this post was submitted on 31 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg ved godt at jeg ikke bor med vedkommende og kun ser ham meget sjældent (måske 1-2 gange om måneden) men blot de få timer om måneden jeg ser manden, bliver jeg bare så ulykkelig dagene efter fordi han simpelthen bringer så meget negativitet med sig. Og ja, jeg kan bare ignorere ham komplet, men problemet er, at jeg skal jo også opretholde en god familiedynamik når vi enten besøger ham og svigermor eller når han er på besøg hos os.

Han er virkelig ubehagelig, grov, dominerende, manipulerende, kontrollerende og har nærmest alle narcissistiske træk man kunne have.

Han har i et par år (2019-2022) været målrettet psykisk voldelig overfor mig uden at nogen kunne se det, men det kom efter 2 år frem i lyset og jeg fik lov til ikke at se manden i et helt år. Jeg gik til psykolog og fik også ændret meget af min egen adfærd, som han havde problemer med (fx. at jeg ikke tilbød vand til hele bordet hvis jeg skulle have vand eller jeg kun tog min egen tallerken med ud når jeg var færdig) og fik etableret nogle grænser.

Nu er vi blevet forældre, og min mand vil jo selvfølgelig gerne for alt i verden have at hans forældre får en god relation til vores lille pige.

Og selvom at mine grænser er ret klare nu og dermed at han ikke har en psykisk kontrol over mig, så er han bare så ærgerlig at være i selskab med. Jeg er drænet og har mavepine 1-2 uger efter.

Eksempler fra blot den anden aften hvor han var forbi:

Han ignorerer vores lille pige fuldstændigt… han er dybt ligeglad med hende og viser kun interesse ved at komme med “bedrevidende” kommentarer om hvad der er bedst for babyer, som oftest er helt ukorrekt information.

Hvis hun griner prøver han at føre opmærksomheden væk fra det over på sig selv. Der ignorereres han også ofte af mig og mine forældre fordi vi jo selvfølgelig synes at pigen er den dejligste og vi ikke kunne give en fuck for ham til sammenligning. Han bliver frustreret, som rammer hans selvværd hårdt så han kan komme med en masse nedladende kommentarer i vores retning.

Han prøver virkelig at dominere ALLE samtaler og dominerer ALLE i en samtale. Han sidder decideret og bliver sur hvis han ikke er den eneste der taler og så sidder han seriøst og giver ordet til folk omkring et bord. Hvem der skal sige noget nu og hvem der ikke fik fortalt deres historie færdig osv.

Når man siger til ham at noget pis som han siger ikke er korrekt, kigger han på en med det mest dræbende og nedladende blik nogensinde som om “du er da bare så dum - jeg er klogere, så bare hold kæft”.

Hvad skal jeg gøre?

Han vil aldrig kunne erkende at han er narcissist, dette vil hverken min mand eller min svigermor nok heller ikke fordi de jo elsker ham, selvom han har haft denne adfærd hele sit liv. Svigermor har helt klart en svag personlighed som jo har været viklet rundt om hans finger og min mand elsker jo sin far uanset.

Jeg kan mærke at jeg (og mine forældre) har det så dårligt med at være i hans selskab men er rimelig låst for jeg kan ikke nægte svigermor at ses med sit barnebarn. Jeg vil for alt i verden heller ikke lade min mand ses med dem alene og min baby, så hellere at jeg er med, men jeg kan bare ikke tåle ham.

Mine forældre siger at jeg bare skal ignorere ham men det prøvede jeg i løbet af 2021, hvilket kun gjorde at han bare skød al skylden over på mig ift. hvorfor han var som han var.

Jeg kan ikke tage en snak med min mand før at jeg ved hvordan jeg skal sige det og det er det jeg behøver input til🙏🏻❤️

Så skyd løs🙏🏻


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Maximum-Tie8375 at 2024-01-31 15:03:16+00:00.

(page 2) 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

rcl2810 at 2024-01-31 16:16:49+00:00 ID: kob06rj


"Nåh svigerfar, sad du lige der og følte dig overset og tilsidesat af et spædbarn? Det forstår jeg godt kan være hårdt, men jeg er sikker på du kommer igennem det."

"Hold hold hold, vil i være søde at tie stille, 95% af taletiden er ikke nok til svigerfars skrøbelige ego. Styr jer lige, Tak."

Og som andre skriver et det vigtigt at stoppe med diagnoserne. Du ved det ikke.

Svigerfar er en kæmpe idiot, han skal lukkes ned når han er en torsk, og din mand skal bakke dig op.

