this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.

Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.

Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.

Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Trif4 at 2024-03-18 16:59:57+00:00 ID: kvg85s9


Helt enig. Jeg er ikke førtidspensionist, men jeg har selv været i et dybt hul, hvor jeg følte mig lidt håbløs, fordi jeg tilbragte stort set al min tid i sengen. Pga. mit helbred var mit sociale liv praktisk talt online, meget af det i gamingfællesskaber ligesom dig. Tit tænkte jeg, at man altså ikke finder nogen på den måde, og jeg følte mig presset til at lægge det fra mig og komme ud i verden og prøve at passe ind.

Men når jeg ser tilbage, så er det selvfølgelig helt logisk at jeg fandt min drømmepige online. For mig er det enormt vigtigt at dele interesser med min partner, så derfor var et gamingfællesskab det helt rette sted at være. Jeg var der ikke decideret for at finde nogen som sådan; vi mødtes bare helt organisk og blev gode venner, og så kærester.

Om det er det rigtige for alle kan jeg ikke sige, men for mig giver det klart mening at bygge naturlige forhold til mennesker dér hvor man selv trives, frem for eksplicit at lede efter kærlighed på datingsider.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

91Niki at 2024-03-18 17:23:38+00:00 ID: kvgcby4


Yep, det er på helt samme måde min kæreste og jeg fik forhold til hinanden. Både ham og jeg var ikke på udkig, og det skete helt naturligt, fra venner til kærester.

Det et vist heller ikke helt unormalt at gamere har lidt med i bagagen på den ene eller anden måde, og bruger spillene til at komme væk fra hverdagen 😅 Så mange af os har oftes en forståelse når det kommer til udfordringer. Har hvertfald aldrig følt mig forkert eller fordømt blandt gaming communities.