Ematson at 2024-03-19 05:32:27+00:00 ID: kvjj9b9

Jeg læste dit indslag for nogle timer siden og kunne simpelthen ikke få mig selv til at svare. Jeg oplevede nøjagtigt det samme i min barndom, bortset fra det var min far.

Hvad jeg ville ønske jeg havde gjort tidligere:

• Tage kontakt til kommunen og forklare dem hele situationen. Det kan virke super grænseoverskridende og det er det 100%, men det er nødvendigt og absolut noget du SKAL gøre for dig selv. Du er det værd, du er nød til at fortælle din historie da ingen andre gør det for dig. De vil helt sikkert hjælpe dig videre på rette vej så længe du fortæller HELT præcist hvordan det foregår derhjemme. Jeg lider af en ængstelig-evasiv personlighedsforstyrrelse og det har gjort det svært for mig at fortælle kommunen hvordan jeg egentligt har og havde det, også selvom jeg har haft den bedste sagsbehandler jeg nogensinde kunne ønske mig, hindrede det mig i lang tid, fordi jeg ikke kunne få mig selv til at fortælle hvad der EGENTLIG foregik i vores hjem. SNAK MED KOMMUNEN ÆRLIGT OG KOMPLET.
• Dokumenter hvad der sker imod dig. Overgreb af diverse arter, kæmpe reaktioner for ingenting, forklaringer fra dit synspunkt over hvad der foregår i hjemmet. Desværre er at 'gå på æggeskaller' en meget naturlig måde at ende med en personlighedsforstyrrelse ud fra hvad jeg har forstået. Det kan ofte hjælpe at have en type af dagbog at skrive overgreb ned i.
• Kontakt din læge - jeg har 'desværre' været nødsaget til at skulle til psykiatrien for udredning af personlighedsforstyrrelser pga hændelser i barndommen. Det virker igen grænseoverskridende men jeg lover at de mennesker virkelig er der for dig, både lægen og hvis du muligvis du skal til psykiatrien, og vil dig det bedste. Bedste oplevelse i mit liv er at kunne få denne forståelse og forklaring fra tredjeparter til at få sat ord på mine egne tanker og forståelser. Det kan ikke undervurderes, der skal ord på de ting du har oplevet, det hjælper med at få dem bearbejdet, få de rette ord og følelser sat på og få dig på rette vej i livet.
• Hvis du har nuværende eller fremtidige kammerater og venner, så sørg for guds skyld at holde fast i de gode. Du vil sagtens kunne genkende folk der vil dig det bedste og folk der overfladisk ikke har lyst eller kan holde til mere ud fra korte udtalelser omkring din barndom. Det var værtfald sådan det skete for mig. Nogle er bare ikke klare til at tage imod den mængde lort der kommer med sådan en barndom og det er okay. Der er ingen grund til at 'gemme' hvad der er sket imod dig.
• Uanset hvad du gør, så husk at du ALDRIG har gjort noget der fortjener denne adfærd. Du er uskyldig, der er fucking INGENTING der fortjener den adfærd din mor viser dig. Hun er desværre ikke i godt mentalt helbred, men det kan du IKKE tage dig af. Du er nødt til at beskytte dig selv og sørge for at du kommer ovenpå nu. Du SKAL tænkte på dig selv. Der er ikke noget at kommet efter.