 9 months ago

WolfeTones123 at 2024-01-28 13:38:32+00:00 ID: kjy60te


Hvordan i alverden er du forberedt på et eventuelt samfundskollaps?