this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.

Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.

Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.

Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.

(page 4) 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

manrata at 2024-03-18 17:55:20+00:00 ID: kvgjg4c


Mit bedste råd ville nok være at være helt åbent omkring det på forhånd i dating app’en, du får nok færre matches, men dem du får vil ikke holde det i mod dig og give dig en dårlig oplevelse.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

partybladder at 2024-03-18 18:05:37+00:00 ID: kvgldml


Du får finde nogle sidehustles der giver ekstra penge eller viser at du har ambitioner til trods for dit reducerede functionsniveau

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Pandachoko at 2024-03-18 18:03:17+00:00 ID: kvgl468


En dating coach jeg følger fra USA (Susan Winters), forstår godt hendes klienter at de giver op med moderne dating generelt, fordi det hele har ændret sig dramatisk de sidste par år på en anden måde end hvad vi er vandt til.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

SilveredUndead at 2024-03-18 18:34:04+00:00 ID: kvgow6y


Man kan stadig godt date uden apps. Jeg vil bare lige sige det højt, for det er altså vigtigt at påpege at virkeligheden kan være noget nemmere at navigere end online/apps. Færre muligheder, men det giver noget andet at du ikke bare scroller igennem uendelige mængder af fremmede, som du ikke kan få en ordentligt følelse for.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Seaf1 at 2024-03-18 17:08:05+00:00 ID: kvgbo2n


Jeg gætter på at hun er misundelig på den frihed du har i kraft af at du ik bruger 37 timer på at passe et arbejde. Vi er sikkert mange der har fordomme om de borgere der har en førtidspension. Jeg tror jeg har mange fordomme, så jeg ville nok ha godt af at møde en som dig. Selvfølgelig kan du finde en dejlig partner derude. En der ser dig for den du er, og alt det du har at byde på. Og nej, du skal ik lade dig nøje.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Unusual-Ebb6817 at 2024-03-18 17:20:51+00:00 ID: kvgi0uf


Det virker underligt at kalde dig samfundstaber og samtidigt være misundelig på dig 🙃

Anyway, det er ganske rigtigt, at du ikke kan arbejde, og derved bidrage til samfundet, men kan man gøre andre ting?

Lave lidt frivilligt arbejde, læse op på noget, dyrke en hobby? Der kan selvfølgelig være begrænsninger sat af enten kommunen eller dig selv ift. hvad du må/kan klare, men livet er jo ikke ovre bare fordi du er førtidspensioneret. Jeg tænker, at du vil få det bedre, hvis du finder mening i tilværelsen. Jeg mødte engang en førtidspensionist, som var i 30'erne, der tog nogle HF-kurser på VUC, da hun kedede sig. Fordelen for hende var jo, at hun ikke var afhængig af SU, så hun kunne gøre det i sit eget tempo (selvom hun selvfølgelig skulle betale for kursets pris som enkeltfag).

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Omaestre at 2024-03-18 17:48:08+00:00 ID: kvgiud5


Nu spørger jeg måske dumt, men hvad med en eller anden form for frivilligt arbejde?

Et eller andet der viser at trods din diagnose er engageret i samfundet.

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Known_Business_1002 at 2024-03-18 14:35:48+00:00 ID: kvgbb4h


Er det du siger at kvinder fravælger dig fordi du er lavstatus som førtidspensionist? Det kan da ikke passe at kvinder er så overfladiske at de kun går op i status!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

ilikeirony at 2024-03-18 17:16:15+00:00 ID: kvgbu0h


Du lyder jo sympatisk og jeg håber virkeligt alt godt for dig. Men jeg må indrømme, at jeg personligt ser førtidspension som en dealbreaker, for venskab og mere end det. Dit liv er så langt fra mit -- og så langt fra min værdier -- at det aldrig ville virke. Sådan tror jeg mange har det.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

OkNeedleworker8930 at 2024-03-18 16:20:37+00:00 ID: kvg9kv2


Jeg kan fortælle dig så meget, selv som en konventionel attraktiv fyr, som faktisk gør noget ud af sit fitness liv, har haft adskillige jobstillinger under sig og er nu på uddannelse til, hvad der skal blive til et permanent og meget velbetalt job, så står jeg sgu ikke i en meget bedre situation end dig.

Heller ikke på datingapps.

