this post was submitted on 19 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Det er en kvindelig kollega, og jeg er mand. Vi har været et super velfungerende team i årevis, og vi supplerer hinanden godt, og vi har talt om det ofte. Vi har et rigtig godt og tillidsfuldt rum, hvor vi kan diskutere helt frit hvad som helst, også give feedback til hinanden og arbejde sammen på oplæg og præsentstioner og det har altid fungeret godt.

Nu har min kollega så, I det store projekt vi deltager i sin team, været under et stort pres, og det gik ud over mig fra morgenstunden en dag i sudste uge, hvor hun skældte ud. Vi har altid bare talt om tingene, også hvis man var utilfreds, så det var totalt underligt, og ret ubehageligt. Det var tydeligt hun var presset og følelsesladet, så jeg lyttede bare og nikkede anerkendende og gav hende plads. Det er fair nok, alle kan komme lidt op at køre fra tid til anden. Men det blev ved og til sidst lukkede jeg døren - som vi plejer at gøre hvis vi skal tale om noget alle andre på gangen ikke skal høre - og spurgte hvad ser var galt of hvorfor hun havde skældt ud hele dagen. Og jeg sagde at det synes jeg ikke jeg har fortjent og jeg har prøvet et at få hende til at sige fra overfor alt det, der presser hende, og jeg kommer i hvert fald til at sige fra hvis hun skal projicere det over på mig. Det var sidst på dagen og vi gik fra kontoret uden at være helt afklaret, men jeg havde indtrykket af hun var faldet ned. Og jeg havde indtrykket af at det jeg havde sagt havde givet mening og tydeliggjort noget absurd i den situation hun var i, som burde være et reality check for hendes selv. Det var selvfølgelig bare min opfattelse. Jeg havde nogle fridage, så vi sås først i dag igen, hvor vi havde et møde med vores leder. Her får jeg at vide at hun føler jeg har truet hende!!?? Noget med at jeg lukkede døren og stod foran den. Dét kan jeg selvfølgelig godt se kan virke truende, men jeg stod ikke foran døren, jeg sad på min stol ved min plads, den er tilfældigvis bare tættere på døren. Og vi har lukket den dør hundrede gange når vi skulle tale alvor. Det var helt klart noget andet i situationen. Hun sagde at hun engang havde arbejdet et sted hvor hendes dårlige leder gjorde sådan.

Men hvoromaltinger, man skal ikke være utryg på sit arbejde eller ved sin kollega, så jeg meldte klart ud at jeg var komplet ydmyg overfor at hun havde følt det, og det lyder virkelig ubehageligt, og det kom helt enormt bag på mig, men jeg kunne sige at det aldrig ville falde mig ind at true hende, vi er drøngode kolleger og dét sætter jeg stor pris på. Jeg foreslog konkrete måder vi kan arbejde videre på, hun siger at der er sket et tillidsbrud, som bliver svært at komme sig over.

Nu ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. Jeg har faktisk ikke lyst til at arbejde sammen med hende. Jeg gider ikke være på prøve overfor om jeg render ind i min kollegas traume. For det er oprigtigt hvad jeg tror det er. Men den professionelle og fornuftige mig vil gerne arbejde på at genetablere teamet på en måde. Jeg føler mig bare også selv virkelig krænket over at blive beskyldt for sådan noget. Og her kommer sådan en møgdum kvinde-mande-ting ind midt i det, for hun kan bare sige at hun føler sig truet, og så ringer alle alarmerne og spotlights peger på mig. Jeg føler det ekstremt krænkende at blive beskyldt for, for jeg gives intet rum til forsvar, til trods for at jeg kan garanterede alle mine egne kolleger som karaktervidner. Jeg kommer generelt godt ud af det med alle, også når jeg sætter min faglige fod ned og bliver striks på mit felt. Og også med min team makker, indtil nu.

