this post was submitted on 26 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Danmark og A-holdet! Jeg håber, I kan kaste noget lys over en indre kamp jeg har med mig selv, når jeg er på vej på arbejde om morgenen.

Jeg tager toget til Københavns Hovedbanegård og skal derefter med metroen for at komme på arbejde. Flere gange om ugen oplever jeg folk, der ligger og sover på gulvet og op ad vægge, ofte med en flaske alkohol ved siden af sig, samt folk der flakker rundt og næsten ikke kan stå på egne ben.

Hver gang har jeg en indre diskussion med mig selv, om jeg skal gribe ind og blande mig. Jeg har tit lyst til at spørge om de er okay, men jeg ved ikke, hvad det er jeg håber at få ud af det. Oveni det er jeg også bange for at blande mig i noget, som de egentlig synes jeg skal blande mig helt udenom. Men det føles sgu også forkert bare at være tilskuer…

Jeg har før prøvet at vække en sovende fuld mand i et tog, fordi vi var ved endestationen, og der var resultatet at jeg fik en ordentligt sviner, så må indrømme at frygten for at blive skældt ud er iboende hos mig.

Hvad er det bedste at gøre? Og hvad er overhovedet det bedste udfald, hvis jeg vælger at opsøge kontakt?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Forward_Snow_5070 at 2024-03-26 06:53:39+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 6 months ago

ImTheDandelion at 2024-03-26 08:11:05+00:00 ID: kwm3fjg


Da jeg var yngre (måske omkring 18-19 år) gik jeg forbi Nørreport på vej hjem sent om aftenen (Jeg boede 200 m. derfra). På en trappe lå en ung pige (omkring min egen alder, helt sikkert teenager) helt alene og sov i en rus. Jeg endte med bare at gå videre, men det har hjemsøgt mig siden, at jeg ikke gjorde noget. Selvfølgelig fordi hun var så ung og lå der helt udsat. Hvis jeg oplever noget lignende igen med en så ung person, vil jeg selvfølgelig gøre noget. Men hvis det er en ældre misbruger, ville jeg ligesom andre her hverken vække dem eller spørge om de er okay - det er de jo ikke, men jeg kan ikke se hvad man skulle kunne hjælpe dem med her og nu - udover måske en flaske vand. Der er andre måder hvor man f.eks. gennem frivilligt arbejde kan hjælpe udsatte mennesker.