Dating er bare svært denne disse dage, både for mænd og kvinder. Vi mænd lider under de få mænd som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og kvinder er nød til at passe på sig selv, fordi de mænd de risikere at møde kender de jo reelt ikke, og det kan føre til en masse problemer for dem.

Det er hvad det er.

Med det sagt, det er aldrig umuligt, heller ikke hvis du er på førtidspension. Det mindsker dog selvfølgelig sandsynligheden, det kan vi alle ligeså godt være ærlige om. Hold hagen højt.

Det eneste jeg kan sige, at du kan trøste dig med at dating bare er lort i dag.

Personligt hygger jeg mig meget med at komme ud og få en øl én gang hver anden uge, og så ellers gaming når jeg ikke laver andre vigtige ting.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Affectionate_Act7962 at 2024-03-18 17:19:56+00:00 ID: kvggq48


Jeg ville gerne være i din situation og have penge nok til at føle mig sikker. Det andet giver også usikkerhed i datinglivet.

Kan dog godt forstå din situation.

Det er godt du træner.

Du bør se det her som en stor gave, du har tid og mulighed for at læse bøger, for at lave projekter, bygge, male, spille musik.

Du kan være frivillig, gå til sport, være i naturen. Tag nogle enkeltfag på uni gennem åbent universitet.

Det kan godt være du ikke har så mange penge, men du kan sagtens blive et spændende menneske. Jeg er lidt misundelig på dig faktisk. Men jeg er også på dagpenge og det er jo lidt det samme.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Whenthewindcrosses at 2024-03-18 19:03:22+00:00 ID: kvgzz6y


Synes, at der er mange i kommentarfeltet, der er uforstående over for, hvor anderledes dating er for mænd sammenlignet med kvinder.

Der en del kvindelige førtidspensionister, som har fundet kærligheden, beskrevet i kommentarfeltet, hvilket er godt.

Men de fleste mænd er fuldstændige ligeglade med kvinders beskæftigelse, når de skal vælge en partner, hvilket ikke gør sig gældende for kvinders selektion.

Inden for hvad der er muligt for dig, vil jeg nok anbefale, at du gør noget, der giver en følelse af, at du "beskæftiger dig med noget".

For eksempel har du en gymnasial uddannelse? Hvis ikke, så prøv en HF. Eller eventuelt kig mod en bachelor. Ved ikke, hvad du kan holde til.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Bemused_Stare at 2024-03-18 16:13:03+00:00 ID: kvgqm9z


Jeg er lidt i en omvendt situation af dig. Jeg var rask, blev gift og bukkede herefter under for en depression. Jeg skal snart til at tage hul på 2. År i behandling, og det er stadigvæk ikke gået væk. I mellemtiden er min partner ved at runde sit speciale af (vi blev gift efter gym), og jeg har prøvet mig frem med forskellige uddannelser.

Nåh. I min isolation fra det såkaldte hamsterhjul, er jeg blevet klogere på livet. Jeg har fået større respekt og forståelse for, at alle har noget, de kæmper med. Ingen vil som udgangspunkt "lave ingenting og fede den af", for vi kræver stimulering for at have det godt. Vi har bare forskellige ressourcer til rådighed, og fuldtids-stimulering for én person vil ikke svare til den næste persons definition af samme ting.

Din tidligere partner-to-be har formentlig været frustreret over, at hun ikke havde fået set sig omkring og mærket efter, hvad hun ville med sig selv. Det gik så ud over dig, som har lidt mere tjek på tilværelsen. Men den del er du sikkert allerede klar over. Det er de færreste 20-årige, der er kommet til det niveau af overvejelser og anerkendelse, som du har gjort dig. Som resultat vil du sandsynligvis opleve en del afvisning, men det ikke er din skyld. Du er bare forud på den front.

Mit bedste bud på at finde din person vil være at opsøge din hobby udenfor hjemmet. Der er ingen grund til ikke at hygge sig, mens man leder. Datingapps har en hvis form for forventning tilknyttet, og forventninger kan nemt gøre én snæversynet, specielt hvis man føler, at man har travlt i livet. Jeg indrømmer også blankt, at jeg har en fordom om, at de mere firkantede/livs-skabelons-entusiaster er mere tilbøjelige til at benytte datingapps.

