this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.

Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.

Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.

Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Swaqzz at 2024-03-19 05:58:22+00:00 ID: kvk7ot2


Skræmmende hvor meget jeg (M, 25) kan se mig selv i dine tanker. Jeg befinder mig i næsten samme situation, hvor jeg har fået tilbudt førtidspension. Et tilbud, som jeg så ikke har taget endnu, fordi jeg stadig holder fast i et spinkelt håb om en eller anden mulighed for en funktionel fremtid. (knokler mig selv igennem en universitetsuddannelse nu her) Jeg døjer både med mit fysiske og psykiske helbred, og har oplevet mange af de samme ting som du har i forhold til datinglivet, hvor det desværre ender med at blive lidt af en ''deal-breaker'' at man døjer med nogle ting og måske ikke ligefrem kommer til at være i stand til at arbejde.

Tror der ikke er andet for end bare at blive ved og ikke give op. Hold troen på at der er en derude der kan forstå og værdsætte din situation. Hvis du skal kæmpe dig igennem flere forskellige forhold som du troede kunne blive til noget, bare for i sidste ende at blive skuffet, er det helt klart det hele værd når du endelig finder den person, som forstår og kan overskue situationen, og hvor skuffelsen ikke forekommer. Måske er der et håb i at med alderen vil de folk du nu dater, have en større forståelse for det hele, når de (Må man antage) efterhånden har samlet lidt mere livserfaring sammen selv.

Jeg synes i hvert fald det lyder som om du sagtens kan byde på en masse ting som vil være givende i et forhold!