beltoft at 2024-02-05 20:18:13+00:00 ID: kp2or2n

  har specifikt bedt al personale og læger om, ikke at sige noget til nogen af nærmeste familie.

Så det du siger er at en læge har brudt tavshedspligten?

Når det så er sagt så synes jeg du skal gå til vedkommende alligevel og sige at du ved hvad der foregår og at du er der for at hjælpe.

LuckyAstronomer4982 at 2024-02-05 20:25:13+00:00 ID: kp2q0qn

Psyk info hjælper pårørende og Bedre psykiatri. Psykiatrifonden gør også

Aluanne at 2024-02-05 20:21:30+00:00 ID: kp2pccz

Shit jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være for dig.

Fortæl dem at du er der, at du elsker dem og så vær der.

LitleKitty at 2024-02-05 20:33:39+00:00 ID: kp2rjoq

Jeg havde saget noget men det også fordi at når man kæmper med noget svært så det at blive anerkendt og få at vide at man er elsket kan være det som gør at man hænger lidt mere i. Plus så ville jeg hade mig selv hvis det rent faktisk lykkedes den person og jeg aldrig sagde noget

Upper-Mycologist1591 at 2024-02-05 20:49:48+00:00 ID: kp2vbws

Gør noget. Indhyl personen i kærlighed. Personligt ville jeg nok ikke kunne lade være at tale direkte om det med vedkommende, når det er så alvorligt. Jeg har selv haft et selvmordsforsøg. Det skal ikke ties..

Min far tog sit eget liv, da jeg var barn. Man kommer aldrig rigtig over/gennem det som pårørende.

SendStoreMeloner at 2024-02-05 20:27:57+00:00 ID: kp2sjmi

Jeg har jo straks lyst til at kontakte personen og fortælle dem hvor højt jeg elsker dem, og tilbyde dem alt hvad de har brug for. Men det kan jeg jo ikke. Så hvad stiller jeg op herfra? 💔

Måske du bare skulle kontakte personen på almindeligvis og behandle dem som en god ven eller som du plejer.

Evt., tale lidt om dit eget liv, hvis deres eget gør for ondt for dem at tale om.

Hvis de kan tale om deres eget liv, så tal lidt med dem om det.

Federal-Strike2596 at 2024-02-05 20:27:57+00:00 ID: kp2qigu

Altså du bliver jo nødt til at få luft for det der, for ellers kommer det til at tynge dig alt for meget ❤️ Jeg ville genoverveje om jeg måske kunne snakke med ham/hende, der har forsøgt selvmord, om det. Måske vedkommende også synes det ville være rart ikke at stå alene med det? Ellers ville jeg snakke med nogle der ikke kender vedkommende, og som du derfor kan snakke ret frit med - det kunne være et anonymt rådgivningstilbud, en af dine venner, din egen læge eller hvad du nu lige kunne komme på. Jeg synes ikke du skal gå alene rundt med den viden! Også selvom du måske ikke direkte kan handle på det, så kan det tage lidt af vægten af dine skuldre at snakke med en anden om det

SelinaNeptun at 2024-02-05 20:29:59+00:00 ID: kp2qvp6

Det er så trist at læse, altså det med, at man slet ikke har vidst, hvor svært personen egentlig har det og kæmper med indre konflikter. Typisk er det mennesker, man slet ikke forventer det fra, fordi de gemmer alt bag et smil, og man tænker bare, at han/hun har det godt. Måske skulle du bare starte med at spørge, hvordan vedkommende har det? Det er noget, vi glemmer. Så let at spørge om i virkeligheden, og det kunne måske lette smerterne og berøre sjælen. Det er vel også en måde at udvise kærlighed på.

BookkeeperWooden2378 at 2024-02-05 20:39:10+00:00 ID: kp2tjz2

Selvfølgelig kan du "sige det", du skal bare ikke sige, at nogen har fortalt dig det. Du skal henvende dig, og sige til vedkommende at du fornemmer at noget er anderledes end det plejer, at noget virker nærmest dødt ved deres aura, at du er i syv sind og at du må vide besked om de er okay. Og fortæl, at du elsker vedkommende familiemedlem♥️

maaiikeen at 2024-02-05 20:43:18+00:00 ID: kp2ta9u

Det lyder mega hårdt at stå med.

Mit bedste råd vil være at snakke med personen og spørge ind til hvordan de har det. Du kan sige noget som "Jeg synes nogle gange at jeg mærker på dig at du ikke er okay" uden at fortælle at du kender til selvmordsforsøgene. I hvert fald i første omgang. Det kan være at du er nødt til at gå til bekendelse senere. Især hvis personen stadig ikke åbner op.

SadOkapi at 2024-02-05 20:45:06+00:00 ID: kp2tlwb

Som en der forsøgte for ikke så lang tid siden og stadig ville, hvis jeg ikke blev forhindret: Ræk ud, tal i telefon/ gå en tur sammen. At mærke kærlighed fra familie betyder noget.

