BlindandHigh at 2024-01-27 00:51:57+00:00 ID: kjqq37s

Jeg blev nægtet muligheden for fleksjob, med begrundelsen jeg bare kunne arbejde deltid.

Jeg har et synshandikap, og har læst pånnedsat tiden før jeg skulle på arbejdsmarkedet.

Jeg føler beskæftigelses indsatsen spildte 4 år af mit liv, og der var 0 tilbud eller hjælp, da jeg som sagt var synshandikappet. Fx blev jeg bedt om, st skrive mit cv på jobcentret på trods af, at jeg bruger en 44 tommers skærm og zoom 400% for at kunne se hvad jeg skriver i word.

Jeg fik instrukser om, at jeg skulle huske at vaske hænder indenbjeg tog linser på, og generelt var alt de fortalte mig spild af alle involveredes tid.

Jeg er sund, og ser normal ud. Dette gjorde, at de ikke troede på mit handikap. Jeg blev sanktioneretbi hoved og røv, og hver gang fik jeg via appel opstødt deres beslutninger. Det virkede som en hetz.

På mit nuværende job er der en stemning, at kommunen er dum, og vi tør ikke være ærlige overfor dem, da vi regner med de røvrender mig. Så derfor er alle svar til dem koordinerede og planlagte som var det en forbrydelse. Jeg frygter den dag, at de skal revurdere om jeg må beholde mit fleksjob, da jeg er under 40.

Beskæftigelsesindsatsen virker ærligt talt, som om den kun beskæftiger nogle offentlige ansatte, mens borgere bare er tal på et ark.

Jeg, min familie, min arbejdsplads og alle mine bekendte er forargede over indsatsen. Ingen af os kan forstå, at vi skaæ betale sånmeget i skat for et system der fjendtliggør borgere.

Jeg vil sige, at min oplevelse har radikaliseret mig på en måde, hvor jeg intet vil have at gøre med kommunen, jobcenter eller noget andet offentligt hvis jeg på nogen som helst måde kan være fri.

Jeg håber dette svar hjælper dig.

Marseen83 at 2024-01-27 10:22:28+00:00 ID: kjpujeh

Jobcenterets ofre på fb.....

Rystende hvad bland andet Åbenrå kommune vil være bekendt

smors at 2024-01-26 23:00:26+00:00 ID: kjprqk8

Jeg var til en fastholdelsessamtale da jeg havde været sygemeldt med stress i 4-5 måneder. Jeg fortalte at jeg var godt på vej til at blive rask og allerede havde en dialog med et par mulige arbejdsgivere. Til det var svaret at hvis jeg nu gik hjem igen, så ville hun bruge tiden på at hjælpe nogen der havde brug for det.

Men jeg nåede en samtale mere. Jeg prøvede at ringe til dem og sige at jeg havde underskrevne en kontrakt med et nyt arbejde, men ikke var startet endnu. De beklagede og sagde at de ikke havde lov til at lade mig slippe. Det blev en kort samtale.

LuckyAstronomer4982 at 2024-01-26 23:04:41+00:00 ID: kjphhvb

Jeg blev mødt af en ny jobcentermedarbejder, der spurgte mig om hun kunne hjælpe mig med et kursus.

Ja, tak, sagde jeg, jeg vil gerne have et kursus i at blive 10 år yngre.

Det var en vits, og hun grinede ikke.

I øvrigt kunne jeg ikke komme på kursus, da jeg allerede havde flere uddannelser.

Jeg har også en gang fået at vide at jeg ikke skulle søge job ved jobcentret, da jeg ikke ville kunne klare arbejdsmiljøet.

Det bedste ved at være blevet rigtig folkepensionist er at jeg ikke behøver at have noget med kommunen at gøre.

