EmployerFickle at 2024-01-27 21:40:19+00:00 ID: kjv15ul

Den socioøkonomiske korrelation har altid været svag og modsigende, især når det kommer til voldelig kriminalitet og seksuel kriminalitet. Indenfor socioøkonomiske klasser er der kæmpe svingninger når man undersøger andre faktorer.

Kulturelle normer og praksis kan enten implicit eller eksplicit tillade vold eller underminere alvoren af sådanne handlinger. Dette kan være uafhængigt af fattigdom. For eksempel har samfund med stærke patriarkalske strukturer højere forekomster af seksuel vold. Seksuel vold er ikke primært drevet af socioøkonomiske forhold, men af et behov for magt og kontrol. Mænd, der er opvokset i familier med stærkt patriarkalske strukturer, er også mere tilbøjelige til at blive voldelige, til at voldtage og bruge seksuel tvang over for kvinder, samt til at misbruge deres intime partnere, end mænd opvokset i mere ligestillede hjem (Crowell NA, Burgess AW (red.) Understanding violence against women. Washington, DC, National Academy Press, 1996).

I nogle kulturer betragter både kvinder og mænd ægteskab som medførende en forpligtelse for kvinder til at være seksuelt tilgængelige næsten uden grænser. I det rurale Egypten siger mindst 80% af kvinderne for eksempel, at tæsk er berettiget under visse omstændigheder. En af de omstændigheder, som kvinder oftest nævner, er at nægte en mand sex. I en undersøgelse i en provins i Sydafrika sagde 82% af kvinderne, at det kulturelt accepteres, at hvis en mand betaler lobola (brudepris) for sin kone, betyder det, at han ejer hende. Nogle 72% af kvinderne var selv enige i denne udtalelse. (Heise, Lori & Ellsberg, Mary. (1999). Ending violence against women.)