this post was submitted on 16 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Forleden aften var jeg så uheldig/talentløs at styrte på min cykel ved vejarbejdet på Nørreport Station, og jeg har brug for at dele oplevelsen med jer.

Pros:

  • Hold kæft hvor er Generation Z en flok gutterpersoner, sådan generelt. Intet mindre end 3 unge mennesker stoppede op og ringede efter en ambulance, og ventede sammen med mig indtil den kom, selv om jeg virkelig forsøgte at overbevise dem om at det "ikke var så slemt", indimellem mine smertensskrig. I er nogle ordentlige chefer, hele bundtet! Tak!
  • Hold kæft hvor er jeg imponeret over hver eneste person, der tog imod mig på Rigshospitalet. Selv midt på natten var de helt utroligt flinke og forstående. Både lægen og hver eneste sygeplejerske var super gode til at berolige og give information, og jeg følte mig virkelig godt behandlet. Det er helt vildt at udvise sådan et overskud, med den løn og de forhold, de arbejder under. Tak!
    • Også selv om idioten her selvfølgelig var for cool til at bruge cykelhjelm. Hvis det var mig, der skulle behandle alle dem, hvor det var gået virkelig galt, ville jeg have rigtig svært ved ikke at være bare en lille smule dømmende over for dem, der bare var heldige og helt tilfældigt ikke slog hovedet.
  • Jeg blev lynhurtigt sendt til undersøgelse og røntgen. Resultaterne kom 15 minutter (!!) senere, og gudskelov var ingenting brækket. Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at enhver idiot kan komme ind og blive undersøgt med topmoderne udstyr med utroligt kort varsel, og tilmed få resultaterne (og dermed sindsroen) så hurtigt. Jeg ved godt, at det ikke altid kan gå så hurtigt, men det gjorde det altså for mig.
  • Ambulancefyrene 😏 Så har jeg ikke sagt for meget...

Cons

  • Det gjorde pænt fucking sindssygt ondt, og kan nok ikke helt gå i et par dage. Det vil jeg nok vurdere som værende det primære minus ved oplevelsen...

Konklusion

Hvis det ikke havde været for det ene lillebitte aber-dabei ovenfor, så må jeg helt ærligt indrømme, at jeg kommer ud af denne oplevelse med en helt ny værdsættelse for alle de mennesker, der går og holder os allesammen sunde og raske, uanset hvem vi er, og hvor åndssvagt, vi opfører os. I er simpelthen så fantastiske, og jeg synes, at I skulle have det firdobbelte i løn og en ugentlig fodmassage og et kys på kinden. For helvede hvor er I nice!

Og til alle andre: BRUG CYKELHJELM! OGSÅ NÅR DET ER KOLDT!

Det var bare det, kys herfra 💖


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/speltmord at 2024-03-16 08:44:15+00:00.

(page 2) 7 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

SpongyBob1900 at 2024-03-16 18:55:17+00:00 ID: kv6stac


En af mine tidligere kollegaers kone cyklede uden hjelm. Hun var desværre så uheldig, at få lukket en bildør op i cyklen, mens hun kom kørende forbi en række af biler. Hun falder uheldigt og kan ikke nå at tage fra med hænderne. Hun landede på hovedet og blev desværre lam fra nakken og ned. Hele deres liv ændrede sig og alle deres fremtidsplaner skrottet. Han blev en anden efter det.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Lumberfox at 2024-03-16 20:45:09+00:00 ID: kv7fbj9


Vores beredskab i Danmark spiller bare 100%! Hvis ambulancen er tilkaldt er du i sikre hænder. Det halter dog lidt efter med skadestuen. Sidst jeg var forbi (med blodigt opkast), fik jeg at vide at jeg kumme forvente at vente 13-15 timer på at blive tilset. Så den søde sygeplejerske anbefalede mig faktisk at tage hjem, og så ringe 112 hvis det blev værre. Det gjorde det heldigvis ikke.

Tak for din anmeldelse. Og enig i at vores Z’ere er boss!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

NorseShieldmaiden at 2024-03-16 18:55:17+00:00 ID: kv906xp


Mine skattepenge er nogle at de bedste penge jeg bruger og din historie bekræfter det bare. Håber det gær mindre ondt snart.

Hvis du har problemer med at motivere dig til at bruge cykelhjelm når det er koldt så anbefaler jeg vinterhjelm. Jeg har en med indebyggede ørevarmere og visir (perfekt når man lige har taget mascara på og så regner det), og så har den rødt lys i nakken så man er endnu mere synlig i mørket. Jeg elsker min vinterhjelm.

load more comments
view more: ‹ prev next ›