Commercial-Pen-7321 at 2024-01-27 13:34:42+00:00 ID: kjpowzo

Jeg kan heller ikke se hvordan et statsautoriseing ville kunne hjælpe med at sorterer dårlige sagsbehandler fra. Du hentyder hermed at dem som arbejder som socialrådgiver men ikke har uddannelsen til det, er dårlige socialrådgiver?? Hvem siger også at problemet er socialrådgiverne og ikke er de regler de arbejder under ? Jeg er igang med en kandidat i socialt arbejde og har for nogle år siden taget et semester på socialrådgiver uddannelsen. Og selvom jeg ikke er uddannet socialrådgiver, kender jeg mange mange socialrådgiver. Nogle gode og nogle. ... tja lad os sige at de burde ikke arbejde med mennesker. Hvis du virkelig vil gøre en forskel for borger mener jeg at der skal sættes ind et andet sted. Ex gøre klage systemet letter forståeligt i beskæftigelsen. Og fortæl folk at de kan anke afgørelse til ankestyrelsen. At man har en statsautoriseret og evt kan miste den igen, hvis man eksempelvis bryder loven eller arbejder uetisk har ikke stoppet de professioner som har en statsautorisering som ex dårlige advokater, læger, revisor. De går bare over og arbejder privat eller i et andet land.

crazymissdaisy87 at 2024-01-27 02:31:05+00:00 ID: kjppxnm

Min mor blev smadret af jobcenteret - fysisk lidelse. De troede ikke på hende og kaldte hende hypokonder.

Jeg blev smadret af jobcenteret et årti senere med psykisk lidelse. Den dag idag holder jeg på at havde jeg fået hjælp da jeg bad og hjælp ville jeg ikke havde endt på førtidspension.

Endnu et årti og et familiemedlem - anden gren - har samme oplevelse som voldsramt.

Vi får alle hjertebanken af breve for kommunen.

Systemet yder vold og jeg tror det skal helt fjernes og lavet et NYT system. Jeg tror simpelthen ikke på det kan repareres.

Husgaard at 2024-01-27 00:00:35+00:00 ID: kjtmua1

Noget af det første jeg gjorde dengang min opsparing var blevet stor nok til at jeg kunne klare mig uden indtægt i et halvt år, var at sige min A-kasse op.

Årsagen var de mange negative historier jeg havde hørt om Jobcenteret. Jeg har aldrig selv været i kontakt med Jobcenteret, men de mange historier jeg har hørt - alle uden undtagelse negative - gjorde, at jeg vidste jeg under ingen omstændigheder ville melde mig arbejdsløs, hvis jeg skulle være så uheldig at miste mit job. Og hvorfor så betale til en A-kasse?

Det er mit indtryk, at Jobcenteret mere arbejder for at fastholde folk i arbejdsløshed end de arbejder for at hjælpe folk til til et job.

Magistraten at 2024-01-26 21:55:09+00:00 ID: kjry7rb

Jeg har stort set kun haft negative oplevelser med jobcentret. Jeg var arbejdsløs i en længere periode for nogle år siden, og gik simpelthen ned med stress og depression pga. den behandling, jeg oplevede. Det var ydmygende oplevelser som at blive tvunget til at stå på en parkeringsplads i regnen fordi vi først måtte gå fra nytteaktivering kl. 14, uanset at vores arbejdssjak var blevet sendt hjem pga. ekstraordinært dårligt vejr. Det endte med at være så slemt, at de folk der stod for nytteaktiveringen simpelthen fik sat mig ned og sendt mig i hurtig psykologbehandling.

I årevis havde jeg drømme om og fantaser om simpelthen at brænde nytteaktiveringsskuret på amager ned. At snige mig derud en nat med en molotov og sætte ild til lortet. Der er ikke et ondere system i Danmark. Det er for mig selve symbolet på det mest nederdrægtige og smålige i menneskehedens sjæl, ondskab for ondskabens skyld, for at pukle dem der kæmper med at finde et arbejde. Bare tæv dem, så skal de nok lære det! De kan komme ud og samle skodder op, hæhæhæ, de fucking tabere!

For nyligt er jeg blevet arbejdsløs igen, og den første mand jeg har møde med er ekstraordinært nedladende. Han taler grimt om mine kompetencer, og mener ikke at jeg kan få et job i det felt jeg søger - uanset at det er den branche jeg har arbejdet i i årevis.

