Jeg har haft PTSD siden jeg var omkring 5 år. Kort fortalt voksede jeg op i en familie på flugt fra de sociale myndigheder. Min far var på kontanthjælp, min mor var arbejdsløs og hårdt ramt af en fødselsdepression som efter 4 år havde udviklet sig til en reel psykose, og min søster var autist, så kommunen mente ikke at jeg skulle være i den familie.
Som 13 årig dør min far og hele familien vender os ryggen, så jeg står alene tilbage med en stærkt psykotisk mor, der drak sig langsomt ihjel og den dag i dag har jeg stadig en tårnhøj SU-gæld fordi jeg var nødt til at tage SU-lån for at vi kunne betale husleje pga min mors druk.
Det har sat sine spor og i den grad påvirket mit arbejdsliv.
Jeg valgte at blive webudvikler, da det er et arbejde der giver større frihed i forhold til bla hjemmearbejde, som jeg er stærkt afhængig af.
Problemet er at finde en arbejdsplads som har "plads" til mig.
Jeg var i jobcentret i 2 år, hvor jeg gik fra den ene praktik til den anden, hvilket faktisk gjorde mig mere syg.
Så fik kommunen arrsngeret et praktikforløb gennem Specialisterne, som jeg TROEDE ville være det perfekte for mig, men det viste sig at jeg var for "syg" til at blive taget i betragtning. De var bla stærkt imod fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.
Siden da har jeg arbejdet som konsulent for diverse firmaer. Desværre gør min sårbare personlighed at jeg ofte havner hos nogle VIRKELIG ubehagelige folk. De sidste 2 chefer jeg har haft havde psykopatiske træk.
Nu skal jeg snart på dagpenge igen, og så skal vi igennem hele møllen igen.
Jeg håbede at der måske var andre psykisk sårbare på r/ Danmark som kunne dele deres erfaringer med jobsøgninger.
Har I fundet virksomheder som støttede jer / accepterede jeres problematikker? Hvordan var jeres rejse inden I fandt frem til dem?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/West_Measurement9172 at 2024-03-26 07:15:39+00:00.
SnobgoblinDND at 2024-03-26 07:44:23+00:00 ID:
kwm1dguJeg er kommet længst med 2 ting:
1 - At bruge mit netværk
2 - At arbejde med mig selv, så jeg også selv er attraktiv for en arbejdsplads
1'eren siger sig selv, men 2'eren er den der er svær, for alles vej mod et bedre liv er unik. Jeg har ligesom dig døjet med en barndom med en mor der var narcissicist og alkoholiker. Det har presset mig ud i angst og depression i mit voksenliv. Jeg har fundet rigtig meget ro i filosofi, og især i stoicismen.
Jeg kender ikke omfanget af dine vanskeligheder, men uanset hvor på rejsen du er, og hvilke værktøjer du har brug for, så kan det ikke skade at granske dit eget sind, reflektere over dine følelser eller udsving, og arbejde med dig selv.
Vi må allesammen finde en måde at skabe værdi for vores omverden, og der er ting i omverden som vi ikke kan ændre på - f.eks. at møde psykopatiske ledere. Men vi kan altid vælge hvordan vi vil reflektere på hvad der er sket, og i mange tilfælde kan vi også vælge hvordan vi vil reagere på omverden, indenfor det vi selv kan påvirke.
Grunden til at jeg skriver dette, som måske ikke virker hjælpsomt ved første blik er at jeg ser mange negative følelser i dit opslag som uden tvivl fører til et negativt liv;
Min opsummering er - du kan ikke påvirke hvordan virksomheder indretter flekstid og hjemmearbejde, hvordan folk er og reagerer, eller hvad livet nu engang byder os på. Men du kan styre de valg du tager, de domme du giver (især dig selv), og om du vil reflektere dybere over dit liv, eller om du vil lægge din livsglæde og dine muligheder i livet i andre folks hænder.
Jeg føler med dig, og håber at det jeg selv har arbejdet med måske kan hjælpe dig et bedre sted hen.
LowerEntropy at 2024-03-26 14:22:13+00:00 ID:
kwn8kzwEr du mig? Var 25-30år gammel før jeg kunne tale åbent om at min far tog mig med på værtshuse flere gange om ugen og blev arrig. Nu er jeg 40år og det er kun nogle få år siden at jeg lærte om narcissisme og kunne sige "jep, det var min far".
Stoicisme? Metakognitiv terapi har hjulpet mig meget og måske er det egentlig meget det samme. Dine mærkelige tanker og dårlige minder vil altid være der, men man kan lære at leve med dem og i stedet fokusere sin opmærksomhed på mere hjælpsomme og konstruktiv tanker. Man kan lære at tænke på hvad man har brug for(lyst til).
Kjeld-Brem at 2024-03-26 19:23:11+00:00 ID:
kwoqshlEt smukt og konstruktivt indlæg - flot!
Ros herfra - og gid at andre vil finde mod og retning i det, du nævner!
Det er nemlig det, der i virkeligheden er brug for.
At genopfinde en ny MIG! (som er mere velfungerende - end et skrammel, man er blevet budt i starten)