ParadiseLost91 at 2024-03-25 14:43:22+00:00 ID: kwhq5eg

Jeg tør næsten ikke sige det, men jeg nød faktisk nedlukningen. Der var ingen dårlig samvittighed over ikke at være social nok, det var fuldt ud tilladt og acceptabelt bare at chille derhjemme.

Mit arbejde fortsatte præcist som vanligt; faktisk kunne jeg nå mere på en dag fordi der var færre biler på vejene, så jeg kom hurtigere rundt til dagens patienter. Jeg er også heldig i mit job at snakke med landmænd hver dag, så jeg gik ikke i min egen boble; men fik faktisk set andre mennesker hver dag. Et privilegie som jeg ved mange andre ikke har haft i samme grad.

Nød også at folk endelig begyndte at vaske hænder og bruge håndsprit; noget som har været min kæphest i årevis. Og dejligt ikke at blive åndet i nakken i supermarkedet 😊

Jeg husker nedlukningen som en virkelig chill og afslappet tid, uden sociale obligationer og ydre pres. Ingen dårlig samvittighed over ikke at se familie nok osv. Jeg fik ordnet en masse projekter derhjemme, brugt tid i haven og fik faktisk mit stressniveau ned, trods jeg fortsatte som vanligt i mit fuldtidsjob.

Folk der har været direkte syge af corona har selvfølgelig ikke haft samme oplevelse, det er klart. Og jeg ved at mine ekstroverte venner virkelig har lidt grundet begrænsede sociale interaktioner. Nogle har virkelig kæmpet med at skulle sidde alene med egne tanker herhjemme. Men som introvert har jeg følt nedlukningen som en positiv pause; dog var jeg ligesom alle andre glad da de lukkede op igen, så vi kunne tage på restaurant og til koncerter og rejse. Det var savnet.

Men jeg led på ingen måde under nedlukning. Jeg tog ikke mentalt skade af det. Fuld sympati til de stakkels unge mennesker, som netop er i en skrøbelig alder hvor de har brug for hinanden og har brug for at være meget sociale. Jeg kan sagtens forstå de har været hårdest ramt.