Hej
Først det vigtige, vil i ikke godt dele jeres oplevelser med det offentlige og systemet, ift. beskæftigelsesindsatsen, med mig, enten privat eller her på opslaget?
Nu til forklaringen.
Jeg er uddannet Socialrådgiver og er dybt engageret i socialt arbejde. I mit virke som socialrådgiver, og min daglige gang blandt mennesker og online, bliver jeg alt for ofte, mødt af negative oplevelser, i forbindelse med det offentlige. Dette har gjort, at jeg har lavet et udviklingsprojekt i sammarbejde med en myndighed. Min empiri derfra, gav mig kun mere blod på tanden og gjorde mig kun mere bekymret.
Derfor, føler jeg, at jeg har en forpligtigelse som fagperson, til at råbe op. Men for jeg kan det, skal jeg kunne føre en saglig argumentation, med rod i empiri.Vi er flere forskere, der pt. forsøger at bidrage til denne debat, men vi skal bruge data og oplevelser.
Derfor, søger jeg nu at samle oplevelser, både gode og dårlige, vedr. det offentlige beskæftigelsessystem.
Det, der bliver skrevet her, eller hvis man kontakter mig over DM, vil ALDRIG, bliver inkluderet i noget, uden jeg henvender mig direkte til dig. Under ingen omstændigheder, vil der nogensinde, fremgå henførbar data.
Det er som udgangspunkt, for at få et bredere blik, på tingene, efter at være blevet opmærksom på, hvad der foregår rundt i kommunerne, uden det kommer frem i lyset.
Jeg håber på, at nogen af jer, vil dele jeres erfaringer med mig. Kun med jeres erfaringer og oplevelser, kan vi i fællesskab få skabt en ændring.
Personligt, er en mine holdninger, at det ville være et skridt på vejen, at få gjort Socialrådgiver uddannelsen statsautoriseret. På denne måde, kan vi "slå ned" på socialrådgivere, der ikke burde arbejde med mennesker, og få dem udelukket fra faget.
Pt. er der ingen konsekvenser ved at udføre et arbejde, der direkte skader ens borgere. Hvertfald ikke konsekvenser, der gør, man bliver udelukket fra faget. Det vil jeg IKKE acceptere.
Hjælp mig, så jeg kan hjælpe andre.
Tak.
EDIT: Del din oplevelse hvis du vil. Lad være hvis du ikke vil.
Jeg tror bare, at vejen frem er dialog.
Og selvfølgelig, kommer jeg ikke direkte og ukritisk til at trække empiri fra dette opslag. Det ville ikke være forsvarligt.
Men jeg kan få kontakt til relevante historier og kilder og derefter følge op.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Jointmylifewithlove at 2024-01-26 20:04:18+00:00.
averagefisher84 at 2024-01-27 03:58:20+00:00 ID:
kjrgephJeg har da en oplevelse jeg gerne vil dele med dig, som stadig sidder dybt i mig. Er 17-19 år har boet lidt rundt omkring hos kammerater i 2 års tid da jeg blev smidt ud hjemmefra. Er lige blevet færdig med 11 måneders frivillig værnepligt, efter at have søgt tidligere ind, til da stoltheden rammer mig. Nu vil jeg ikke længere have hjælp af venner til at få tag over hovedet og mad på bordet, og derfor ringer jeg og bestiller tid ved sagsbehandler for at få hjælp til bolig og måske også job. Hold nu kæft hvor var jeg naiv da jeg troede at jeg helt sikkert ville få hjælp, og blev bare endnu en klovn i jobcenter cirkusset til sidst. De havde mere travlt med at jeg skulle sende ansøgninger til job’s som jeg ikke ville kunne passe da jeg nu boede på gaden, og ikke nødvendigvis spiste hver dag. Jeg skulle bare bruge lidt hjælp for viljen og lysten til at arbejde og bidrage var der og jeg kunne jo se og høre hvor meget hjælp min kriminelle bror som aldrig har arbejdet fik, og derfor troede jeg virkelig på at systemet hjalp alle.
Sidder og bliver helt trist over at tænke på det lort igen så jeg gør det sidste her meget kort.
Får ingen hjælp af kommunen, tager smedegrundforløb mens jeg bor på gaden sover på bænke og i ulåste skure. Lyver for alt og alle om hvor jeg opholder mig, da jeg synes det er pinligt. Jeg var en fighter dengang, idag ved jeg ikke hvordan jeg gjorde det. Jeg gennemfører grundforløb, finder læreplads, arbejder der 5 måneder, får ros og er glad for jobbet men utrolig presset uden bolig og det begynder at gå værre og værre. Tager på kommunen igen, som fanme siger at jeg skal sige min læreplads op og så kan de sende mig på et hjem for utilpassede unge, så har jeg i det mindste tag over hovedet. Jeg knækkede, jeg knækkede fuldstændig og har aldrig troet på retfærdighed og hjælp i systemet siden. Jeg gennemførte kun fordi min læremester blev ved med at spørge om der var noget galt til jeg erkendte. 1 uge senere havde han fundet værelse til mig gennem dansk metal. Indskud betalt af firma og afdraget over resterende læretid.
oneplanetearth1 at 2024-01-27 20:00:20+00:00 ID:
kjul9utHvor er du sej!
MrBlaumann at 2024-01-27 08:57:08+00:00 ID:
kjs9tr1Kæft en vinder historien. Ikke fra kommunens side vel at mærke, som jeg egentlig heller ikke ved hvad skulle have gjort, men din læremester og arbejdsplads.
buhka at 2024-01-27 08:19:07+00:00 ID:
kjs6pytMin første tanke som socialrådgiver til sådan et opslag her er at der er en socialrådgiver/sagsbehandler, der totalt har fejlet i sin oplysningspligt.
De tanker jeg gør mig her er, jobcentret hjælper ikke med bolig, men sagsbehandleren kan forklare dig hvor du skal rette henvendelse til for at få den hjælp du kan få. Det er forskelligt fra kommune til kommune hvad for nogle kriterier man skal opfylde for at kunne få anvist en bolig af kommunen.
Hvor er oplysningen om at man kan tage ophold på et herberg, at tage ophold på et herberg er uvistetet, så relevant kommune skal ikke ind over ens ophold på et herberg, før man er indskrevet.
Hvor er oplysningen om at du ville kunne skrive dig op på s.dk og blive fremskrevet på ventelisten ganske betydeligt såfremt man står uden bolig.
Well det var de tanker jeg kort gjorde mig, da jeg læste dit opslag. Det er synd at du har mistet alt tiltro til systemet grundet ting der nemt ville kunne rettes på så du følte dig set og hørt, og nok som det vigtigste, at du føler dig mere oplyst om hvilke nogle muligheder/ rettigheder du har når du henvender dig for at då hjælp.