Hej
Først det vigtige, vil i ikke godt dele jeres oplevelser med det offentlige og systemet, ift. beskæftigelsesindsatsen, med mig, enten privat eller her på opslaget?
Nu til forklaringen.
Jeg er uddannet Socialrådgiver og er dybt engageret i socialt arbejde. I mit virke som socialrådgiver, og min daglige gang blandt mennesker og online, bliver jeg alt for ofte, mødt af negative oplevelser, i forbindelse med det offentlige. Dette har gjort, at jeg har lavet et udviklingsprojekt i sammarbejde med en myndighed. Min empiri derfra, gav mig kun mere blod på tanden og gjorde mig kun mere bekymret.
Derfor, føler jeg, at jeg har en forpligtigelse som fagperson, til at råbe op. Men for jeg kan det, skal jeg kunne føre en saglig argumentation, med rod i empiri.Vi er flere forskere, der pt. forsøger at bidrage til denne debat, men vi skal bruge data og oplevelser.
Derfor, søger jeg nu at samle oplevelser, både gode og dårlige, vedr. det offentlige beskæftigelsessystem.
Det, der bliver skrevet her, eller hvis man kontakter mig over DM, vil ALDRIG, bliver inkluderet i noget, uden jeg henvender mig direkte til dig. Under ingen omstændigheder, vil der nogensinde, fremgå henførbar data.
Det er som udgangspunkt, for at få et bredere blik, på tingene, efter at være blevet opmærksom på, hvad der foregår rundt i kommunerne, uden det kommer frem i lyset.
Jeg håber på, at nogen af jer, vil dele jeres erfaringer med mig. Kun med jeres erfaringer og oplevelser, kan vi i fællesskab få skabt en ændring.
Personligt, er en mine holdninger, at det ville være et skridt på vejen, at få gjort Socialrådgiver uddannelsen statsautoriseret. På denne måde, kan vi "slå ned" på socialrådgivere, der ikke burde arbejde med mennesker, og få dem udelukket fra faget.
Pt. er der ingen konsekvenser ved at udføre et arbejde, der direkte skader ens borgere. Hvertfald ikke konsekvenser, der gør, man bliver udelukket fra faget. Det vil jeg IKKE acceptere.
Hjælp mig, så jeg kan hjælpe andre.
Tak.
EDIT: Del din oplevelse hvis du vil. Lad være hvis du ikke vil.
Jeg tror bare, at vejen frem er dialog.
Og selvfølgelig, kommer jeg ikke direkte og ukritisk til at trække empiri fra dette opslag. Det ville ikke være forsvarligt.
Men jeg kan få kontakt til relevante historier og kilder og derefter følge op.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Jointmylifewithlove at 2024-01-26 20:04:18+00:00.
DistributionPale5582 at 2024-01-26 22:19:49+00:00 ID:
kjsgjniHavde på gymnasiet udviklet noget angst depression og fik med nødt og næppe min eksamen. Efter jeg var færdig på gymnasiet levede jeg af min børneopsparing (brændte den af). jeg var stadig i en depressions tilstand 1.5 år efter gymnasiet og jeg blev smidt ud hjemmefra og flyttede ind hos mine bedsteforældre. Så sendte min familie mig på jobcenter. derfra blev jeg mødt af forståelse. De sygemeldte mig og efter et par måneder kom jeg på højskole inde i Aarhus som gav mig en dagligdag. Jeg fik også en mentor der hjalp mig med at tage de rigtige valg.derefter startede jeg uddannelse og så var jeg sådan set tilbage på sporet igen.
Jointmylifewithlove (OP) at 2024-01-27 10:50:21+00:00 ID:
kjsiqdoFedt at høre, du fik den hjælp du havde brug for!
Mange tak, det er heldigvis også, sådan det går, langt det meste af tiden.
Det er altid rart at høre, og sikkert godt, du nuancere debatten, for dem der kigger med. Men, det var dog primært negative oplevelser jeg søgte. For vi ved godt, hvad der skal til, for et forløb går godt. Det interessante er, hvorfor og hvad, der går galt, når det går galt og hvorfor, det kan ske, for en alt for stor del, af dem der møder systemet.