this post was submitted on 28 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Med alle verdens problemer såsom penge, korruption, krig, kaos, stigende leveomkostninger, voldsom teknologisk udvikling, osv. går jeg og undrer mig. Joh, vi har det vel fint herhjemme i Danmark, men varer det ved? Tror I, at livet bliver bedre, når befolkningen bliver ved med at vokse? Den danske befolkningen vokser nærmest ikke i dag, men hvad med alle dem, der flygter fra klimakatastrofer og krig. Der er ingen tvivl om, at Danmark bliver mere befolket, jo voldsommere verden bliver.

De fleste herinde vil højst sandsynligt være døde eller kortvarig vidne til, at befolkningen topper. Men op til dette punkt vil presset på almindelige mennesker vel kun bliver større, ikke sandt? Flere folk skaber mere trængsel. Huspriser i og omkring storbyerne er stukket af. Vokser vi til de priser, de har i Australien? Flere og flere områder bliver lavet til lejeboliger. Samtidig stiger lejen på samme boliger voldsomt. Priser på livsnødvendige ting såsom strøm og mad stiger. Alt bliver dyrere. Teknologien udvikler sig. Flere arbejdspladser bliver erstattet af robotter. Færre jobs?

Bliver livet kun mere og mere surt, jo ældre vi bliver? Bliver vi bare malket hårdere og hårdere, indtil vi er helt færdige? Jeg har svært ved at se en fremtid, hvor tingene ikke bliver mere ekstreme. Hvor leveomkostninger bliver mere håndgribelige. Hvor mindre folk rammer fattigdomsgrænsen. Hvor store firmaer ikke vil blive mere grådige. Hvor korruption ikke vil stige. Hvor krig ikke vil udvikle sig yderligere. Hvor penge ikke bliver Gud.

Samtidig vil det også blive et skønt syn at se, at befolkningen topper. At overbefolkning har en ende. At mennesker kun kan nå så langt, før vi giver op. Vi kommer så bare ikke til at se, hvilken forskel det gør (hvis nogen overhovedet), men tanken er nok for mig.

Hvad tænker I om at leve i det 21. århundrede? At leve på det tidspunkt, hvor vi rammer det højeste befolkningstal, der nogensinde vil være? Er I bange for eller spændte på at se udviklingen? Tror I, at verdens udvikling har en positiv eller negativ effekt på det vores liv? Evt. livet i udlandet?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Crazy_Recover_9649 at 2024-01-28 01:36:23+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 9 months ago

trickortreat89 at 2024-01-28 07:53:53+00:00 ID: kjxb59y


Grunden til at du har svært ved at forestille dig en fremtid hvor tingene ikke bliver voldsommere, er fordi de fuldkommen uundgåeligt vil blive voldsommere. Hvis man påstår andet, så har man virkelig bare taget skyklapperne på.

Den ganske simple årsag hedder “Earth overshoot day”, den tekniske betegnelse for den dag på året, hvor vi har brugt flere ressourcer fra kloden end den kan nå at genskabe. Denne dag falder tidligere for hvert år, i 2023 var den allerede 2. August.

Vi kan selvsagt ikke blive ved med at bruge flere ressourcer fra kloden end den kan nå at reproducere. Vi driver en ekstrem rovdrift på naturen, og jeg har ikke engang nævnt klimakrisen. Vi har langt mere alvorligere kriser end klimaforandringer.

Feks løber vi snart tør for sjældne metaller (som vi skal bruge til den grønne omstilling), regnskov at fælde, fisk at fange, jord at dyrke mad i, rent vand at drikke, olie at hive op (uden det koster for meget i forhold til det man får igen energimæssigt) osv. Vi kan ikke blive ved med at leve som vi gør nu, det er umuligt rent ud sagt.

Så nej, igen, det er ikke bare dig. Men underligt nok forstår eller tror mange mennesker ikke på det bliver så slemt af uransagelige årsager. Det må de selv ligge og rode med.

Og så er der de rige. Dem som ejer verden og driver dens kollaps. De tror de vil blive skånet. Men hele deres formue er jo baseret på os får, som bliver malket. Når vi ikke kan malkes mere, så ophører deres formue. De kan måske flygte til mere sikre egne på kloden, men uanset hvad så vil deres tilværelse jo også blive vendt på hovedet.

Det mest underlige er jo nok, at hvis vi virkelig ville, kunne vi sagtens leve bæredygtigt og miljørigtigt. Men folk udskammer veganere, hippier og folk som allerede lever godt og rart i økolandsbyer og er mere eller mindre selvforsynende, som var de idioter. Jeg har selv personligt set med mine egne øjne og oplevet på egen krop hvordan dette sagtens kan lade sig gøre. Og jeg regner også med at flytte i økolandsby igen på et tidspunkt, hvis ikke det var fordi det var så tabu, der var så få af dem, og ventelisterne uendeligt lange.