this post was submitted on 19 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/liquid-handsoap at 2024-03-19 14:17:49+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

TonyGaze at 2024-03-19 14:44:41+00:00 ID: kvl2doy


Det er da fint at Kongen har en holdning til verden omkring sig, selvom han i sin bog giver udtryk for at han har et ... noget konservativt syn på verdenen. Men nok om det.

Det som jeg godt kan blive bekymret for, i hele diskussionen om Kunstig Intelligins (KI) er, at KI, som alt anden teknologi, risikerer at blive underlagt samme teknologiideologi, hvor teknologien ses som værende neutral, som værende ahistorisk. Vi har heldigvis allerede set, at KI, og f.eks. algoritmerne på sociale medier, i stadigt større grad udsættes for kritik og ikke tillades at nemt glide ind i den ideologiske tåge, der ellers omgærder så meget anden teknologi.

KI har enorme potentialer for både forskning og for samfundet, og kan være en enorm styrkelse af alt muligt positivt. Men det kan sandelig også udvikle sig negativt. Allerede tilbage i 1800-tallet blev det påpeget, at teknologiske landvindinger, oftere end at lette arbejdsbyrden for arbejderklassen, intensiverede arbejdet; den mekanisering der skulle lette 'håndens arbejde' endte med at gøre arbejdet hårdere, men også afspecialiseret og undergravede fagligheder; det blev også påpeget, hvordan at teknologi blev brugt til at kontrollere arbejderne, i stedet for at sætte dem fri. Udviklingen fortsatte op igennem 1900-tallet hvor, særligt fra 1960'erne og frem, at kritikken væltede frem. Mest kendt er nok Harry Bravermanns bog fra 1974, Labor and Monopoly Capital. Efter årtusindeskiftet er kritikken fortsat, men udvidet til videnssektoren, selvom Bravermanns kritik også gør sig gældende der, med bl.a. Bifos Soul at Work som et hovedværk.

Min pointe er, at vi skal huske, at teknologi ikke bare er noget der "er" opfundet, og som eksisterer i et vakuum, på et ahistorisk plan, som blot givne omstændigheder og forhold. Maskinerne på fabrikkerne er produkt af, og er med til at genskabe, bestemte relationer i produktionen. Og når vi kigger på KI er vi så nødt til at spørge: Hvilke forhold og sociale relationer har skabt KI og hvilke forhold og sociale relationer er KI med til at genskabe? Og, hvis vi må være lidt radikale, kan KI være med til at omskabe nogle af disse relationer, til det bedre?