this post was submitted on 19 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Beauty-salonen

Jeg stod i den ulykkelige situation den anden dag, at jeg var løbet tør for creme. Jeg plejer at bruge en body lotion til både ansigt og de dele af kroppen, der lige trænger, ud fra logikken, at det hele jo sådan set er en del af min ‘body’…

Nå, jeg begav mig ned i Matas, hvor jeg befandt mig foran en væg udgjort af et inferno af stribede flasker og dåser og kunne ikke finde den, jeg plejede at bruge (der er en grund til, at zebraer bruger striber som camouflage, Matas!).

En flink ekspedient kom over og spurgte, hvad jeg ledte efter. Jeg forklarede, at jeg ledte efter en creme primært til ansigtet, men også krop - og at jeg plejede at bruge en body lotion.

Hendes ansigtsudtryk lignede, at jeg havde fortalt hende, at jeg smører en blanding af saltsyre og beriget uran i mit fjæs - og hun forklarede, at body lotion skam var absolut no go i ansigtet.

Angst for mit ansigts overlevelse købte jeg deres billigste ansigtscreme til mænd til den nette pris af 2.199 kr per liter eller 10 gange så meget som deres body lotion.

Da jeg kom hjem, lavede jeg en hurtig Google-søgning, som umiddelbart gav ekspedienten ret i, at porrerne i huden er sartere i ansigtet og har godt af ‘mildere’ creme whatever that means.

Her er det så, at I kommer ind i billedet for en second opinion, kære skønhedseksperter:

Er det virkeligt nødvendigt at bruge cremer, der er så meget dyrere i ansiget - eller er det hele et creme-scam?

Og hvis det kræver en særlig creme til ansigtet, er der så ikke nogle billige alternativer, man kan få i DK?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/CoffeeKongJr at 2024-03-19 08:10:28+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Adorable_Challenge37 at 2024-03-19 08:38:09+00:00 ID: kvjw44i


Jeg siger ikke at alt det du har skrevet her er forkert. Jeg skulle mene den største forskel fra dengang det var før til nu er vores hyppige bade med varmt, rent vand.

Paradoksalt nok udtørrer vand huden og huden er (som du skrev) fantastisk til at regulere sig selv... Den overkompenserer bare lidt med produktionen af fedt, fordi vi hele tiden vasker den.

Desværre kan huden nok tage en del skade af dårligt arbejdsmiljø eller luftkvalitet (særligt i storbyerne) og man skal nok (desværre) vaske det værste af ansigtet jævnligt.

Jeg tror the way to go er at begrænse brugen af sæbe og hvis man kan, bør man bruge køligt vand og bade når det er nødvendigt...

Jeg går forrest og tager bade for tit i for varmt vand, fordi jeg er en mand af vane der ikke gider lugte af sved og jeg er en pivskid overfor koldt vand...

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

ramonagracelofton at 2024-03-19 08:40:41+00:00 ID: kvjwats


Jeg argumenterer ikke for, at man skal behandle sin hud i smadder. Men SPF - og medfølgende rens, fordi SPF uanset format tilstopper huden pga. kemiske/fysiske filtre - og fugt fordi rens, er en god idé for alle. Primært fordi, at SPF beskytter mod cancer, karsprængninger, melasma og alting andet som hverken er sundt for os eller ser pænt ud.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Adorable_Challenge37 at 2024-03-19 08:47:24+00:00 ID: kvjwsrd


Du må lige hjælpe mig, hvad er SPF og medfølende rens?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

