Cunn1ng-Stuntz at 2024-03-26 13:41:30+00:00 ID: kwn1zaj

Der er antageligvis altid noget man kan gøre bedre. I dette tilfælde var det vel, at vi stolte lidt for meget på den information vi fik og så ikke brugte tid nok på selv at verificere.

Den lange historie kort: Jeg har i mine lidt yngre dage arbejdet som assistent på ambulance ude i distrikterne og i perioder som frivillig. Dette har været tidlig sommer 2010 eller 2011 i Bergen. På det tidspunkt var der en enorm stigning i overdoser som var GHB og GBL relateret. Vi får et opkald fra et universitetsområde, hvor det ikke var unormalt at misbrugere sneg sig ind. Det lå lige ved siden af Nygårdsparken i byen, som var det store samlingssted for udsatte dengang. Det er en Securitas-vakt på universitetet som har ringet den ind, og meldingen er mulig misbruger, ingen respons og trækker ikke vejret. Da vi ankommer er døren til båsen åben og der står to fra Securitas. Inde i båsen sidder/ligger kvinden og er væltet halvvejs ned mellem toilet og væggen. Hånden med sprøjten er bag hende, så den ser jeg ikke. Kollegaen jeg var med, var en lidt trind dame fra Sogndalen, så da vi skal have personen ud var det naturlig for mig at gå først. Intentionen var at få fat i hendes denimjakke oppe under armhulerne og lirke/løfte hende fri, så vi kunne placere hende på gulvet ude i arealet. Inde i båsen er der trangt, så jeg må skræve over personens ene ben, og trykke mig til væggen, så jeg får balanceret min vægt og kan løfte. Jeg ser kort ned og bemærker hendes ene fod rører på sig, og da jeg ser op flyver hun på mig. Kanylen rammer mig i siden af brystkassen og knækker mellem to ribben. Samtidig bider hun så godt fast i skulderen, at hun bliver løftet da jeg retter mig op og prøver at rulle tilbage.

Fejlen vi begik var at stole på informationen om at hun ikke trækker vejret. Jeg tror aldrig de to vakter faktisk har været tæt nok på til at kunne tage den vurdering. Det var lidt et par pomade-gutter, så jeg tror slim og opkast i håret, ned ad kinden og på jakken, har været lidt for meget. Optimalt set havde vi klasket personen lidt på læggen eller nevet dem for at se om de reagerer på smerte, før vi kom for tæt på og stod lænet over dem i et trangt rum. Dels på grund af informationen vi fik og dels på grund af at der var så mange overdoser i den periode, gik vi for hurtigt til værks og glemte at passe på det vigtigste, nemlig os selv. Det er det farlige med antagelser. Shit happens, og så blev man den erfaring rigere.

Bagefter kan man le lidt ad det. I de øjeblikke var det vild kaos, med blod, bræk, Securitas-vakter som hyler og en lille tyksak fra Sogndalen som ruller rundt på røven som en skildpadde på ryggen. I bilen på vej til skadestuen får min makker konstateret, at kvinden helt sikkert bare spillede død.