TonyGaze at 2024-03-21 19:57:48+00:00 ID: kvxt8mi

Men med udgangspunkt i dit svar, skal jeg så forstå det sådan, at en socialistisk virksomhed, ikke vil kunne eksistere, med mindre hele samfundet er socialistisk? Jeg kan ikke lige gennemskue, hvad der konkret skulle kunne forhindre det. Hvad er det for vilkår i et kapitalistisk samfund som forhindrer det?

/u/wolfetones123 var allerede inde på det i sin kommentar, at der er dybereliggende forhold som gør, at man må indrette sig efter den dominante produktionsmåde i et samfund. Og i det borgerlige samfund er den kapitalistiske produktionsmåde den dominante. Fordi, medmindre at det her socialistiske kollektiv, kan præstere at producere alt det der skal til, for at reproducere sig selv, så vil det være tvunget til at indgå i det kapitalistiske samfund som lægger omkring det, f.eks. vil det nok blive tvunget til at betale skat, og hvis vi vil have el, vand, internet, osv., så skal vi også finde en måde at tjene penge til det, osv. osv. Og så ser vi der der gør at vi, i stedet for en socialistisk kommune, får et kooperativt landbrug, eller hvad det måtte være. Så er vi nødt til at indgå i et kapitalistisk markede, vi er nødt til at reproducere lønarbejderrelationer, producere for profitrealisering og kapitalvalorisering, osv. osv.

Såfremt det er tilfældet, vil det vel også betyde, I et kraftigt internationaliseret samfund som vores, at stort set alle lande i verden, skal gå over til en kommunistisk/socialistisk samfundsmodel - nogenlunde på samme tid - for at det kan lykkedes.

Ikke nødvendigvis. Man kan sige, at en revolution kan jo godt starte ét sted, og så bevæge sig derfra. Sovjetunionen var et sådan eksempel, indtil projektet stagnerede. Sovjetunionen anså jo (udenfor Stalin-perioden) sig selv for at være et land med et kapitalistisk system, og Lenin forstod at hvis målet var at bygge socialismen op, så måtte man bekæmpe kapitalismen internationalt. Så kunne man erobre magten et sted, men hvis man var isoleret, var det ikke meget hjælp (og Sovjet endte da også som en form for autoritært socialdemokrati, hvor en klasse bureaukrater stod for at vedligeholde en statskapitalistisk planøkonomi.) I stedet måtte man tage magten i nogle af de ledende lande, og begynde at bygge arbejdermagt op (det Marx kaldte "proletariatets diktatur," eller "overgangsfasen") og forsvare denne.