TechnoMulen at 2024-01-27 17:48:59+00:00 ID: kjw989u

I det gyldne korn, hvor solen svæver, digtere vandrer med blomster i hænder. Landmandens mark, en poesis plov, fjerner digtere uden lov.

I poesiens åk, hvor ordene gror, landmandens plov skaber en sår. Vers forsvinder som blomster i nat, et poetisk eksil, en tabt kontrakt.

I markerne af rytme og sætningsklange, landmanden fjerner, uden at tænke. Poetens protest, stille og blid, marker tavs, som en digters afsked.

Landmand, se det poetiske landskab, blomster og ord i et kunstnerisk favntag. Lad versene gro, som kornet på mark, i en harmoni af ord, en symbiose så stærk.

Lad os danse i det gyldne skær, landmand og digter, hånd i hånd nær. Lad jorden bære poesiens frugt, i et fællesskab af korn og ord, så smukt.