Whyyss at 2024-02-05 20:44:48+00:00 ID: kp2ugjq

Det lyder som en voldsom oplevelse. Husk at du også kan kontakte livslinjen som pårørende.

Competitive_Baby_475 at 2024-02-05 21:15:33+00:00 ID: kp310mt

Jeg synes klart at du skal række ud. Jeg er selv den der har haft selvmordsforsøg og også mistet min tvilling til selvmord for mange år siden. Jeg ved at tavshed er farligt! Og uden at kende personen, tænker jeg at personen er fyldt med skam og skyld, og bange for at andre vil tage afstand når de kender sandheden. Og det er ikke forkert af den person som fortalte dig det, ikke holdt det hemmeligt som aftalt. Han/hun har oplevet et traume og også brug for at dele det. Og det blev med dig fordi du virker til at være til et omsorgsfuldt menneske. 🤗 Jeg håber at du tager mod til at tage snakken med personen der forsøgte selvmord. Det bedste vil være fysisk på tomandshånd.

trickortreat89 at 2024-02-05 20:48:37+00:00 ID: kp2u8tj

Føler så meget med dig, da jeg har stået i en lignende situation før. Det er bare skrækkeligt… her fik jeg dog ikke at vide hvor mange gange vedkommende havde forsøgt selvmord før det var for sent. Den information fik jeg først bagefter.

Nu ved jeg ikke om vedkommende du kender er mand eller kvinde. Vil bare lige give dig den info at der desværre er en statistik der siger, at mænd har en højere tendens til at “fuldføre” et selvmordsforsøg før eller siden. Det er desværre bare sådan at jeg bliver nødt til at sige, at der er en vis risiko for at vedkommende du kender vil lave et nyt selvmordsforsøg og fuldføre det… (også selvom det er en kvinde)

Du ved selvfølgelig hvad der er bedst at gøre overfor denne person du kender, jeg vil bare sige at jeg selv har fortrudt alle de gange hvor jeg har talt med vedkommende jeg kendte, som nu er død, uden at sige hvor meget jeg holdte af ham. Det kunne jeg også godt have gjort uden at vide at han havde forsøgt selvmord flere gange selvfølgelig. Men hvis jeg dog bare havde fået ind på lystavlen hvor sindssygt alvorligt det var, så havde jeg nok bare talt og sagt noget lidt andet til ham de få gange jeg rent faktisk havde mulighed for at tale med ham.

Vil også bare gerne lige tilføje at som en der selv har haft (og har) depression så ville jeg aldrig blive sur over det hvis en jeg kendte rakte ud og feks spurgte mig om hvordan jeg havde det. Aldrig! Det er der jo så desværre ikke nogen der gør, men jeg ville tværtimod sætte stor pris på det hvis det skete før jeg selv er væk en dag.

Du kan jo måske også bare tale med vedkommende uden at behøve at nævne hvad du ved, men spørge mere ind til vedkommende på en måde, så de måske selv fortæller lidt mere helt af sig selv. Det ved jeg i hvert fald at jeg ville have gjort. For jeg fortryder at jeg ikke nåede at snakke mere i dybden med ham jeg kendte, som nu er død. Lige pludselig er de der bare ikke mere, så hvis der er noget som helst du gerne vil nå at sige til vedkommende, så gør det nu i stedet for senere.

Danskeversionafmig at 2024-02-05 20:54:32+00:00 ID: kp2vwpg

Fra en, som har været i din bekendtskabs båd alt for mange år, så prøv at invitere til små sociale ting, uden at gøre det overdrevet og out of character. Det kunne være, at du har haft "set" at folk tager ud og maler porcelæn i CreativeSpace og du har lidt lyst til det, men du gerne vil gøre det sammen med nogen. Foreslå 1-2 datoer med tidspunkt, som du på forhånd har planlagt at du har tid. Skab kvalitetstid.

At række ud med "hvordan har du det?" eller at folk skal bare sige til, hvis de har brug for hjælp er sjældent særligt hensigtsmæssigt i sådanne relationer og situationer, for du får højst sandsynligt ikke et oprigtigt svar og får personen til at potentielt føle sig alene og som en belastning, selvom du mener det godt og ønsker at hjælpe.

Arolibille at 2024-02-05 20:57:43+00:00 ID: kp2z5z5

Jeg synes, du skal søge professionel rådgivning om, hvordan du håndterer det. Hvis du beslutter dig for at fortælle vedkommende, at du ved det, så bliver du også nødt til at fortælle, hvordan du har fået det at vide. Ellers efterlades personen med en masse mistænkelighed og mistillid.

Hvis det er en, der har brudt sin tavshedspligt - hvilket det lyder til, eftersom du ved, at personen har sagt sådan til lægerne - så er det er kæmpe tillidsbrud mellem patient og behandlingssted. Det kan være ødelæggende, for personen skammer sig formentlig helt vildt og har i så fald mistet tilliden til dem, der skal hjælpe. Jeg ville træde meget varsomt.