Hvis bedsteforældrene skal have dit guld i deres liv, er det dem der skal gøre sig fortjent til det.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

aaaak4 at 2024-01-31 17:27:29+00:00 ID: kob3rkf


2 gange om måneden er meget og du bør ikke skulle se ham. Hvis din partner vil se ham så kan han gøre det uden dig. Problemet er at dit barn også vil lære at høre den slags kommentarer og dermed med tiden kan lære at det er ok at høre. Det er det ikke. Men en start kan være, at din partner bare ser ham alene.

Det er ikke din skyld og du skal ikke ændre din adfærd for ham. Du er ikke problemet, det er han.

Edit: derudover. som en person der er vokset op med en narcissistisk forælder, så har jeg det lidt stramt med at mange er kommentarerne har det svært ved at du beskriver narcissistisk adfærd som narcissistisk........

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

L4gsp1k3 at 2024-01-31 17:41:34+00:00 ID: koba74n


Der er to narcissisme, den narcissistisk personlighed og narcissistisk lidelse, det sidste kan du få hjælp til.

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

AdBrilliant8669 at 2024-01-31 17:11:32+00:00 ID: kob1o5c


1-2 gange om måneden vil jeg vurdere som relativt meget at se ham 😅

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

annaannaanna90 at 2024-01-31 17:32:50+00:00 ID: kob5bza


Puha! Ærligt får det skidt over dit opslag! Min svigermor er en kæmpe narcisist og kan bare sætte mig ind i jeres/din situation. Min kæreste er dog MEGET støttende og sætter grænser overfor hende fordi han kan se nu efter jeg har tydeliggjort hendes opførsel, at han har levet med den psykiske belastning uden at vide det.

Hvis du vil kan vi snakkes ved over besked, det hjælper at kunne relatere. ❤️

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Sad-Significance8045 at 2024-01-31 17:36:52+00:00 ID: kobb6po


Snak med din partner. Det er din partner som skal italesætte ham. Og hvis din partner ikke kan gøre det, så må du selv gøre det eller "cut your losses" så at sige. Der er ikke noget værre end en partner som ikke har ens ryg. Specielt nu hvor I har et barn sammen, så burde I være 100% på samme bølgelængde.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Razbeau at 2024-01-31 17:04:20+00:00 ID: koayq48


Du skal fortælle din vatpik af en mand at enten slå han i bordet og sætte nogle helt klare retningslinjer op for den stodder. Og følger han ikke dem så er det bare et ultimatum dig og barnet eller hans far. Vi vælger ikke selv hvem vi er i familie med men vi vælger selv om vi vil se dem og lade dem påvirke en så negativt. Det er nu der skal handles for eller kommer han også til at påvirke jeres barn på den præcis samme måde som han har gjort med dig.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Beneficial_Weight371 at 2024-01-31 17:21:07+00:00 ID: kob2435


Google 'Grey rock method'

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

itsalwrong at 2024-01-31 18:08:50+00:00 ID: kobbqup


Konfrontér ham så alle i selskabet hører det HVER gang han ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Fortæl ham venligt og præcist hvad det er han gør, der gør dig ked af det eller frustreret. Og hvis det ikke virker skuer du op for "charmen" og lader ham det vide i skarpere tonefald at han har fået klar besked før og at du ikke vil finde dig i det. Næste gang bliver det kun svigermor der er velkommen indtil han kan opføre sig ordentlig.

Du og din familie skal kun have glæde af at se svigerforældrene og kan det ikke lade sig gøre så må du fortælle dem at det kan påvirke besøgsfrekvensen. Det skylder du dig selv og dit barn. Kræv at din mand bakker dig op. Tør han ikke det så går du bare selv og deler skideballer ud til svigerfar så han kan fatte det !Sådan en voksenbaby af en sur stodder kan trække god energi ud af ethvert selskab.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

Ruxini at 2024-01-31 16:57:51+00:00 ID: koaxl3w


Det er meget vigtigt, at dit barn ikke bliver opdraget med, at man skal finde sig i narcissistiske idioter. Som forældre lærer du barnet om livet, ved dit eksempel. Hvis barnet ser en mor, der finder sig i, at blive domineret og kørt ned af en narcissistisk idiot, så vil barnet tro, at det er sådan man skal gøre i livet.

OG DET ER DET IKKE

Jeg vil anbefale dig at se denne videomed Dr. Ramani. Hun er ekspert i den problematik du står i og videoen handler lige præcis om narcissistiske svigerforældre.

