this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.

Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.

Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.

Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

No-Bad-5474 at 2024-03-19 07:26:58+00:00 ID: kvk9v1s


Føler med dig! Det er et super svært emne som også er super svært at gøre noget ved. Men jo mere vi snakker om det, og jo mere man “oplyser” folk omkring det, jo mere bliver det også accepteret. Jeg er selv på ressourceforløb med afklaring på fleks. Jeg er også single og bruger diverse apps. I starten løj jeg egentlig meget om hvad jeg lavede. Jeg fandt bare på et eller andet for ikke at skulle tabe ansigt eller forklarer mig og føle mig mere doven eller “taber”-agtig end de andre.. Men hvis jeg ikke engang selv kan stå op for hvad der skal ske, hvordan skal andre så kunne acceptere det? Jeg er begyndt at være ærlig omkring min situation, og til min store overraskelse får det ikke folk til at trække sig, tværtimod oplever jeg at folk er nysgerrige, fordi jeg også er en “frisk ung” pige der træner en del. Oplys folk, så de kan blive klogere på hvad tingene i virkeligheden er❤️