this post was submitted on 22 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Alt for ofte synes jeg at snak om EU begrænser sig til eksistensberettigelse (som typisk bliver et ideologisk "for eller imod"), men hvad synes du om de ting EU rent faktisk udrettet?

Måske er det en stråmand, men mit indtryk er at mange tror at EU bruger al deres tid på at lovgive om lakridspiber og mængden af kanel i kanelsnegle, men som teknologiinteresseret synes jeg eksempelvis at det er rart at se et EU, der ikke er bange for at stille krav til big tech. Senest har jeg fået muligheden for at vælge standardbrowser på min smartphone, alene fordi EU i marts gjorde det ulovligt ikke at tilbyde det.

EU er også ekstremt fremme i skoene ift privacy/retten til privatliv online.

Omvendt kan der også være, ellers velmenende, EU-tiltag som nogle gange kan risikere at udhule den danske model, som i 2022 med EU's forslag om en mindsteløn.

Hvad synes I der har været af gode - eller dårlige - tiltag i EU-regi?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/fuckingaquaman at 2024-03-22 12:05:42+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

joanoerting at 2024-03-22 16:17:37+00:00 ID: kw22dj0


Jeg havde fornøjelsen af at bo i Bruxelles og arbejde som ekspert i en større EU-institution, og jeg gik fra at have en sund EU-skepsis til nu at være det tætteste man kan komme på at være EU-modstander, inden man ryger over i pro-Rusland tossesegmentet.

Jeg tror at mange godt ved hvor meget der bliver svinet med penge dernede, men omfanget overraskede mig faktisk. Det er Bureaukratistan i yderste potens, hvor ingen rigtig bliver holdt ansvarlig. Det som alle ejer, ejer ingen, og de midler vi stod for allokeringen og evalueringen af, blev tydeligvis set som noget som “de andre” betaler. Og vi havde heldigvis selv den opgave at evaluere effekten af vores tiltag, hvor vores rapporter sjovt nok blev “opfordret” til at vise hvor gode alle vores tiltag var. Det var sgu lidt rystende.

Jeg er overordnet set tilhænger af det indre marked, og vi skal naturligvis have en hvis form for overstatslig regulering på emner som klima.

Som en sidebemærkning er det en lidt problematisk konstruktion, at det naturligvis næsten kun er EU-fortalere, der vælger at arbejde dernede. Så du er virkelig i mindretal dernede, hvis du prøver at advokere for mindre magt i de enkelte situationer, eller at projekter simpelthen ikke giver mening.