Men fred være med ham - manden har et job som levende spørgeskema, alt i jobcentret er så firkantet og obligatorisk. Hvilket jo grundlæggende er en skam, for det afholder jo grundlæggende jobcentret fra rent faktisk at hjælpe folk. Jeg gik ihvertfald derfra med en dybt indestængt vrede imod den her skrankepave, der bruger sit liv på at sidde og ydmyge andre så meget han nu kan slippe afsted med.

Det sagt, har jeg mødt enormt mange søde socialrådgivere, men de søgte væk fra deres faglighed. Jeg har mødt et par stykker der ville være det, og jeg har altid forsøgt at tale dem fra det. Jeg har enorm sympati og respekt for dit projekt, men du kunne lige så godt forsøge at vende et containerskib med en fiskestang. Desværre er de dårlige socialrådgivere langt hen ad vejen hele pointen med systemet.

averagefisher84 at 2024-01-27 03:58:20+00:00 ID: kjrgeph

Jeg har da en oplevelse jeg gerne vil dele med dig, som stadig sidder dybt i mig. Er 17-19 år har boet lidt rundt omkring hos kammerater i 2 års tid da jeg blev smidt ud hjemmefra. Er lige blevet færdig med 11 måneders frivillig værnepligt, efter at have søgt tidligere ind, til da stoltheden rammer mig. Nu vil jeg ikke længere have hjælp af venner til at få tag over hovedet og mad på bordet, og derfor ringer jeg og bestiller tid ved sagsbehandler for at få hjælp til bolig og måske også job. Hold nu kæft hvor var jeg naiv da jeg troede at jeg helt sikkert ville få hjælp, og blev bare endnu en klovn i jobcenter cirkusset til sidst. De havde mere travlt med at jeg skulle sende ansøgninger til job’s som jeg ikke ville kunne passe da jeg nu boede på gaden, og ikke nødvendigvis spiste hver dag. Jeg skulle bare bruge lidt hjælp for viljen og lysten til at arbejde og bidrage var der og jeg kunne jo se og høre hvor meget hjælp min kriminelle bror som aldrig har arbejdet fik, og derfor troede jeg virkelig på at systemet hjalp alle.

Sidder og bliver helt trist over at tænke på det lort igen så jeg gør det sidste her meget kort.

Får ingen hjælp af kommunen, tager smedegrundforløb mens jeg bor på gaden sover på bænke og i ulåste skure. Lyver for alt og alle om hvor jeg opholder mig, da jeg synes det er pinligt. Jeg var en fighter dengang, idag ved jeg ikke hvordan jeg gjorde det. Jeg gennemfører grundforløb, finder læreplads, arbejder der 5 måneder, får ros og er glad for jobbet men utrolig presset uden bolig og det begynder at gå værre og værre. Tager på kommunen igen, som fanme siger at jeg skal sige min læreplads op og så kan de sende mig på et hjem for utilpassede unge, så har jeg i det mindste tag over hovedet. Jeg knækkede, jeg knækkede fuldstændig og har aldrig troet på retfærdighed og hjælp i systemet siden. Jeg gennemførte kun fordi min læremester blev ved med at spørge om der var noget galt til jeg erkendte. 1 uge senere havde han fundet værelse til mig gennem dansk metal. Indskud betalt af firma og afdraget over resterende læretid.

tanken88 at 2024-01-26 20:34:43+00:00 ID: kjpjx79

35 årig mand her der uddannet pædagog. Sygemeldt af flere gange og i sommers blev jeg diagnostiseret med c-ptsd Pt har jeg været sygemeldt i 3,5 år.

