Engelsk, naturligvis. Derudover forstår jeg så nogenlunde svensk og norsk hvis de taler langsomt, og har ingen problemer med at læse det. Med 3 års tysk i folkeskolen kan jeg også godt læse det og forstå nok til at fatte meningen, og vil også godt kunne begå mig på en restaurant (man skal trods alt bare sige "einmal Schweinshaxe und ein große Bier, bitte"). Mit franske ordforråd begrænser sig til at jeg kan sige "lort"...

Kan lidt tysk og skandinavisk som flere andre herinde 🙂

Havde en forkærlighed for japansk populærkultur, så det kan jeg gebrokkent samtale i til husbehov.

Og takket være Duolingo og Folkeuniversitetet, hænger der også et par ord ved på ukrainsk, kinesisk og finsk (perkele).

Det kan være en fornøjelse at dykke ned i andres sprog.* Under en tur til Sydafrika lykkedes det at lære at sige lidt på "Tsonga". Rengøringspersonalet fik en hilsen med "Goddag min ven!", og på et børnehjem kunne vi tælle sammen til 10.

Det brød virkelig nogle barrierer og noget is. Folk blev forbavsede, grinte og åbnede op, og stemningen blev en helt anden.

*Sjovt nok har grammatikken aldrig sagt mig noget på andre sprog end dansk, engelsk og japansk. Jeg vil give en papand for, hvilket køn "lokum" er, bare vi kan kommunikere.

Jeg kan engelsk som andre men også det lidt eksotiske slovensk da jeg boede der i en længere periode og jeg kan forstå kroatisk, da jeg også var lidt der.

Jeg ønsker at blive bedre til kroatisk

Selvfølgelig engelsk. Desuden havde jeg fransk i folkeskolen og latin og spansk og mere fransk i gymnasiet.

Så engelsk.

Samtaler på højere filosofiske niveauer kan jeg kun på engelsk og dansk, men jeg kan læse og forstå fransk og italiensk rimelig godt, og sige nogle simple ting. Tysk kan jeg af en eller anden grund, uden at have haft det i skolen, forstå og tale på yderst gebrokken og hjælpeløs vis, nok til at kunne gebærde sig nogenlunde, hvis jeg beder folk om at tale langsomt, og bære over med mig (:

Fransk havde jeg i folkeskolen og i gymnasiet, italiensk er selvstuderet.

Engelsk på modermålsniveau, men det er også det eneste andet sprog, jeg taler bare nogenlunde flydende. Jeg forstår de to andre skandinaviske fint, er okay til tysk og hollandsk, kan bestille kylling på fransk. Eller måske lidt mere end det; jeg kan også svinge mig op til en fisk eller to, men så er det også det.

Engelsk, klart nok.

Jeg havde 3 års tysk i folkeskolen. Min tysklærer var den sureste lærer jeg nogensinde har haft. Fatter ikke at man bliver lærer når man tydeligvis hader børn. Så det fik jeg ikke synderligt meget ud af.

Jeg havde samtidig 3 år med fransk med den bedste fremmedsproglærer jeg har haft, en ældre herre fra Paris som bare var super hyggelig. Jeg kan forstå lidt fransk hvis det går langsomt eller som tekst. Jeg elsker fransk, det er et så pænt og raffineret sprog. Jeg er lidt ked af at jeg aldrig fik brugt det mere for jeg har glemt det meste af det men oh well.

Jeg havde så 3 års spansk i gymnasiet med 3 forskellige lærere, et for hvert år. Det gik mildt sagt ikke særlig godt og vi var utrolig heldige da vi ikke trak det til eksamen. Jeg blandede også konstant det franske og det spanske. Jeg kan ikke fordrage spansk (sådan som sprog, folket og landet har jeg ikke noget imod).

Sååå... Bortset fra fransk har jeg ikke haft super gode oplevelser med fremmedsprog. Jeg endte med at lære en masse programmeringssprog på universitetet i stedet 😛

Engelsk på modersmålsniveau, fransk og tysk nok på almindeligt samtaleniveau...

Engelsk, tysk, svensk, norsk, en smule spansk til husbehov og så er jeg igang med koreansk