ramonagracelofton at 2024-03-19 08:57:35+00:00 ID: kvjxkqa


SPF er solcreme. Det er ligegyldigt hvad man kan få af smarte solcremer, så længe der er et solidt filter i og helst 50+. De helt billige solcremer er fine, så længe de er allergimærkede og så længe, du ikke bruger dem efter de har været åbne mere end et år - fordi filtrene faktisk forsvinder ved iltning over lang tid. To finger-længder solcreme klappes på ansigtshuden og så er man good to go for dagen. Om aftenen renser man den af enten i badet som det sidste (efter man har vasket hår og what not) eller ved håndvasken. Tricket er, at man skal have en te-ske-fuld rens på våd hud og så kører man den ind med alle fingrene og skummer den op. Dette gør man et minuts tid. Så skyller du af og gør det igen - og done. Dobbeltrens, som det hedder, fjerner SPF som er det sværeste at få af huden. Jeg ville også argumentere for en fugtserum bagefter, fordi huden er strippet for al skidt og fedt. Så minimums-rutinen er; SPF morgen, rens x2 om aftenen og så en fugtserum. Af billig og god rens kan jeg anbefale https://lyko.com/da/cerave/cerave-hydrating-foaming-oil-cleanser-473-ml?gad_source=1&gclid=CjwKCAjw7-SvBhB6EiwAwYdCAbwOW9nVs5yHE82N0z-vx7ZU66LnE8HXZVtqSJGXPCOCfKsODTkO4RoCHpgQAvD_BwE hvor du får ca. en halv liter til knap 90 kroner.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Adorable_Challenge37 at 2024-03-19 09:07:16+00:00 ID: kvjyazk


Men... Bruger du solcreme året rundt?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

ramonagracelofton at 2024-03-19 09:12:36+00:00 ID: kvjypk3


Ja, om der så er snestorm udenfor og jeg kun sidder indenfor og glor ind i brændeovnen. Det er en sær dansk misforståelse, at solcreme er til for at undgå solen kun. Det er data, fra en tid hvor vi ikke var særligt kloge på forurening og stråling, og vi lærte at bruge solcreme for at undgå forbrændinger. Sandheden er, at der opstår stor skade før forbrændingen sker - hudens forbrænding, solskoldningen, er et værn mod skade udefra som huden laver for at passe på os. Det står dig frit for kun at klaske en håndfuld solcreme i ansigtet når der er høj sommer og du skal på stranden, men Google det endelig, spørg en hudlæge, din kæreste, en kosmetolog - eller bare en amerikaner, der er vant til store klimaforskelle i landet og derfor altid bruger solcreme. Solcreme er et filter mod enhver skadelig påvirkning og forhindrer at du udvikler cancer, karsprænginger, melasma og andre ting som over tid kan udvikle sig til risikoer for dit helbred og derudover ser ikke specielt kønne ud. Kvinder har sartere hud end mænd, så mange mænd kan trække den meget længe før deres hud bliver slidt at se på, men skaden sker over mange år. Man vælger heldigvis helt selv. Jeg bruger en solcreme, der også fugter, og to dutter af den hver morgen året rundt er simpelthen ikke noget, der kræver en stor indsats. Til gengæld har jeg virkelig flot hud og ingen pletter eller sprængninger.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Adorable_Challenge37 at 2024-03-19 10:28:37+00:00 ID: kvk50on


Jeg er desværre hverken kemiker eller læge, men det lyder som om du pakker dig ind i kemi hver dag for at undgå ret naturlig stråling, som på mange, mange dage om året i DK ikke er højt på UV...

Jeg er 100% enig I at næsten alle danskere bruger for lidt solcreme når solen skinner og UV-indekset er højt.

Hvis man pakker sig meget ind, mangler man så ikke sollys?! Er der ikke noget om sol og D-vitaminer?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

ramonagracelofton at 2024-03-19 10:44:54+00:00 ID: kvk6i7z


UV-indekset er ikke eneste grund til at bruge solcreme - som jeg beskriver. Men det har du formodentligt læst, så ingen grund til gentagelse.

Jeg mangler ikke sollys. Jeg får sollys hver eneste dag, for jeg går til og fra arbejde, hvor der er 40 minutters gåtur hver vej. Man kan sagten sfå sollys uden at blive forbrændt. SPF lukker ikke al sollys UDE - men holder farlig stråling ude og der er forskel. Jeg ved, at min D-vitamin ligger fint, fordi jeg som hjertepatient får målt alle tal, vitaminer m.m. hvert halve år - og jeg tager ikke tilskud. Til gengæld spiser jeg hver dag æg, rå æggeblomme i grød, og rå æggeblomme er noget af det eneste, der indeholder høj dosis af D-vitamin. Jeg ville dog have det fint med at spise et tilskud af D-vitamin om nødvendigt, da det er langt sundere end at få skader som f.eks. cancer. Husk på, at vi i dag lever meget længere end før, så vores kroppe skal holde til belastninger meget længe og derfor er forekomsten af f.eks. cancer-udviklinger større, idet kroppen eksponeres for skadelige påvirkninger meget længere tid end førhen.