WolfeTones123 at 2024-03-18 14:28:03+00:00 ID: kvfi8oq

Og se det er der jeg bliver træt, for straks trækker man det mest ekstreme eksempel for at få ret i sin holdning. At sammenligne kvinder i Iran, med velfærds danskere der sidder på asfalten, er decideret hånligt.

Jeg har jo også lige sammenlignet det i modsatte retning med højrenationale ekstremister, og så bliver velfærdsdanskerne på asfalten jo pludselig ret harmløse. Pointen er den samme.

Jeg kan jo også trække den ekstremt og sige, at hvad så hvis ham gutten bare havde kørt hende over? "Hr. Dommer, det var civil ulydighed. Jeg protesterede over deres protest". Det nytter ikke noget med de der argumenter, hold det nu inde for hvor vi nu engang befinder os og situationen.

Øh altså ja? Det kunne du også gøre i forvejen.

Problemet er civil ulydighed, fra disse grupper, altid bliver det første kort der trækkes fra bunken. De siger altid det samme, de følte de ikke havde andre muligheder, de kan ikke sove, osv. osv. Men hvad har de ellers forsøgt? Som regel intet. Hvis du endelig skal skabe støj, som kom dog med noget substans jeg kan forholde mig til. Ellers ender det ud i det samme altid, råben og tilsvining (fra begge sider, ingen er bedre end andre der..). Og det synes jeg er en skam, fordi det rykker ikke en skid.

Det her passer jo bare ikke. Man har forsøgt at råbe folk og folkestyret op i mange år gennem de etablerede kanaler.

Selvfølgelig kan man da være uenig i et demokrati, og ja, vil altid være uretfærdighed. Men når man vælger at træde uden for de spilleregler vi har aftalt, er det også kun fair at forvente hammeren falder.

Ja, civil ulydighed er jo civil ulydighed, fordi det er ulovligt.