this post was submitted on 22 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Kære Danmark.

Vi har i dag fået bekræftet ved lægen at vores datter på 8 måneder har tragtbryst. Det er ikke rigtigt noget jeg hverken har hørt om eller tænkt på at man kunne have, så jeg startede med at blive rigtig bange på min datters vegne, for et brystben som i et eller andet omfang trykker ind mod hjerte og lunger kan da umuligt være godt. Efter jeg har haft mulighed for at læse lidt op på det, er jeg noget mere rolig, da jeg kan læse at det både er forholdsvis normalt, og at det i langt de fleste tilfælde "bare" er kosmetisk, men der står også en hel del om operationsmuligheder for at forbedre tragtbryst.

Jeg er derfor nysgerrig på at høre fra folk som selv har tragtbryst (meget gerne piger/kvinder, men selvfølgelig også drenge/mænd) for at høre mere om hvordan det er at leve med. Har det givet fysiske og/eller psykiske udfordringer? Er du opereret, og i så fald, hvor gammel var du da du blev opereret? Er det noget du tænker over i hverdagen (både stort og småt, f.eks. om der er smerter, eller om der er noget bestemt tøj du undgår)?

Jeg vil også meget gerne høre fra forældre, som har et barn med tragtbryst, for at høre mere om det fra jeres synspunkt. Hvordan har i italesat det overfor jeres barn, og hvornår begyndte barnet at lægge mærke til at det ikke lignede alle andre? Hvilke overvejelser har i gjort jer ifht operation, da jeg kan læse at det bedste resultat opnås når barnet er 10-14 år? Er der noget i har været særligt opmærksomme på grundet jeres barns tragtbryst?

Jeg håber inderligt at der er nogen herinde som vil dele deres erfaringer med os, hvis ikke direkte på posten, så i en besked! På forhånd tak 🙏


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Nuxei2211 at 2024-03-22 13:05:19+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Buttface1991 at 2024-03-22 14:51:41+00:00 ID: kw1ors8


Jeg (k32) har det i meget lille grad.

Som barn fik jeg egentlig bare at vide “det er bare sådan jeg er født og ser ud)

Min største udfordring i livet har været at finde bh’er der passer ordentligt, da jeg samtidig har fået en mellemstor barm, og har svært ved at finde bh’er, som flugter under brystet, fordi det går indad.

Har aldrig aldrig aldrig overvejet at det var noget jeg skulle have ordnet, blot lært at leve med at det er træls :)

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Nuxei2211 (OP) at 2024-03-22 14:13:54+00:00 ID: kw1qw8p


Når du skriver meget lille grad, er det så noget man lægger mærke til, eller er det helt skjult af bryster og bh? Og er det noget du har fået kommentarer på fra partnere eller andre?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Buttface1991 at 2024-03-22 17:46:28+00:00 ID: kw2t611


Fik nogle kommentarer da jeg var purung teenager, fordi det gav mig en lidt længere kavalergang end hvad knægtene så på arto 🤣

Men ellers, nope. Har aldrig fået kommentarer på det. Når jeg har tøj på, ser man det ikke og når man bliver ældre, ser mænd bryster på en anden måde 😀

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

FimbrethilHoney at 2024-03-22 14:57:53+00:00 ID: kw1yk5a


Jeg er på den her vogn - nogen gange spurgte mine veninder ind til det, sådan før vi fik bryster men jeg havde ikke andet svar end "det er vist bare sådan jeg ser ud" og den blev godtaget. Nu hvor brysterne er til stede er det kun irriterende ift. bh'er, har aldrig haft gener eller nogen som helst tanker om det.

Så få tanker faktisk, at jeg ikke anede at det faktisk hed noget før lige nu 😂