this post was submitted on 26 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Danmark og A-holdet! Jeg håber, I kan kaste noget lys over en indre kamp jeg har med mig selv, når jeg er på vej på arbejde om morgenen.

Jeg tager toget til Københavns Hovedbanegård og skal derefter med metroen for at komme på arbejde. Flere gange om ugen oplever jeg folk, der ligger og sover på gulvet og op ad vægge, ofte med en flaske alkohol ved siden af sig, samt folk der flakker rundt og næsten ikke kan stå på egne ben.

Hver gang har jeg en indre diskussion med mig selv, om jeg skal gribe ind og blande mig. Jeg har tit lyst til at spørge om de er okay, men jeg ved ikke, hvad det er jeg håber at få ud af det. Oveni det er jeg også bange for at blande mig i noget, som de egentlig synes jeg skal blande mig helt udenom. Men det føles sgu også forkert bare at være tilskuer…

Jeg har før prøvet at vække en sovende fuld mand i et tog, fordi vi var ved endestationen, og der var resultatet at jeg fik en ordentligt sviner, så må indrømme at frygten for at blive skældt ud er iboende hos mig.

Hvad er det bedste at gøre? Og hvad er overhovedet det bedste udfald, hvis jeg vælger at opsøge kontakt?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Forward_Snow_5070 at 2024-03-26 06:53:39+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 6 months ago (1 children)

Alternative_Error414 at 2024-03-26 08:40:27+00:00 ID: kwm5ntd


Du kan ikke redde en misbruger der ikke har erkendt sit misbrug og ikke ønsker at stoppe sit misbrug, så simpelt er det.

Hvad man kan gøre ( måske ikke så meget med vildt fremmede ) Det er at være klar når misbruger er klar, og så gribe/støtte vedkomne og være en god ven..

Men dit menneskesyn det fejler bestemt ikke noget :)

[–] [email protected] 1 points 6 months ago (1 children)

Shalrak at 2024-03-26 09:39:13+00:00 ID: kwma9hw


Du har ret i at man ikke kan hjælpe nogen der ikke er klar til at ændre sit liv, men der kan sagtens være masser af dem der er faldet helt ned i rendestenen som har erkendt sit misbrug, men ikke ved hvad de skal derfra.

Hvis vi altid bare venter på at de kommer til os for hjælp, så vil der være rigtig mange som aldrig får den hjælp de egentlig ønsker. Der kan være mange årsager til at de har svært ved at række ud.

En bekymret fremmed på gaden er måske ikke det der sætter hele deres liv i omdrejninger, men mange bække små. Gjort på den rigtige måde kan det løfte deres dag en lille smule, og jo flere gode dage de får, jo mere overskud og tro på det gode i deres medmennesker.

[–] [email protected] 1 points 6 months ago

Alternative_Error414 at 2024-03-26 09:53:15+00:00 ID: kwmbg0y


Slet ikke uenig, jeg gjorde det bare lidt firkantet for forståelsen.