Drinking_Ostrich (OP) at 2024-02-12 16:23:43+00:00 ID: kq3kpfd

Det er ikke mange der har lært de samme sprog som mig, (virkelig ikke)så vil ikke afsløre mig selv der, men det har været et latinsk sprog.

Min oplevelse om at lære det, foregik sådan jeg vi var på MTC (Missionary training center), hvor man har et distrikt (en gruppe på 10-15 stykker) og i skal lære det samme sprog. Det sprog vi skulle lære var vores underviseres modersmål, og de snakkede generelt ikke engelsk. Så jeg sad sammen med en flok amerikanere og en englænder, og hørte på hvad vi ville kalde "volapyk" på godt dansk, den første dag. Vi havde dog fået tildelt nogle bøger hvor der også var tekst på engelsk og sætninger man kunne øve sig på, bøjninger af ord og sådan.

Sådan foregik det i 3 uger, og efter tre uger trænede man undervisning hos dem der inviterer dig hjem. Altså, vores undervisere og os, lavede skuespil, hvor vi kunne træne vores sætninger og udtale. Det var rimelig sjovt, for nogle gange kunne de finde på bare at plapre løs, og så sidder du der og bare kigger og tænker "shit".

Man lærer meget det basale på de hurtige og intense sprog forløb. Det er meget effektivt og hårdt, men jeg kunne faktisk godt lide det, selvom jeg ikke følte jeg kunne noget som helst bagefter. Men det lærte man længere hen ad vejen, jo mere du interagerer med befolkningen. Når du kommer ud, kan du kun bøjninger nogle få sætninger, et lille ordforråd, og lidt udtale med en accent, hvor alt bliver bedre efter længere tid.

Du har undervisning i sproget 6 dage om ugen så det løber alligevel op i 36 dages undervisning. Kan ikke helt huske hvor mange timer vi havde hver dag, men hvis vi nu siger fra 8-16 med en times pause måske, så 7 timer om dagen så har man alligevel haft 252 timers sprogskole inden du skal snakke med de lokale. Det er vel en god sjat timer vil jeg mene.

Drinking_Ostrich (OP) at 2024-02-12 07:43:44+00:00 ID: kq20hz8

Den var ikke særlig nem, men det var ikke kun pga. Jeg var medlem af kirken dog. Jeg har også haft andre problemer.

Men i forhold til det her, kan jeg huske jeg overhørte nogen sige "han er mormon" som et grundlag for ikke at leget med mig. Det var først i 7. Klasse jeg begyndte at blive "accepteret" mere i klassen. Havde 2 venner op til 5. Klasse. Men blev udelukket meget fra det andet fællesskab i skolen.

Det jeg overhørte var helt sikkert fordi nogen forældre havde snakket om det med deres børn og givet dem den opfattelse, for havde ikke snakket med nogen om det.

Dog var min klasselærere gode og støttede mig i både det her og de andre problemer jeg havde, så jeg faktisk følte mig set af nogen, og det takker jeg dem mange gange for den omsorg der er blevet vist mig.

I forhold til restriktioner har der ikke været nogen. Fødselsdag og alt muligt er noget vi holder og tager gerne med til også. Legeaftaler (med dem der nu ville) var heller ikke noget problem. Så vil ikke siger der har været restriktioner som barn

Drinking_Ostrich (OP) at 2024-02-12 07:52:54+00:00 ID: kq218hx

Uha, så skal vi ind i noget "dyb doktrin" som jeg ikke er så stærk på, og selv har haft mange spekulationer om.

Det er rigtigt forstået at man kan blive gud over sin egen verden. Troen er den, at man er Guds børn og som barn er man bundet til at blive ligesom sin far. Ligesom her på jorden kommer du jo også til at blive som din far eller mor, i en vis forstand, med forskelle jo selvfølgelig.

Alle de andre spørgsmål du stiller, kan jeg ikke selv svare på, men det er meget gode spørgsmål som jeg også selv har studset over. Det er også et spørgsmål jeg ikke vil tage stilling til, for hvor, hvornår og hvordan startede det hele? Selv udenfor religion synes jeg det er et alt for stort spørgsmål til mig. Går det hele i ring? Fortsætter det uendeligt? Er der ligeså mange muligheder som der er decimaler i pi?

Og den Gud vi har oprindeligt er "Mormon" er svaret nej. Ordet "mormon" foreslår at de følger profeten mormon, som var den sidste profet i Mormons bog, som hvis jeg husker rigtigt samlede alle optegnelserne sammen og skjulte dem, indtil Joseph Smith fik lov til at oversætte dem.

At være Kristen siger jo også at man følger Kristus, og derfor vil jeg gå så langt og sige, ud fra det synspunkt, er Gud heller ikke "kristen" da han jo er Kristi far. Men sammenhængen med hvilken Gud man tror på, kalder man ham jo den kristne Gud, som er den samme de tror på i Jesu Kristi Kirke. Der er bare uenigheder i hvordan han agerer og sådan.

Håber det giver lidt mening

Drinking_Ostrich (OP) at 2024-02-12 07:59:50+00:00 ID: kq21sbl

Já, jeg prøver så vidt at holde fast i de sunde vaner.

Spise sundt, ikke "sejle rundt i alkohol" som jeg også kan mærke nogen fra mit studie gør. Ikke være afhængig af forskellige energy booster til at give mig overskud og energi i min hverdag.

Det eneste jeg nok har løsnet op på, på det punkt er mit forhold til alkohol. Jeg drikker generelt ikke, men når jeg er ude og spise kan jeg godt finde på at få en cocktail, for synes de har en meget lækker og frisk smag de fleste. Men vil ikke drikke stærk alkohol og i så store mængder at jeg ikke kan finde ud af noget. Der har også sparet mig en pæn sjat penge tror jeg, både i gymnasiet og senere hen. Bruger kun stærkere alkohol i madlavningen. Men det ved jeg at andre aktive medlemmer også gør.

Derudover prøver jeg også at holde et mentalt overskud og få nok søvn og prioritere min tid i forhold til lektier, og arbejde. Feks er jeg klar over hvor meget stress jeg kan håndtere før jeg skal sige stop og lige sætte mig ned, og tage det mest basale og vigtigste

Drinking_Ostrich (OP) at 2024-02-12 12:46:49+00:00 ID: kq2pr8v

Jeg kunne godt mærke at efter jeg kom hjem fra min mission, var der et lille pres på and finde en kone. Jeg har dog altid gerne ville tage tingene i mit tempo, og valgte at det skulle være noget der kom, når det nu kom.

Det er ikke noget man snakker så meget om indbyrdes som ung, udover at joke lidt med det. Efter min oplevelse i hvertfald.

Der er nok andre der føler større pres end jeg har følt

Drinking_Ostrich (OP) at 2024-02-12 14:55:03+00:00 ID: kq36jg7

Man kan godt forlade kirken helt. Enten kan du gøre noget helt slemt, så du bliver ex-kommunikeret. (Det kan ske i mange trossamfund) og ellers kan du bede biskoppen i den menighed du tilhører om at få dine medlemspapire/dåb slettet. Så skal du døbes igen hvis du derefter vælger at ville være medlem.

Med hensyn til ultra radikale medlemmer og flerkoneri og alt det hurlumhej, er det noget jeg altid har taget afstand til/fra(?) Og det gør kirken også.

Man kan argumentere for, det er lidt dårligt journalist arbejde at de tit bliver forvekslet med hinanden de to religioner/kirke/jeg ved ikke lige hvordan jeg skal referere til de to, for den ene mener jeg mere er en kult/sekt, og kirken en kristen kirke og tro