I sidste ende handler det her om jeres baby. Din mand skal nok igennem en del “soul searching” før han rigtigt kan se hvad der foregår, for han er jo blevet programmeret af sin far til at acceptere dennes adfærd. Det bliver svært, men det er nødvendigt. Jeres lille baby er et helt uskyldigt og dejligt væsen, der aldrig har gjort noget for at fortjene andet end det allerbedste i kan give den. Det er ikke fair overfor baby, at i tillader at dens mor bliver kørt psykisk ned af en narcissistisk idiot. Det er ikke fair at baby (som bliver større og større og selv små gryder har også ører!) skal se sin mor blive udsat for vold (om det er psykisk eller ej).

Din mand har et kæmpe ansvar her. Det bliver meget svært for ham, men da han valgte at blive far, valgte han også at der er noget i hans liv, der er vigtigere end hvordan han har det. Og den ting det er vigtigere er ikke hans fucking narcissistiske idiot af en far. Det er den lille og dét ansvar trumfer alt.

  • Sørg for at få al den hjælp du kan skaffe
  • pas på dig selv, ingen har lov til at gøre dig ondt!
  • vær stærk for den lilles skyld
  • vær god mod dig selv for den lilles skyld
  • vær god mod dig selv fordi du fortjener det
  • grænser er ikke til forhandling
  • du kan ikke snakke rationelt eller rimeligt med en narcissist. Glem alt om at få svigerfar til at forstå eller ændre sig. Det her skal ordnes på jeres banehalvdel.
  • det bliver svært, men du skal have din mand med ombord. I har fået et barn samme og i skal være på samme hold.

Og til sidst vil jeg lige sige en anden ting om din svigerfar.

FUCK

HAM

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Whocaresmatie at 2024-01-31 17:14:05+00:00 ID: kob0fn3


Enig i alt, bortset fra skældsordene.

Jeg har selv set lidt Dr. Ramani og diverse andre. Det hjalp at få skåret tingene ud i pap ift. hvordan jeg selv havde det og hvordan jeg har oplevet min opvækst.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

TrommeDrengen at 2024-01-31 16:30:36+00:00 ID: koazzfc


Jeg vil virkelig råde dig til at finde en måde st ændre dit syn på ham. En effektiv kommunikationsmetode. Er eksempelvis NVC (non-violent communication) Det har hjulpet mig meget i mødet med mennesker som har en ædfærd jeg har haft svært ved at være i.

Søg NVC San Fransisco på YouTube, så finder du en meget givende video med masser af pinligt sjove anekdoter om hvordan vi håndterer problematikker i vores samfunds knap så effektive kommunikations former, med masser af humor hvor du samtidig kan lære at håndtere kritik, undlade at diagnosticere andre og stille hensigtsmæssige spørgsmål når du er i tvivl om modpartens behov etc.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Solenskinner10 at 2024-01-31 20:12:58+00:00 ID: kobwml0


Jeg ville give igen

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

itsalwrong at 2024-01-31 18:17:33+00:00 ID: kobfme6


Husk svigerfar er en mand og vi har det bedst med at få helt klart defineret hvad problemet er, for at vi kan finde en løsning. Og konfrontér ham kun i selskab med andre så alle kan høre det BS han fyrer af og bakke dig op !

Har selv et par storesøstre som aldrig har fundet sig i en skid og aldrig været blege for at sige fra i plenum, så vi ved godt hvornår spætten hakker ;-) Og det er helt fint, det er ikke svært at opføre sig ordentligt.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

MatchDependent1942 at 2024-01-31 18:21:02+00:00 ID: kobcdbs


Hvordan er man "målrettet psykisk voldelig" over for nogen uden at andre kan se det, selvom jeg går ud fra, at de andre har været i samme rum/hus hele tiden? Kan det overhovedet lade sig gøre? Hvad skal der overhovedet til, før man er en narcicist, der udøver psykisk vold? At man ofte styrer samtalen og synes, at du er træls?

Overvej at der måske er nogle grunde til, at han opfører sig som han gør. Det kunne være han selv havde en svær barndom eller har været udsat for nogle ting. Og træk så vejret og påpeg stille og roligt, uden følelsesmæssig involvering, den adfærd du synes er uhensigtsmæssig.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

TheLezzbianAgenda at 2024-01-31 18:57:08+00:00 ID: koblg5y


At se hinanden månedligt vil jeg også sige er ret ofte. Vil det være muligt at se hinanden 1-2 gange om året i stedet (hvis overhovedet) og overlade besøg hos ham til din mand i stedet? <3

load more comments
view more: ‹ prev next ›