Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.
Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.
Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.
Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.
SirligtSyrligt at 2024-03-18 20:56:41+00:00 ID:
kvjjkmhIdioter findes allevegne - synd at du rendte på en tåbe! Det var nok det sidste du havde brug for lige dér. Så kæmpe krammer herfra.
Du skriver at du prøver at gøre mange ting rigtigt. Det læser jeg som om at du tager vare på dit helbred, træner og på den måde holder din angst i skak. Det er godt. Men en psykoterapeut ville studse over den sætning. Prøver at gøre mange ting rigtigt. Hvis du ikke gør noget, er det - eller du - så forkert? Noget i din tekst får mig til at tænke på at du lyder som en ekstremt klog og ressourcestærkt person, men at du også kæmper meget med en helt forkert selvforståelse. Det kan komme af rigtig mange ting, både et barsk forløb i jobcentermøllen og en dårlig relation, og måske traumer fra tidligere. Men sæt nu hvis du ikke behøver at optimere dig selv? Sæt nu, du er lige præcis som du skal være, lige præcis som du er det?
Mange mennesker kæmper med præcis sammen følelse som du, og det er helt forfærdeligt. Du er vigtig, og du er lige præcis hvor du skal være.
Hvis jeg var dig, ville jeg læse Persille Ingerslevs bog, den handler om hendes forløb der måske minder om dit. Hun har en guddommelig måde at skrive på og får i sin bog virkelig sat de negative konnotationer til overførselsindkomster til vægs.
For at gentage min pointe: Du kan ikke gøre livet forkert, eller din måde at være på forkert. Du trænger til lys, forår, nærhed og at blive set som den du er, med alle de facetter du indebærer. Læs den bog og ring til en psykoterapeut, hvis du ikke tror på mig. Dit indtægtsgrundlag har intet med dig din person at gøre og du kan ikke optimere dit selv på en sund måde, så det passer ned i en kasse (det bør du i alt fald ikke). Et sted du virkelig kunne gøre en forskel for andre, var ved at bruge din skarpe pen, og gøre andre i samme båd på at arbejdet ikke består i at prøve at fitte ind i en smal kasse - det er meget sundere at definere sin egen. Du skriver på intet tidspunkt hvad DU har brug for. Og ved du hvad: Det tror jeg du skal øve dig i ❤️🥰