Jeg har været heldig. Jeg fandt en person, der fokuserer på sit eget liv i sådan en grad, at mange kulturelle ting falder for døve ører, og som resultat har han ikke nogen standard for, hvordan andres liv bør se ud. Jeg håber, du også vil opleve denne gave i den nærmeste fremtid - for ja, der er i allerhøjeste grad håb, når man lyder til at være en catch som dig. :)

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Pristine-Gas-5275 at 2024-03-18 19:00:06+00:00 ID: kvgxot0


Jeg tror egentlig ikke at det at du går hjemme er problemet. Til gengæld er din indtægt ikke specielt høj, hvilket vil kræve meget af en eventuel partner - især hvis man ønsker at købe hus, som jo bare er blevet sværere end hvad det hidtil har været.

Når det så er sagt, så skal du jo nok finde den rette. Hvis det er et problem for hende, så var det jo bare ikke hende du skulle være sammen med.

Og i øvrigt: når du kommer i et forhold, så sørg for at være den der ordner de kedelige, huslige gøremål. Hvis du kan træne går jeg også ud fra at du kan svinge en støvsuger og ordne noget tøj. Det tror jeg vil komme de fleste konflikter til livs. Hilsen en der er vokset op med en mor på førtidspension der ikke rørte en finger, imens min far knoklede på arbejdet

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

cortnum at 2024-03-18 18:59:14+00:00 ID: kvgwncl


Jeg kom bare for at sige:

Du er god nok som du er. Prøv at lade være med at tage det personligt når folk siger sådanne ting, det er for det meste en reflektion af deres egen angst og usikkerheder.

Det er for det meste meget overfladisk på dating apps, og rigtig mange danskere går også meget op i ting som arbejde. Det fylder rigtig meget i den danske kultur. Jeg har tit kunne finde meget mere åbne og open minded personer i diverse internationale netværk. Fx i lidt større byer bliver der tit arrangeret spil aftener og alt muligt andet, så man kan lære nye folk at kende. Det kan være du kan finde en Facebook gruppe og få nye bekendtskaber den vej. Det hjalp mig meget da jeg flyttede til en ny by og ikke mødte mange nye mennesker fordi jeg arbejdede hjemmefra.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Fixthemix at 2024-03-18 19:02:23+00:00 ID: kvgtkc3


Put det i din dating profil at du er førtidspensionist. Så har de accepteret din arbejds situation før du skriver med dem.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

snabelskoen at 2024-03-18 18:43:47+00:00 ID: kvgteof


Bro ikke være nede over det. Det er det samme med mig, jeg arbejder bare i hjemmeplejen i stedet.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

olBandelero at 2024-03-18 18:44:57+00:00 ID: kvgu5f2


Tjek de forskellige socialtilbud for personer med psykisk sårbarhed ud. I København ligger Otillia og Pinta, håber der er lignende steder i resten af landet. Find din egen flok, altså et fællesskab hvor du mødes med “ligesindede”.

Dit “situationsship” skal du bare glemme. I din situation har du brug for ordentlige mennesker omkring dig. Folk med empati, indsigt og omsorg.

Uden at vide det, så tænker jeg at førtidspensionister er dem der lever nogle af de sværeste liv, her i nationen. Du er en vinder, bare du klarer den tilværelse. Udover dine sårbarheder, må et liv på sidelinjen yderligere være en mental belastning, og ja - du eksemplificerer jo tydeligt at danskerne ikke har den bedste kultur når det kommer til psykisk sygdom: uvidenhed, fordomme og manglende medfølelse florerer frit… Heldigvis er det ikke alle, hvilket jo ses tydeligt i denne tråd, men vær varsom med hvem du eksponerer dig selv overfor - mange danskere er desværre så usympatiske.

Jeg synes det er mega flot, at du stadig søger kærligheden. Det må betyde at du har styr på det grundliggende, godt klaret min ven!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

PseudoY at 2024-03-18 16:36:41+00:00 ID: kvgqtrd


Jeg ville have det meget svært ved at have en partner på førtidspension, imens jeg arbejder halvdelen af min vågne tid væk. Jeg tror mange, der ikke selv er på offentlig ydelse, der ville have det på samme måde.

Som jeg ser det har du to muligheder:

1: Find et partner, der også er på førtidspension eller lignende.

2: The way of the househusband.

load more comments (1 replies)
load more comments
view more: ‹ prev next ›