Jeg har haft PTSD siden jeg var omkring 5 år. Kort fortalt voksede jeg op i en familie på flugt fra de sociale myndigheder. Min far var på kontanthjælp, min mor var arbejdsløs og hårdt ramt af en fødselsdepression som efter 4 år havde udviklet sig til en reel psykose, og min søster var autist, så kommunen mente ikke at jeg skulle være i den familie.
Som 13 årig dør min far og hele familien vender os ryggen, så jeg står alene tilbage med en stærkt psykotisk mor, der drak sig langsomt ihjel og den dag i dag har jeg stadig en tårnhøj SU-gæld fordi jeg var nødt til at tage SU-lån for at vi kunne betale husleje pga min mors druk.
Det har sat sine spor og i den grad påvirket mit arbejdsliv.
Jeg valgte at blive webudvikler, da det er et arbejde der giver større frihed i forhold til bla hjemmearbejde, som jeg er stærkt afhængig af.
Problemet er at finde en arbejdsplads som har "plads" til mig.
Jeg var i jobcentret i 2 år, hvor jeg gik fra den ene praktik til den anden, hvilket faktisk gjorde mig mere syg.
Så fik kommunen arrsngeret et praktikforløb gennem Specialisterne, som jeg TROEDE ville være det perfekte for mig, men det viste sig at jeg var for "syg" til at blive taget i betragtning. De var bla stærkt imod fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.
Siden da har jeg arbejdet som konsulent for diverse firmaer. Desværre gør min sårbare personlighed at jeg ofte havner hos nogle VIRKELIG ubehagelige folk. De sidste 2 chefer jeg har haft havde psykopatiske træk.
Nu skal jeg snart på dagpenge igen, og så skal vi igennem hele møllen igen.
Jeg håbede at der måske var andre psykisk sårbare på r/ Danmark som kunne dele deres erfaringer med jobsøgninger.
Har I fundet virksomheder som støttede jer / accepterede jeres problematikker? Hvordan var jeres rejse inden I fandt frem til dem?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/West_Measurement9172 at 2024-03-26 07:15:39+00:00.
RealFakeLlama at 2024-03-26 10:35:37+00:00 ID:
kwm2xxwJeg har selv k-ptsd, blandt andet. Og det er altså ikke firmaernes pligt at finde plads til dig. Sorry. Det er din sygdom. Så det er dig der skal søge hjælp og få styr på den hvis du ønsker at leve et nogenlunde alm liv, fx med job.
Efter terapi vil du vide mere om dig selv og hvordan du og din sygdom reagerer, så vil du også vide hvad du har brug for på et arbejde for at trives, det kan nemlig varierer meget fra person til person. Jeg trives fx overhovedet ikke med hjemme arbejde. Andre kan ikke leve uden. Ovs.
Terapi tager desværre lang tid - der er en grund til at jeg først blev færdiguddannet som nogle og 30år. Men for faen det har hjulpet på min livskvalitet. Og arbejds evne (gået fra at blive tilbudt førtidspension til nu at have et fuldtids job og egen bolig). Men chancerne for at nå det er godt nok dårlige uden terapi. Nej, jeg er ikke helt fri fra udfordringerne af min sygdom, men jeg er nu et sted hvor intens terapi ikke længere er påkrævet og kan håndtere symptomerne sådan rimeligt. Men det er knald hårdt at gå til terapi, specielt hvis du faktisk gør indsatsen (og ikke bare møder op og er en flue op væggen der altid rigtig prøver at deltage i samtalerne eller arbejdet i at få det bedre. Det er ikke en magisk pille der fixer alt for en, der skal knokles! Og man skal selv lægge arbejdet! I lang tid!)