this post was submitted on 19 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Det er en kvindelig kollega, og jeg er mand. Vi har været et super velfungerende team i årevis, og vi supplerer hinanden godt, og vi har talt om det ofte. Vi har et rigtig godt og tillidsfuldt rum, hvor vi kan diskutere helt frit hvad som helst, også give feedback til hinanden og arbejde sammen på oplæg og præsentstioner og det har altid fungeret godt.

Nu har min kollega så, I det store projekt vi deltager i sin team, været under et stort pres, og det gik ud over mig fra morgenstunden en dag i sudste uge, hvor hun skældte ud. Vi har altid bare talt om tingene, også hvis man var utilfreds, så det var totalt underligt, og ret ubehageligt. Det var tydeligt hun var presset og følelsesladet, så jeg lyttede bare og nikkede anerkendende og gav hende plads. Det er fair nok, alle kan komme lidt op at køre fra tid til anden. Men det blev ved og til sidst lukkede jeg døren - som vi plejer at gøre hvis vi skal tale om noget alle andre på gangen ikke skal høre - og spurgte hvad ser var galt of hvorfor hun havde skældt ud hele dagen. Og jeg sagde at det synes jeg ikke jeg har fortjent og jeg har prøvet et at få hende til at sige fra overfor alt det, der presser hende, og jeg kommer i hvert fald til at sige fra hvis hun skal projicere det over på mig. Det var sidst på dagen og vi gik fra kontoret uden at være helt afklaret, men jeg havde indtrykket af hun var faldet ned. Og jeg havde indtrykket af at det jeg havde sagt havde givet mening og tydeliggjort noget absurd i den situation hun var i, som burde være et reality check for hendes selv. Det var selvfølgelig bare min opfattelse. Jeg havde nogle fridage, så vi sås først i dag igen, hvor vi havde et møde med vores leder. Her får jeg at vide at hun føler jeg har truet hende!!?? Noget med at jeg lukkede døren og stod foran den. Dét kan jeg selvfølgelig godt se kan virke truende, men jeg stod ikke foran døren, jeg sad på min stol ved min plads, den er tilfældigvis bare tættere på døren. Og vi har lukket den dør hundrede gange når vi skulle tale alvor. Det var helt klart noget andet i situationen. Hun sagde at hun engang havde arbejdet et sted hvor hendes dårlige leder gjorde sådan.

Men hvoromaltinger, man skal ikke være utryg på sit arbejde eller ved sin kollega, så jeg meldte klart ud at jeg var komplet ydmyg overfor at hun havde følt det, og det lyder virkelig ubehageligt, og det kom helt enormt bag på mig, men jeg kunne sige at det aldrig ville falde mig ind at true hende, vi er drøngode kolleger og dét sætter jeg stor pris på. Jeg foreslog konkrete måder vi kan arbejde videre på, hun siger at der er sket et tillidsbrud, som bliver svært at komme sig over.

Nu ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. Jeg har faktisk ikke lyst til at arbejde sammen med hende. Jeg gider ikke være på prøve overfor om jeg render ind i min kollegas traume. For det er oprigtigt hvad jeg tror det er. Men den professionelle og fornuftige mig vil gerne arbejde på at genetablere teamet på en måde. Jeg føler mig bare også selv virkelig krænket over at blive beskyldt for sådan noget. Og her kommer sådan en møgdum kvinde-mande-ting ind midt i det, for hun kan bare sige at hun føler sig truet, og så ringer alle alarmerne og spotlights peger på mig. Jeg føler det ekstremt krænkende at blive beskyldt for, for jeg gives intet rum til forsvar, til trods for at jeg kan garanterede alle mine egne kolleger som karaktervidner. Jeg kommer generelt godt ud af det med alle, også når jeg sætter min faglige fod ned og bliver striks på mit felt. Og også med min team makker, indtil nu.

Skal jeg lade som ingenting og se om vi kan komme tilbage på hesten? Skal jeg melde mig ud af projektet og teamet fordi det er uopretteligt knækket? Skal jeg fortælle det til nogen? Jeg går ud fra min chef har sagt det til nogen, der er sikkert procedurer for den slags. Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg står, det er som om man er dømt alene ved beskyldningen, men jeg mener helt seriøst inderst inde og med al rationel eftertanke at det er en komplet urimelig og meget krænkende beskyldning.

Hvad f gør jeg?

Edit: selvfølgelig er der masser af flere detaljer og også andre vinkler (duh), men dette er min vinkel så kort fortalt som muligt, og det er bare det at blive beskyldt for noget som man er dybt uenig i, men som er for tabu til at blive udfordret, jeg skal håndtere.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/cylonlover at 2024-03-19 19:30:41+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Lasat at 2024-03-19 22:35:31+00:00 ID: kvndr1p


Jeg har stået i en næsten identisk situation.

De største forskelle er, at da jeg får møgfaldet fra min kvindelige kollega, der har jeg heldigvis to vidner, som så det hele. Den ‘forurettede’ har også en historik på kontoret om at miste besindelsen og generelt behandle folk elendigt.

Jeg gik hen til personens kontor og stillede mig i døren for at snakke med hende, lukkede ikke døren men beskyldningen endte også med at være at jeg havde været truende, fordi jeg blokerede hendes mulighed for at gå. Og fordi en tidligere chef havde gjort det samme overfor hende, når han var utilfreds.