Skal jeg lade som ingenting og se om vi kan komme tilbage på hesten? Skal jeg melde mig ud af projektet og teamet fordi det er uopretteligt knækket? Skal jeg fortælle det til nogen? Jeg går ud fra min chef har sagt det til nogen, der er sikkert procedurer for den slags. Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg står, det er som om man er dømt alene ved beskyldningen, men jeg mener helt seriøst inderst inde og med al rationel eftertanke at det er en komplet urimelig og meget krænkende beskyldning.

Hvad f gør jeg?

Edit: selvfølgelig er der masser af flere detaljer og også andre vinkler (duh), men dette er min vinkel så kort fortalt som muligt, og det er bare det at blive beskyldt for noget som man er dybt uenig i, men som er for tabu til at blive udfordret, jeg skal håndtere.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/cylonlover at 2024-03-19 19:30:41+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

estanie at 2024-03-20 07:36:38+00:00 ID: kvpaec0


Som jeg ser det, har I begge to ret. Hun har følt sig truet af, at du hiver hende ind i et alenerum for at snakke om situationen. Især det med døren. Som mand kommer man hurtigere til at virke truende - især hvis man er meget større.

Jeg er en relativt stor kvinde - 1,74 samt styrketræner og bænker mere end flere mænd der ikke træner, så det er begrænset hvor truet jeg føler mig på min alm. kontorarbejdsplads fyldt med akademikere på ren fysik. Men jeg vil alligevel nævne en episode. Jeg sidder på tomandskontor med en lille kvinde, hvor et par af vores mandlige kollegaer en dag kom ind for at rykke på en deadline, og de havde valgt at lægge armene over kors og gå meget bestemt hen imod hendes skrivebord, hvor de fordelte sig stående omkring hende (hun sad ned), og hun endte med nærmest at sidde helt klemt ind i en krog samtidig med, at emnet var ret alvorligt. Hele atmosfæren i rummet var ubehagelig. Ikke fordi de talte grimt, og de havde såmænd nok også en pointe, men jeg kunne ikke lade være med at lade en bemærkning falde, da de gik ud: “så kom tæskeholdet da vist lige på uanmeldt besøg!”, hvortil hun nikkede nervøst.

Det var ubehageligt, selvom de sådan set ikke kan gøre for, at de i kraft af deres fysik og armplacering + antal virkede overvældende. Men kombinationen med det lille kontor, at de nærmest omringede hende osv…. Jeg var nødt til at spørge hende, om hun var ok, for hun var ret rystet.

Er der nogle af de her mænd, der er dårlige kollegaer? Nej. Men jeg mener alligevel godt at man kan arbejde med at forbedre sådan en måde at have dialog på. Hvis hun havde været bare det mindste ustabil eller havde et traume, kunne jeg godt forestille mig, at den situation kunnet have været oppe at vende ift. en MUS-samtale eller lignende. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvis hun havde haft en historik med et voldeligt parforhold (som mange har. Det er en af grundene til at jeg styrketræner her mange år efter).

Så husk at kommunikation er meget mere end bare ord. Det skal vi allesammen.

Hvis jeg var dig, ville jeg tage en snak med min kvindelige kollega med udgangspunkt i det. Sige undskyld for, jeg var kommet til at virke truende - men uden at anerkende at jeg faktisk forsøgte at true (naturligvis). Så tror jeg sagtens I kan komme videre.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

hakel93 at 2024-03-20 07:44:42+00:00 ID: kvpb0kx


Som jeg ser det, har I begge to ret. Hun har følt sig truet af, at du hiver hende ind i et alenerum for at snakke om situationen.

Jamen han var jo end ikke foran døren?

Jeg synes det virker pænt tydeligt at OPs kvindelige kollega har en historik med noget narcissistisk manipulation, hvor hun bruger en påtaget offerrolle til at få sympati og bekræftelse. Det er desværre et karaktertræk ved et fåtal af giftige kvinder, der kæmper med at finde sunde måder at få opmærksomhed på.

Problemet med grove og usubstantierede beskyldninger med et ophav som det jeg skitserer ovenfor er, at det faktisk udgør grov psykisk vold. Her tror jeg desværre få af de her - endnu færre - giftige kvinder, ikke forstår at de faktisk bliver den udfarende krænker, der sætter andres psykiske heldbred over styr.