abc24611 at 2024-01-26 20:26:47+00:00 ID: kjpijpo

Begge synspunkter er selvfølgelig helt ok. For mig personligt, nyder jeg at have økonomisk overskud og ikke altid skulle tænke over, hvad jeg bruger penge på. Jeg har valgt et liv, hvor jeg arbejder en del (40-50 timer om ugen), men også tager på ferie en 3-5 gange om året. Jeg elsker småferier på 4-5 dage.

Hvis jeg jeg kun arbejdede 30 timer om ugen, ville jeg ikke have råd til en skid. Vi er alle forskellige og tak for det!

Twosmurf at 2024-01-26 21:10:50+00:00 ID: kjpq9fi

Mine elever er produkt af millennials 🫣

De har ingen undskyldning M

Exo_Sax at 2024-01-26 23:23:00+00:00 ID: kjqcjed

Det kan umuligt overraske nogen, at en generation, der må finde sig i, at den tryghed, forældrene og bedsteforældrene fandt i deres proportionelt set mere vellønnede og mere sikre arbejde, er blevet franarret dem, vælger at finde trygheden og roen et andet sted.

For mange yngre og helt unge mennesker, så er jobbet simpelthen bare ikke den manifestation af tryghed, nogle arbejdspropagandister forsøger at gøre det til. Ansættelser er flygtige og der kan være langt mellem de fede jobs, for slet ikke at tale om drømmejobbet. På et omskifteligt og accelererende arbejdsmarked er drømmen om 40 års karriere med relativ tryghed i vante rammer i langt højre grad et tilfælde fremfor normen, og naturligvis ender mange med at vælge den tilværelse fra og fokusere på at få de mest basale behov dækket, og så ellers finde mening og fællesskab andre steder.

Der er intet galt i at ville arbejde. Der er absolut heller intet galt i at ville bruge mere tid på at dreje vaser. Vi skal i øvrigt ikke ret langt tilbage i historien, før den slags også var anerkendt som arbejde, før man bandlyste den slags til hobbyens åbenbart uværdige skyggeverden.