this post was submitted on 19 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Beauty-salonen

Jeg stod i den ulykkelige situation den anden dag, at jeg var løbet tør for creme. Jeg plejer at bruge en body lotion til både ansigt og de dele af kroppen, der lige trænger, ud fra logikken, at det hele jo sådan set er en del af min ‘body’…

Nå, jeg begav mig ned i Matas, hvor jeg befandt mig foran en væg udgjort af et inferno af stribede flasker og dåser og kunne ikke finde den, jeg plejede at bruge (der er en grund til, at zebraer bruger striber som camouflage, Matas!).

En flink ekspedient kom over og spurgte, hvad jeg ledte efter. Jeg forklarede, at jeg ledte efter en creme primært til ansigtet, men også krop - og at jeg plejede at bruge en body lotion.

Hendes ansigtsudtryk lignede, at jeg havde fortalt hende, at jeg smører en blanding af saltsyre og beriget uran i mit fjæs - og hun forklarede, at body lotion skam var absolut no go i ansigtet.

Angst for mit ansigts overlevelse købte jeg deres billigste ansigtscreme til mænd til den nette pris af 2.199 kr per liter eller 10 gange så meget som deres body lotion.

Da jeg kom hjem, lavede jeg en hurtig Google-søgning, som umiddelbart gav ekspedienten ret i, at porrerne i huden er sartere i ansigtet og har godt af ‘mildere’ creme whatever that means.

Her er det så, at I kommer ind i billedet for en second opinion, kære skønhedseksperter:

Er det virkeligt nødvendigt at bruge cremer, der er så meget dyrere i ansiget - eller er det hele et creme-scam?

Og hvis det kræver en særlig creme til ansigtet, er der så ikke nogle billige alternativer, man kan få i DK?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/CoffeeKongJr at 2024-03-19 08:10:28+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

SerialSpice at 2024-03-19 10:51:32+00:00 ID: kvk74s7


Jeg er kvinde og bruger bare neutrale svanemærkede cremer til kroppen. Passer på ansigtet - mest fordi mine øjne kløer meget pga allergi. Er begyndt at smøre kokosolie i krydderen og omkring øjnene og det virker fint. Det er naturligt, billigt og uden tilsætningsstoffer. Køber øko kokosolie i det lokale supermarked.

Obs spis det ikke da kokosolie er mættet fedt og meget usundt ;-)

Edit: Jeg er +50 ;-)

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Mean_Excuse_5827 at 2024-03-19 12:40:34+00:00 ID: kvkjfvp


Til info så blokerer kokosolie porrer ('comedogenic'), hvis det fungerer for dig så alt vel, men det anbefales ikke i ansigtet

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Main_Factor_8206 at 2024-03-19 20:51:28+00:00 ID: kvmvjv1


Har det på præcis samme måde med kløende øjne og store røde plamager, medmindre jeg bruger Helo cremen fra Faaborg Pharma i ansigtet. Har endnu ikke fundet en ansigtscreme der kan slå den.