Alt min snak med min socialrådgiver er fokuseret på at jeg skal i arbejde. Koste hvad det vil. Jeg har haft 5 forskellige socialrådgivere på de 3,5 år. Er ikke sikker på hvad hende jeg har nu hedder. Den hjælp jeg skal have skal jeg selv opsøge og betale for. Pt gør jeg hvad jeg kan for at holde jobcentret i skak så de ikke sender mig ud i endnu en arbejdsprøvning der kun forværrer min tilstand. Det vil være 4. arbejdsprøvning. Tror deres ide er at jeg bliver rask af at have et arbejde….

Umiddelbart er mit indtryk ikke at det er den enkelte socialrådgiver der er problemet men det er et strukturelt problem.

DistributionPale5582 at 2024-01-26 22:19:49+00:00 ID: kjsgjni

Havde på gymnasiet udviklet noget angst depression og fik med nødt og næppe min eksamen. Efter jeg var færdig på gymnasiet levede jeg af min børneopsparing (brændte den af). jeg var stadig i en depressions tilstand 1.5 år efter gymnasiet og jeg blev smidt ud hjemmefra og flyttede ind hos mine bedsteforældre. Så sendte min familie mig på jobcenter. derfra blev jeg mødt af forståelse. De sygemeldte mig og efter et par måneder kom jeg på højskole inde i Aarhus som gav mig en dagligdag. Jeg fik også en mentor der hjalp mig med at tage de rigtige valg.derefter startede jeg uddannelse og så var jeg sådan set tilbage på sporet igen.

glarimous at 2024-01-26 21:19:21+00:00 ID: kjqq3ux

Har selv mødt socialrådgivere med sager der tager flere år og endnu længere. Hold op det må jo også være nedslidende den anden vej. Har selv en sidetjans med at hjælpe børn med lektier og studere til eksamen og hvis jeg ikke ser fremskridt hos dem, påvirker det mig helt vildt. Hvis jeg er en der kan løbe et par gange i ugen, så er socialrådgivere mange gange dem der kan løbe et marathon i ugen - sådan rent støbningsmæssigt.

Var selv ret kort forbi jobcenteret efter endt uddannelse. Tænkte det var fint sted at komme over angsten med at få søgt job og det gik rigtig fint. Kom forbi centeret rent fysisk tre gange og siden gået godt. Min oplevelse er at menneskene bag er meget imødekommende og professionelle.

mihio94 at 2024-01-27 06:41:03+00:00 ID: kjr4kef

Jeg har været langvarigt syg med forværring af en kronisk sygdom, som på trods af at den er meget normal, også er totalt ukendt for den almene borger. Oveni det er jeg ung og ser rask ud udadtil.... Dårlig kombi i det kommunale.

For så passer jeg ikke rigtigt i nogle af deres bokse, så ingen af dem ved hvad de skal gøre med mig. Det er af flere runder endt med at jeg er dukket op til en masse møder, men i sidste ende måtte finde ud af alt selv, efter til at starte med være blevet lovet hjælp.

Det har været lidt for spændende nogle gange. Hver eneste gang jeg møder en ny person i kommunen kan jeg pænt starte forfra om hvad jeg fejler for der er aldrig en eneste af dem der rent faktisk har læst noter fra tidligere inden vores møde starter.

Jeg har oplevet at blive spurgt om præcis det samme af samme person 3 møder i streg, selvom jeg til første møde gjorde det klart at emnet var komplet irrelevant for min situation.

I morges var jeg til møde med min sagsbehandler som ikke vidste hvad min uddannelse var, hvad jeg fejlede eller hvad de skulle stille op med mig og raskmeldte mig for det ville i hendes ord være spild af alles tid at sende mig gennem de kommunale tilbud, da de ikke passede til mine behov.

Jeg ved ikke om der bare ikke er nok forberedelsestid eller hvad der er der sker, men hold da op hvor har alle mine møder i det kommunale været spild af tid. Det bedste var næsten da de glemte jeg fandtes ved en fejl i 2 mdr. Gætter på min sagsbehandler var langtidssygemeldt for jeg mødte ham aldrig.

Noget af det skyldes også bare et rigidt system der er baseret mere på frygten om at nogle vil snyde og nasse penge til sig end hvordan man optimalt kan hjælpe.