Jeg har haft PTSD siden jeg var omkring 5 år. Kort fortalt voksede jeg op i en familie på flugt fra de sociale myndigheder. Min far var på kontanthjælp, min mor var arbejdsløs og hårdt ramt af en fødselsdepression som efter 4 år havde udviklet sig til en reel psykose, og min søster var autist, så kommunen mente ikke at jeg skulle være i den familie.
Som 13 årig dør min far og hele familien vender os ryggen, så jeg står alene tilbage med en stærkt psykotisk mor, der drak sig langsomt ihjel og den dag i dag har jeg stadig en tårnhøj SU-gæld fordi jeg var nødt til at tage SU-lån for at vi kunne betale husleje pga min mors druk.
Det har sat sine spor og i den grad påvirket mit arbejdsliv.
Jeg valgte at blive webudvikler, da det er et arbejde der giver større frihed i forhold til bla hjemmearbejde, som jeg er stærkt afhængig af.
Problemet er at finde en arbejdsplads som har "plads" til mig.
Jeg var i jobcentret i 2 år, hvor jeg gik fra den ene praktik til den anden, hvilket faktisk gjorde mig mere syg.
Så fik kommunen arrsngeret et praktikforløb gennem Specialisterne, som jeg TROEDE ville være det perfekte for mig, men det viste sig at jeg var for "syg" til at blive taget i betragtning. De var bla stærkt imod fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.
Siden da har jeg arbejdet som konsulent for diverse firmaer. Desværre gør min sårbare personlighed at jeg ofte havner hos nogle VIRKELIG ubehagelige folk. De sidste 2 chefer jeg har haft havde psykopatiske træk.
Nu skal jeg snart på dagpenge igen, og så skal vi igennem hele møllen igen.
Jeg håbede at der måske var andre psykisk sårbare på r/ Danmark som kunne dele deres erfaringer med jobsøgninger.
Har I fundet virksomheder som støttede jer / accepterede jeres problematikker? Hvordan var jeres rejse inden I fandt frem til dem?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/West_Measurement9172 at 2024-03-26 07:15:39+00:00.
packetdr0p at 2024-03-26 10:40:23+00:00 ID:
kwm8mz9Jeg var så heldig, at finde min arbejdsplads flere år inden jeg fik stillet min bipolar diagnose. Der har været en del op- og nedture igennem årene, også inden diagnosen, men jeg er ikke blevet mødt af andet end forståelse og oprigtig bekymring fra både chefer og kollegaer. Jeg kan altså desværre ikke rigtig hjælpe med hvordan man finder det rigtige sted som psykisk sårbar, men jeg kan garanterer dig for, at arbejdspladserne findes derude. Jeg kunne bare godt forestille mig, at man først bliver mødt med forståelse når man er på 'indersiden' af virksomheden. Giv ikke op, OP!
NordicSeer8803 at 2024-03-26 12:16:00+00:00 ID:
kwmpz49Helt fair, hvis du ikke vil svare, men ved din leder/arbejdsplads så, at du har bipolar diagnose? Og hvordan går det med at have et ordinær job og være stabil nu?
Jeg er nysgerrig, fordi jeg selv er blevet sent diagnosticeret med bipolar type 2 (så hypo manier, mere depressiv) og har været sygemeldt med stress længe. Skal nu tilbage på arbejdsmarkedet og er stabil på medicin. Så min diagnose fylder mere i det der ukendte "hvornår presser jeg for meget" og at bipolar gør man er mere udsat for stress. Så den slags tanker, om jobsøgning og usikkerhederne i, hvad jeg kan forvente, fylder. Jobsøgningen kan du selvfølgelig ikke sige noget om.
Fedt for dig du har så god en arbejdsplads, der bekymrer sig om dig!
packetdr0p at 2024-03-26 13:33:00+00:00 ID:
kwn0nyjJa, både min nærmeste og øverste leder er bekendt med min diagnose. Heldigvis går det rigtig godt, og jeg har meget få dage, hvor jeg mærker til det i det daglige. Efter jeg fik den rigtige mængde og kombination af medicin, så har jeg nærmest ikke oplevet udsving, hvor jeg derimod i en periode før medicinen var meget ustabil.
Erfaring siger mig, fra de gruppeforløb jeg har deltaget i ifbm. min bipolar diagnose, at folk generelt er lidt for hurtige til at stresse over hele jobsøgningsprocessen. Nuvel, flere af dem der deltog i disse gruppeforløb var langt fra egnet til et regulært 8-16 job, men langt størstedelen var altså udover deres diagnose ganske velfungerende og almindelige mennesker, der bare var blevet overvældet over deres situation. Jeg er sikker på, at hvis du kan finde det bedste frem i dig, har nogle kompetencer og arbejder på at opnå en stabil hverdag, så kan der ikke gå længe før du rammer noget af det rigtige. Husk på, du ER ikke bipolar - du HAR bipolar
Kralle333 at 2024-03-26 17:49:56+00:00 ID:
kwo9sr0Leder i efter medarbejdere 😅. Hilsen brændt ud udvikler med bipolar
NordicSeer8803 at 2024-03-26 15:02:46+00:00 ID:
kwnfiuoHvor er jeg glad på dine vegne. Det er vigtigt med en støttende og forstående arbejdsplads, uanset ens situation.
Det er nogle gode perspektiver ift jobsøgning. Jeg har aldrig været god til at være jobsøgende - det er jeg alt for rastløs til! Jeg ved dog, at jeg kan håndtere et ordinært job, det siger kommunen også, så det læner jeg mig op ad. Det fylder bare, at jeg nu ved, at jeg har en grænse, som jeg ikke kan ændre på. Det er sådan min hjerne er skruet sammen og den giver mig nogle ulemper, men også store fordele. Jeg øver mig i at skifte ER ud med HAR