this post was submitted on 26 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Danmark og A-holdet! Jeg håber, I kan kaste noget lys over en indre kamp jeg har med mig selv, når jeg er på vej på arbejde om morgenen.

Jeg tager toget til Københavns Hovedbanegård og skal derefter med metroen for at komme på arbejde. Flere gange om ugen oplever jeg folk, der ligger og sover på gulvet og op ad vægge, ofte med en flaske alkohol ved siden af sig, samt folk der flakker rundt og næsten ikke kan stå på egne ben.

Hver gang har jeg en indre diskussion med mig selv, om jeg skal gribe ind og blande mig. Jeg har tit lyst til at spørge om de er okay, men jeg ved ikke, hvad det er jeg håber at få ud af det. Oveni det er jeg også bange for at blande mig i noget, som de egentlig synes jeg skal blande mig helt udenom. Men det føles sgu også forkert bare at være tilskuer…

Jeg har før prøvet at vække en sovende fuld mand i et tog, fordi vi var ved endestationen, og der var resultatet at jeg fik en ordentligt sviner, så må indrømme at frygten for at blive skældt ud er iboende hos mig.

Hvad er det bedste at gøre? Og hvad er overhovedet det bedste udfald, hvis jeg vælger at opsøge kontakt?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Forward_Snow_5070 at 2024-03-26 06:53:39+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 6 months ago (1 children)

PeterRingholm at 2024-03-26 08:53:45+00:00 ID: kwm6o05


Jeg har arbejdet som opsøgende medarbejder bla.i København. Jeg kiggede altid efter om de lå forsvarligt. Ikke vække nogen unødigt. Kig på hele situationen og mennesker når du skal vurdere om det er sikkert for dig. Oftest så kom jeg igen når de vågnede og en kop kaffe får alle i tale. Når jeg har vækket folk, så er det oftest kommer som et chok for folk omkring den udsatte, de havde slet ikke ænset at et menneske lå lige ved dem og næsten ikke trak vejret. Så dine overvejelser gør mig helt glad.

Gør det hvis det føles rigtigt, sæt dig på hug med lidt afstand til og spørg med en rolig stemme; du ligner en der godt kunne bruge en hånd. Jeg blev helt bekymret da jeg så dig ligge her og ryste af kulde. Du kan altid trække dig og sige det må du meget undskylde.

Det er ikke raketvidenskab, bare almindelig medmenneskelighed.

[–] [email protected] 1 points 6 months ago

Forward_Snow_5070 (OP) at 2024-03-26 08:56:36+00:00 ID: kwm6vw6


Tak for dit gode svar og råd, det vil jeg tage til mig ❤️