Krissy34 at 2024-02-04 19:43:57+00:00 ID: koxk0it

Først og fremmest skal der lyde et kæmpe tak for din indsats! Både som sygeplejerske og hjerteløber.

Jeg tror egentlig ikke der ligger så meget i kommentaren. Men jeg tænker også på da vi for nogle måneder siden havde en borger på min arbejdsplads der faldt om med hjertestop, der kom 10-12 hjerteløbere samt ambulancen, og det samtidig med at mine kollegaer forsøgte at hjælpe. I de situationer kan jeg godt forestille mig det kan blive lidt kaotisk - måske ambulanceføreren havde en sådan oplevelse siddende.

I øvrigt vil jeg sige at arbejdet med den pårørende er uvurderligt. Min oldefar døde af hjertestop for mange år siden. Min oldemor så på selvom redderne sagde hun skulle forlade stuen. Hun var meget traumatiseret af oplevelsen, hvor ville jeg ønske en som dig havde været hos hende.

Electrical-Piece1937 at 2024-02-04 20:13:31+00:00 ID: koxaonm

Lyder som en forfærdelig kommentar at få, håber ikke han forsætter i den branche. Der er nok problemer med sundhedsvæsenet i forvejen :)

Chemicals2986 at 2024-02-04 20:13:20+00:00 ID: koy6570

Jeg tror faktisk at din erfaring som intensivsygeplejeske kan have spillet ind på at i er kørt lidt skævt på hinanden.

På et hospital er alle trænede i hvad de skal gøre og hvilke roller de skal indtage i tilfælde af et hjertestop. Så du er selvfølgelig vandt til at tilbyde din hjælp, og dine kollegaer er vandt til at modtage den.

Når en ambulanceredder behandler et hjertestop på gaden, er de vandt til at være de eneste tilstede der kan udføre genoplivning udover basal førstehjælp. De træner i at arbejde alene, de er ikke vandt til at uddelegere opgaver, og hvis en ukendt person melder sig, har de ingen anelse om hvilke opgaver de overhovedet kan uddelegere.

Så hvis du på et hospital spørger om du skal overtage kompressionerne, får du et pænt svar, fordi det er forventet at du stiller det spørgsmål. På gaden, ved redderen ikke hvad de skal stille op med dig og det kontante svar reflekterer nok primært, at de ikke helt har mentalt overskud til at forholde sig til dig.

Werneryeahh at 2024-02-04 20:13:20+00:00 ID: kp018r9

Der er noget i det her indlæg jeg ikke forstår.

Først er der ordvalg, dit indlæg virker snerpet og forudindtaget.

Din beskrivelse af en ambulanceredder, der er i arbejde, som kommer med kommandoer og vrisser. Han er i gang med at redde liv, ikke udføre pædagogisk arbejde. Hans fokus skal, uden tvivl, være på at få det menneske, i gang igen.

Du ser at redderne er i gang, så er din tjans som hjerteløber færdig. Det står tilmed under "Ofte Stillede Spørgsmål", som jeg ikke går ud fra du har læst.

"Hvis ambulance og redningstjeneste allerede er ankommet, kan du som hjerteløber vælge at afbryde missionen eller tilbyde din hjælp. Hvis redningspersonalet er i gang med deres arbejde, skal du i udgangspunktet lade dem arbejde uforstyrret, med mindre du bliver bedt om hjælp".

Og nu i din edit påstår du også at du er intensiv sygeplejerske. Hvis(!) du var det, vidste du at du ikke skulle afbryde redderne, og i øvrigt, ville du fortælle at du var dét, og ikke hjerteløber..

Edit: Du har fået fyldestgørende svar, men synes dit opslag lugter af en, der gerne vil være en helt, men missede muligheden for at kunne prale på den lokale om sin dåd. Føj.

Mobile-Hat-1869 at 2024-02-04 20:13:20+00:00 ID: kp07bqf

Min svigerfar fik hjertestop for 2 år siden - der kom 5 hjerteløbere. Nogle fortrak stille og roligt da ambulance og helikopter var i stilling, og nogle blev og sørgede for os pårørende. Det var rigtig rart for os, at der var en som kunne fortælle hvad der skete, kom til at ske, og havde et overblik, da medicinerne selvfølgelig tog sig ag den gamle.

Der var godt samarbejde mellem medicinere og løbere. Løberne gav kort besked om det de var kommet ud til, og fordi de trak sig tilbage var der ingen ‘konflikt’.

Det er også hårdt for løbere at komme ud til kritiske situationer, så jeg kan godt forstå at de/I vil følge det til dørs, og også tænker på personerne I har været ude hos. Vi holdt kontakten med en af dem som blev til den gamle blev kørt væk, hvor vi kunne informere om det videre forløb, og at den gamle havde det godt efter omstændighederne.

Tak for jer løbere, tak for det I gør, og det I er. Tak for at jeg stadig har min svigerfar (dog lettere hjerneskadet) idag. ❤️