Jeg gik til min chef og forklarede hende omstændighederne og at jeg havde to vidner. Det endte med at vi tre (min chef, kollegaen og jeg) havde et møde for at gå igennem forløbet, hvor beskyldningerne blev gentaget. Jeg lod hende snakke først og brugte så min tid på at udpege alle de faktuelle fejl og overdrivelser hun havde rallet af. Jeg holdt IKKE tilbage på nogen måde, jeg gik alt sagt, måske ikke så diplomatisk som muligt, men ud kom det. Chefen er på min side.

Da vi er et lille team er jeg nødt til at arbejde med hende. Og det går Ok i nogle perioder, mens på andre tidspunkter var jeg nødt til at trække mig og helt undgå hende. Det irriterer hende, så hun ender med at komme ind på mit kontor, med en kollega, lukker døren og stiller sig foran den. Ironien er tyk, men jeg følte mig ikke truet.

Vi har endnu et større udfald, hen siger igen at jeg er truende og går og jeg har nærmest et nervøst sammenbrud. Og det siger jeg fordi det er vigtigt at du får snakket med nogen om det hele. For det er ikke bare en absurd løgn, men det er en anklage som i disse tider meget hurtigt kan lede til at man står uden job eller det der er værre. Tanken om at jeg kunne miste den indkomst, dom dækker huslån, mad og alt det andet, det slog mig helt ud.

Jeg har heldigvis en helt fantastisk chef, som jeg havde mange snakke med, som tilbød psykolog-hjælp (som jeg ville ønske jeg havde sagt ja til) og som virkeligt sørgede for at jeg fik den plads jeg skulle bruge for at komme videre.

Ligesom din historie, så er der selvfølgelig mange flere vinkler, detaljer og historik end hvad jeg skriver her, men her er hvad jeg vil råde dig til at gøre:

Hav en lang snak med din chef og få artikuleret præcist hvad der foregik, hvad der blev sagt og hvem der så noget. Få det skrevet ned NU og få det lagt på personalesagen eller hvordan det nu fungerer hos jer. Om to uger har du glemt detaljer eller fordrejet dem efterhånden som du gennemtænker hvad der skete og din indre monolog taler om hvad du skulle have gjort og sagt anderledes.

Jeg har sagt til min chef at jeg ikke vil være på nogle projekter alene med denne person mere, fordi jeg meget tydeligt har dokumenteret hvordan hun lyver og overdriver.

Al kommunikation om emner, hvor der potentielt kan opstå konflikt skal ske gennem min chef eller mellemleder (deres forslag).

Tal med nogen. Jeg har to fantastiske kollegaer, som jeg har snakket det her igennem med mange gange. Jeg burde have taget imod tilbuddet om psykolog-hjælp, det tog mig næsten seks måneder før jeg kunne gå ind ad døren igen uden at miste pusten.

Jeg ved det er lidt en kliché på Reddit at ved bare den mindste konflikt, så skal man hoppe til skilsmisse, fyring og hvad ved jeg. Men i det her tilfælde, der synes jeg du er skære det forhold helt ind til benet. Jeg kan knap nok spise frokost sammen med en person, som uden at rynke på panden fyrede den ene løgn af efter den anden, fordi det var vigtigere for hende at redde ansigt end at tage ansvar.

Fire år siden nu og det lort sidder stadig i mig.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Grovbolle at 2024-03-20 06:01:39+00:00 ID: kvp2q9t


Sindssygt at hun ikke bliver fyret hvis hvad du skriver er rigtigt 

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Lasat at 2024-03-20 10:51:47+00:00 ID: kvpq7v8


Det er lidt en kombination af ledere, som gennem årene totalt har tabt bolden plus at hun har nogle forhold i privatlivet, som gør at folk har givet hende lang snor, jeg selv inklusiv indtil denne situation opstod.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Holm76 at 2024-03-20 12:30:02+00:00 ID: kvq1d1w


Det er beviseligt pisse dumt at have sådan en person ansat. Det er ledernes opgave at tage sig af sådan noget. At lade det fortsætte er ikke lederskab. Sådan en person trækker alle andre ned. Ud med lorten.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Lasat at 2024-03-20 12:48:54+00:00 ID: kvq3wkq


Preaching to the choir!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

IshouldDoMyHomework at 2024-03-20 07:19:46+00:00 ID: kvp9339


Fagforeningen beskytter alle, også dem der ikke fortjener det.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Lasat at 2024-03-20 10:50:06+00:00 ID: kvpq1w0


Ingen fagforening her.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

IshouldDoMyHomework at 2024-03-20 10:53:28+00:00 ID: kvpqdui


Så fatter jeg det heller ikke…

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Lasat at 2024-03-20 11:00:43+00:00 ID: kvpr42q


Har desværre haft en stribe ledere, som ikke havde overskud til at gøre andet end at vende det blinde øje til. Og så har hun nogle udfordringer i sit privatliv, som gør at folk generelt har ladet hende opføre sig som hun vil. Da jeg sagde fra var det første gang det var sket i min tid der (næsten 10 år på det tidspunkt).

Mange jeg har talt med om situationen udenfor kontoret tror heller ikke helt på det. Og det hjælper ikke ligefrem på ens selvværd.

Men hvis jeg skal tage ja-hatten lidt på, så er der nu en mundtlig og skriftlig advarsel på sagen og ikke så langt tid til at hun skal på pension.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

MichaelNiebuhr at 2024-03-20 10:49:31+00:00 ID: kvppzr0


Hvad er Nordsjællands Detroit?